Musikken mellem 1500 og 1600

Tilbage til Hovedside

Consort

Op gennem middelalderen var sangen den vigtigste musikform. I 1500-tallet ansatte man musikere ved fyrstehofferne til underholdning. Et antal musikere blev samlet i et såkaldt Consort, hvor man spillede på en række forskellige instrumenter. Det var primært lut og strygeinstrumenter, men blæseinstumenter som fløjter, krumhorn o.l. blev også benyttet. En musiker var ikke specialiseret på et instrument men kunne læse noder og betjene en række instrumenter. Man havde sine fortrin men kunne hurtigt sætte sig ind i andre instrumenttyper. Dels var de tekniske krav i datidens musik ikke stor, dels udviklede man instrumenttyper, der lettede betjeningen. Vindlader på fløjter (blokfløjter) eller krumhorn gjorde det muligt at betjene disse instrumenter, selvom man ikke var specialist. Tværbånd på lutinstrumenter og gambeinstrumenter samt tangenter på f.eks. drejeliren gjorde det overkommeligt for en mindre erfaren at spille på disse instrumenter. Den stigende interesse for musikudførelse blandt amatører fremmede også denne udvikling af instrumenterne.

Tompeterlav

Trompetinstrumenter blev anblæst med mundstykke og krævede en vis kunnen, det vi i dag kalder messingblæsere samledes i særlige trompeterlav. Kongens musikanter eller trompeterer spillede til tafler og deltog i festoptog, pauker var også en del af trompetererne. Trompeterlavene følte sig højt hævet over de øvrige musikere og lavets love forbød ofte medlemmerne at blande sig med andre instrumentalister.

Amatørmusik

Overklassen i 1500-tallet dyrkede musik. Det var en del af dannelsen, og man havde ofte instrumentsamlinger og fik indforskrevet noder f.eks. fra Venezia. Når man mødtes i "kammeret", åbnede man sit instrumentskab og fordelte instrumenter og noder, så man kunne dyrke kammermusik.

Praetorius: Syntagma musicum (1615-20)

En beskrivelse af tidens instrumenter udarbejdet af Praetorius. Om den engelske broken consort skriver Praetorius, at disse ensembler skaber en guddommelig velklang.