Trydefonten tolket af Jan Svanberg

Tilbage til forside

Stanislaw var biskop i Krakow fra 1072 til han led martyrdøden i 1079. Stanislaw købte godset Piotrowin af ridderen Piotr, men efter ridderens død, krævede arvingerne godset tilbage, og Stanislaw kunne ikke bevise købet. Sagen blev indbragt for kong Boleslaw, som var uvenner med Stanislaw, og kongen støttede arvingerne og truede vidnerne til tavshed. Stanislaw bad kongen udsætte dommen i tre dage og gik til ridderens grav, hvor han fastede i tre dage, hvorefter ridderen steg op af graven og fulgte Stanislaw til kongen, hvor han vidnede til fordel for kirken, derefter ville ridderen straks tilbage til graven, idet han nu havde udstået den længste tid i Skærsilden. Kongen beordrede sine folk at dræbe Stanislaw, men de vægrede sig, og kongen dræbte selv Stanislaw med sit sværd.

Roosval har tolket scenen med den tronende biskop som den sidste scene, hvor kongen til venstre sidder med krone og sværd og peger på Stanislaw i midten, manden til højre skulle være en soldat, der vægrer sig mod at dræbe Stanislaw. Problemet ved denne tolkning er, at Majestasmotivet, bryder historien. I 1968 skriver Agneta Bennet, at dette motiv muligvis kan tolkes som det første motiv, hvor Stanislaw anklages, hvilket Svanberg støtter og påpeger en tegning fra 1727 af en reliefsten fra Sankt Vincent-klosteret i Olbin (Polen), hvor man ser kong Boleslaw sidde med et sværd foran en stående biskop Stanislaw, relieffet dateres til 1159-63.

Under motivet med den tronende biskop og kongen med sværd ses en løve angribe en hjort. Under motivet med Stanislaw, der kommer med skelettet ses en ulv angribe et svin. Under Majestas ses et planteornament og under scenen, med den døde, der står op af graven, er et afløbshul. På foden ses to scener, som Svanberg sætter i forbindelse med kong Boleslaw. På det ene sidder kongen foran en person, muligvis en klerk, og giver denne en ring, under ringen ses flere ringe. Ifølge legenden gav kong Boleslaw så mange gaver til en klerk, at denne ikke kunne bære dem. På det andet motiv ses en knælende figur, dette kunne muligvis tolkes som kong Boleslaw, der rejste til Ungarn og gik i kloster, hvor han gjorde bod for sine ugerninger. Svanberg påpeger, at en mønt fra kong Boleslaws tid bærer et tilsvarende motiv.

Det fører Svanberg frem til at pege på Valdemar den Stores dronning Sofia som en mulig inspirator til fontenes ikonografi. Dronning Sofia blev gift med Valdemar i 1157, da han blev kronet som hele Danmarks konge. Sofia var datterdatter til Boleslaw III af Polen og i familie med legendens kong Boleslaw II af Polen, som dræbte Stanislaw i 1079 og døde i 1081. I tiden omkring Trydefontens tilblivelse var donationer af jord til kirken et meget kontroversielt emne. I 1161 skrev Valdemar et privilegiebrev til klosteret i Tommarp, hvortil man fik lov at testamentere halvdelen af sine godser. Den som ville fratage klosteret disse gaver var hjemfalden til kirkens og kongens straf. I 1167-71 blev regler om gaver til kirken optaget i den skånske kirkeret.

De fire hjørnefigurer på Trydefonten er unikke i nordisk fonteskulptur, kun fonten i Barlingbo på Gotland har tilsvarende hjørnefigurer. Forskere har på et tidspunkt ment, at der var et sammenhæng mellem disse to fonte. Men i dag er man gået bort fra denne teori, tre af Barlingbofontens hjørnefigurer er enkeltfigurer og kun én er dobbelt, hvorimod alle fire figurer i Tryde er dobbeltfigurer. Fonten i Barlingbo tillægges Carl Stenmester, som også menes at have udført flere værker i Sydøstskåne, så helt kan man ikke udelukke en gensidig inspiration eller et fælles forbillede.

Hjørnefigurerne i Tryde er tolket på mange måder, uden de har fundet en tilfredsstillende tolkning. I sin artikel giver Jan Svanberg en ny fortolkning af de fire hjørnefigurerne. Svanberg mener, at alle otte personer er mænd og har sammenhæng til Knud Lavards helligkåring i Ringsted 1170, hvor Valdemars søn blev kronet som Knud VI. Til venstre for scenen med skelettet, der præsenteres for kongen, ses et par, der omfavner hinanden, den ene har ingen hovedbeklædning og frisure med midterskilning, den anden bærer en hat. Det næste par mod højre bærer kroner, den venstre kunne være en hertugkrone, den højre en kongekrone, disse kunne tolkes som Kong Valdemar, der omfavner sin far, hertug Knud Lavard. Den næste gruppe mod højre er to ældre mænd med salvekrukker, dette kunne være gejstlige, som skal salve kongesønnen. Det sidste par er en ung mand med sværd og en ældre mand, der holder en kongekrone, den unge mand lægger hånden på kronen, denne gruppe kunne tolkes som Knud VI og Valdemar.

Svanberg tilslutter sig tanken om et sammenhæng mellem de seks fonte i Sydøstskåne (Tryde, Löderup, Östra Hoby, Valleberga, Simris og Östra Nöbbelöv). Han påpeger, at de første tre har mere langstrakte figurer end de tre sidste. Han fremhæver fællesskabet i dragternes lange lodrette folder og korte vandrette folder, der nærmest er cirkelformede. Figurerne har fine frisurer, ofte med midterskilning og fletning, og deres ansigter er pæreformede. Munden har nedadrettede mundvige og øjnene er ovale, hvilket giver figurerne et alvorligt og besjælet udtryk. Beretningen foregår kontinuerligt på den cylindriske kumme, og på dens skråtstillede underside. Fra fontenes koniske fod skyder dyre og menneskehoveder frem, og mellem hovederne er placeret billeder.