Sydkappe, plan over instrumenter

Tilbage til Hovedside

Sydkappe, plan over instrumenter

Nr.3 harpe

3) Harpe

Harpen er af den gotiske type. 18 strenge og ingen klangkasse. Hænderne er placeret rigtigt på hver side af strengene, deres bøjning og placering virker realistisk. Denne harpe var ikke beregnet til større musikalske sammenhæng, det var primært støtteinstrument til en sangstemme. Harpen bliver først harmoniinstrument ved indførelsen af Generalbassen o.1600.

Nr.1 Højtblæsende instrument med blomsteragtigt lydstykke, Nr.2 S-formet blæseinstrument, Nr.4 fedel

1) Højtblæsende instrument med blomsteragtigt lydstykke

Hænderne holder på instrumentet, der dækkes ikke fingerhuller. Et naturtoneinstrument af cornettypen. I Klang på kalk påpeger Dorthe Falcon Møller, at man på Christian IIIís bibel i et lille hjørne af dekorationen kan se store buede blæseinstrumenter, hvor udmundingen har samme arkantusudsmykning som her.

2) S-formet blæseinstrument

Formodentlig et dybt cornet-instrument. Den snoede form kunne pege hen i retning af Serpenten, men denne har fingerhuller, og det lader ikke til, at fingrene er placeret på huller, der gribes om instrumentet, som om det er et naturtoneinstrument. Der findes også en del dybe rørbladsinstrumenter, der er snoede, men også her benyttes fingerhuller til at ændre tonehøjden. Det virker som om der pauseres, anblæsningsmundstykket er ikke i nærheden af munden, men formodentlig er det sidste stykke af instrumentet forsvundet under afdækningen.

4) Fedel

Et spændende instrument. Hovedet er bagudbøjet som på violafamilien, hvilket kunne pege på en viola da braccio. Gribebrættet har fornem tungeformet afslutning. Fire strenge som er fastgjort til en strengeholder, der er fastgjort til sadelknop. Strengene ser ikke ud til at være spændt op af en stol. Omkring strengeholderen ses mærkværdige trekantede lydhuller (måske skal det være hjerteformede lydhuller). På siden af instrumentet ses hornagtige gevækster, muligvis forsøg på perspektivisk gengivelse af en bøjle, som støtter mod kroppen. Fingrene er fint placeret på gribebrættet og buen holdes realistisk. Måske et hybridinstrument som Lira da braccio eller Viola bastarda.

Nr.5 orgel, nr.7 zink

5) Orgel

Dette orgel har en betydelig størrelse. Et større antal store piber og to låger. Nederst ses en udsmykning, der kunne antyde, at instrumentet hænger på en væg, eller måske er det et pulpitur. Hænderne virker ikke overbevisende, den venstre ligger fladt på tangenterne, den højre er muligvis ved at trække et register ud. Man behøvede ikke at spille med to hænder, som alle andre af samtidens instrumenter var orglet også kun et melodi instrument. Harmonitoner indskrænkede sig til enkelte fastliggende orgelpunkter. Man ser ikke blæsebælg eller bælgtræder, som må være skjult bag orglet.

7) Zink (?) (er lidt for stor til at kunne tydes sikkert. Fingerhuller mangler)

Et blæseinstrument, formodentlig af cornet-typen. Hvis fingrene dækker over fingerhuller er det en tenor-zink, men fingrene synes at ligge lidt fladt på instrumentet og nærmest gribe om det, ikke dække huller. Det må derfor henregnes til naturtoneinstrumenter fra cornet-familien.

Nr.6 Lira da gamba, Nr.8 Guitar

6) Lira da gamba

Instrumentet hviler på knæerne. Instrumentets krop har indsnævringer på midten, to halvmåneformede lydhuller, langt gribebræt og bagudbøjet hoved, man kan ikke se skruer. Der er fire strenge, som er fastgjort til en strengeholder, der er fastgjort til sadelknoppen. Strengene spændes ud, de er holdt oppe af en stol. Måske er strengeholderens øverste bue en stol, hvor stregen fejlagtigt er blevet ført videre af restaurator, men de udspilede strenge viser tydeligt, der er tale om en stol. Højre hånd holder realistisk på buen med fire fingre på hårene, man mener, datidens musikere spændte buens hår med fingrene. Venstre hånd holder realistisk på gribebrættet med fire fingre på strengene og tommelfingeren under halsen. Instrumentet må være en Lira da gamba, der har fire strenge, en Viola da gamba har seks strenge.

8) Guitar

Instrumentets krop har svage indsnævringer på midten, langt gribebræt, bagudbøjet hoved og seks strenge i strengeholder fastgjort på dækket. Instrumentet holdes realistisk. Højre hånd anslår strengene realistisk med tommelfingeren på de øverste dybe strenge og de øvrige fire fingre let bøjet på de nederste høje strenge. Venstre hånd griber realistisk om halsen med fire fingre oven på gribebrættet og tommefinger under halsen. De fire fingre er bøjet over den nederste melodistreng.

Nr.9 hakkebræt, nr.10 sækkepibe, nr.11 nyckelharpa

9) Hakkebræt

En firkantet plade med strenge udspændt. Højre og venstre hånd holder stikker. Venstre hånd holder realistisk på stikken, højre hånd synes at gribe om en usynlig stik, der går opad, den tegnede stik stikker ud mellem fingrene. Dette er bestemt ikke umuligt. Det firkantede bræt er måske udhulet, eller måske har brættet en forhøjet ramme, strengene bør være frie af brættet, men dette kan ikke ses. Om strengene anslås som på et Hakkebræt eller knipses med stikkerne, som på et Psalterium, kan være svært at afgøre.

10) Sækkepibe

Vindsæk, tre droner, blæserør og to spillepiber. Blæserøret sidder realistisk i munden. Vindsækken er placeret under venstre arm, der presser på vindsækken. De to hænder griber realistisk om spillepiberne med fire fingre øverst og tommelfingeren skjult under piben. Sækkepiben er meget tæt på den Magdeburgske sækkepibe bortset fra, at denne har tre droner, hvor den Magdeburgske kun skulle have to droner, men måske er dette en hybrid.

11) Nyckelharpa

Højre hånd holder en bue, der anes. Instrumentets krop har svage indsnævringer på midten. Det har fire strenge, der ligger ret fladt. Strengeholder sidder på sadelknop, som er skjult af højre arm. Gribebrættet er overdækket, og man ser tangenter på gribebrættet. Venstre hånd sidder fint med fire fingre på tangenter og tommelfinger under halsen. Hovedet har fire skruer svarende til de fire strenge.