Skib 2.fag nordkappe. Filip, Erik den hellige og Johannes.

I skibets 1.fag ses i østkappen Sankt Margareta med processionskors og drage, Sankt Gertrud med kirkebygning og Sankt Barbara med tårn og sværd. Margareta og Barbara led martyrdøden under Diocletian, Gertrud under Brabant. I sydkappen ses Sankt Georg, prinsessen og dragen, han havde en høj militær rang i Kapadokien og led martyrdøden i 303 under Diocletians forfølgelser, tårnet symboliserer troen og kirken. I vestkappen ses Sankt Dorothea med kurv, hun var datter af en senator i Kapadokien, hun nægtede at gifte sig med en fornem romer og led martyrdøden, man bad til Dorothea ved barnefødsler og ved dødslejer. Gravide kvinder med kraftige veer kunne bede til Dorothea, det ville bringe en hurtig fødsel og et velskabt barn. I nordkappen ses Maria Magdalena med salvekrukke og bog.

I skibets 2.fag ses i østkappen Aron med stav og bog og Sankt Nikolaus, der var sømændenes helgen, desuden ses Moses I sydkappen ses Bartolomæus med bog og Sankt Olav (død 1030) med økse samt Sankt Katerina af Alexandria med hjul og stejle, hun forsøgte at omvende den romerske kejser Maxentius men blev martyr i 306. I vestkappen ses i medaljoner Peter med nøgle, Sankt Martin af Tours hjælpe en tigger samt Paulus med sværd, over dette ses Johannesørnen, under Paulus ses i sviklen en mand med gren. I nordkappen ses Filippus med korsstav og bog samt Sankt Erik (død 1160) med kalk og stokken som skyder en fransk lilje, desuden ses Johannes Evangelisten.

Tilbage til forside