Musikken i Danmark 1536-1582

Tilbage til Hovedside

Christian III’s kroning i 1537 var præget af trompetmusik i stort omfang. Trods alvorlige økonomiske problemer efter Grevens Fejde blev kongens kantori nyorganiseret i 1536. Man fik et velfungerende kor, et instrumentalensemble og et trompeterkorps på en halv snes mand. Christian III’s kantorie afspejler tidens blomstrende hofmusikliv. Ved sit giftermål med Dorothea i 1525 fik den daværende Hertug Christian forbindelse til hoffet i Sachsen-Lauenborg, og da hans søster året efter blev gift med Albrekt af Preussen, fik han også forbindelse til det reformerte Königsberg. Efter datterens bryllup med August af Sachsen i 1548 fik man forbindelse til et hof, hvor musik af luthersk observans blev dyrket. I Christian III’s første regeringsår blev hofmusikken ledet af en tidligere hoftrompeter fra Königsberg, Jørgen Heide. I de håndskrevne stemmebøger fra 1541 findes kompositioner fra den sene franko-burgundiske periode: Josquin de Pres, Isac, Verdelot, Brumel, Fevin, Gombert, Mouton, Senfl og Coclico samt komponister af nyere observans som Willaert. Langt de fleste kompositioner er latinske motetter, en fjerdedel tyske koralbearbejdelser, en ottendedel verdslige tyske sange og en halv snes franske chansons. Interessant er det at finde Jannequin: Die Schlacht Pavia, et musikalsk krigsmaleri, der beskriver Karl V’s sejr over Franz I. Udførelsen har primært været vokal, men i vid udstrækning med instrumentalledsagelse. Satserne har været 4-5 stemmige med cantus firmus i tenoren, i reglen en koralmelodi. De afspejler de lutherske fyrstehuses repertoire og foretrukne stil. I samlingen findes også værker af Mads Hak, der studerede i Wittenberg 1532-33 og blev lektor i matematik og musik ved det genoprettede universitet i København.

Adrian Petit Coclio er formodentlig født i Flandern o.1500. Han er repræsentant for en intellektuelt præget musik, som han selv kaldte Musica Reservata.. Betydningen er ikke helt klar men skal sikkert forstås som en eksklusiv, affektbetonet tonekunst for kendere, reserveret en særlig avanceret tilhørerkreds. De få oplysninger om Coclios liv, man kender, er ret fantasifulde. Han skulle have været ansat både ved det engelske og fransk hof, været kapelmester ved pavehoffet og pavens skriftefader samt været biskop for et ikke-eksisterende bispedømme. I 1545 dukkede han op i Wittenberg og gik over til Luthers lære. I 1546 tilsendte han Albrekt af Preussen tre kompositioner, og i 1547 nåde han til Stettin over Königsberg. Han fik ansættelse hos Hertug Albrekt og kom til Nürnberg i 1550, hvor han i 1552 udgav Musica Reservata med 4-stemmige motetter til tekster fra Davids Salmer. Desuden udgav han Compendium Musices samme år. I 1556 kom Coclio til hoffet i København, hvor han virkede til sin død i 1562. Coclio havde ikke sympati for den konservative stilretning med cantus firmus og melismerige yderstemmer, som blev dyrket i Wittenberg og ved lutherske fyrstehuse. Hans stil kendetegnes ved en større elegance, en stærk kromatik og understregning af det tekstskildrende og affektprægede.

I nodesamlingen fra 1556 findes, ud over gengangere fra den tidligere samling, værker af Crequillon, Crespel og Morales. Foruden vokalværker findes et stort antal danse. Den altovervejende del af samlingen er skrevet af efter udgivelser fra Susato i Antwerpen, Phales i Louvain og Montanus & Neubert i Nürnberg. De latinske motetter er stadig i overtal, men nu er en tredjedel af værkerne franske chansons. Selvom Christian III var en alvorlig og religiøs mand, der havde sang til sin gudstjeneste hver morgen, så var livet ved hoffet næppe kedeligt.

Rasmus Heinssen blev sangmester ved hoffet i begyndelsen af 1550’erne og rejste til Wittenberg i 1557. Her studerede han hos Melanchton og blev senere præst i Slesvig by.

Ved Frederik II’s kroning i 1559 deltog et større antal blæsere. Forrest gik seks trompetere og to trommeslagere. Længere henne i optoget gik ni trompetere og to mand med pauker. Frederik II havde større interesse for det underholdende end sin far og fik fastansat 20 medlemmer i sit kantori. Ved tronbestigelsen fik han ansat fire tyske giglere (sandsynligvis en viole-kvartet). Ved europæiske hoffer interesserede man sig meget for italienske musikere i midten af 1500-tallet, og Frederik II ansatte også en enkelt italiener efter syvårskrigen. Men grundlaget var den nordtyske musiktradition, hvor blæserinstrumenter indgik i consortet og dansesatser som Pavane, Gaillarde, Allemande og Courante var en væsentlig del af repertoiret. I 1586 kom en trup engelske musikere til hoffet. Datidens engelske musikere beherskede mange instrumenter, de sang og dansede og udførte også akrobatkunster. Seks engelske musikere blev ansat ved hoffet og den samlede skare af musikere ved hoffet var nu oppe på 10 "instrumentister", 20 sangere og 20 trompetere. Senere blev de engelske musikere William Kemp og Thomas Pope knyttet til hoffet og deres oplevelser på bl.a. det nybyggede Kronborg danner formodentlig grundlag for Shakespeares kendskab til danske forhold i Hamlet, idet Kemp og Pope senere havde et nært samarbejde med Shakespeare. I 1600-tallet blev engelske musikere berømte over det meste af Europa, denne berømmelse indledtes med Frederik II’s ansættelse af engelske musikere i 1586. Med de engelske musikere kom traditionen med Broken Consort (blandede ensembler) hvor man benyttede lut, cither, violer, blokfløjter, zinke, skalmeje, krumhorn, basun, piber og trommer samt andre forhåndenværende instrumenter.

Det danske Hoftrompeterkorps ved Frederik II’s begravelse 1583