Ørslev kirke

Tilbage til Liste over kirke

Ørslev kirke

Billedserie

Liste over billeder

Ørslev kirke

Vester Flakkebjerg hr., Sorø amt, Roskilde stift. Sydvestsjælland. Kirken har været viet til Johannes Døberen på grund af en nærliggende kilde, som formodentlig har været godt besøgt og givet kirken rige indtægter. Af den oprindelige romanske kirke står kun skibets nord og sydmur samt rester af det oprindelige kor. Den romanske kirke var opført af kvaderhugne kampesten over skråkantsokkel. I sydmuren kan anes den oprindelige portal, i nordmuren står den tilmurede norddør som en udvendig niche. Desuden kan man spore oprindelige vinduer i syd og nordmuren. Nord og sydkapel er opført o.1325 af munkesten. Tårnet er opført o.1500 nogenlunde samtidigt med, at det nuværende kor blev opført som forlængelse af det oprindelige kor, der nu fungerer som korsskæring.

Det oprindelige kor og skib fik indbygget krydshvælv i 1300-25, skibets hvælv bæres af dværgsøjler, korets hvælv har en særlig ribbeprofil og hjørnekonsoller af brændt ler med stjerneornamenter. Nordkapellet er indrettet som gravkapel for slægten Holstein. Tårnet har krydshvælvet underrum og spidsbuet tårnbue til skibet. Det gotiske korbuekrucifiks er fra 1300-tallet. Altertavlen og prædikestolen er fra 1625, de er antageligt udført af samme mester. På Nationalmuseet findes tre træfigurer fra kirken, en helgenbisp fra o.1300, Johannes Døberen fra samme tid og Johannes Døberens hoved på et fad fra anden halvdel af 1400-tallet. I koret hænger et epitafium af sandsten fra 1626 over Alexander Rabe von Papenheim (død 1631) og Regitze Grubbe (død 1636), parret ses knælende omkring en teksttavle, på epitafiet ses anevåben.

På siden Gravsten og epitafier kan man se anetavler for Alexander Rabe von Papenheim og Regitze Grubbe. Tryk på nedenstående link og søg Ørslev.

Gravsten og epitafier

I sydkapellet ses kalkmalerier på øst og sydvæggen, de blev afdækket og restaureret i 1885-86 af Kornerup, siden er de blevet genrestaureret af Egmont Lind i 1938. Figurerne er meget lange, nærmest manierede. På østvæggen ses en stifter, der knæler foran Johannes Døberen, som kirken formodentlig var viet til. På østvæggen mod syd ser man den berømte Dansefrise. Man har hidtil ikke kunnet finde en tilfredsstillende udlægning af motiverne i sydkapellet, men man mener motiverne knytter sig til et bryllup. Måske vil de billeder på vest og nordvæg, som stadig er overkalket, kunne give en forklaring på udsmykningens sammenhæng. Hovedvægten er lagt på Maria, men ingen steder har hun glorie!

På østvæggen øverst mod nord knæler en stifter foran Johannes Døberen, som er skildret større end de øvrige personer, han må derfor være vigtig. Johannes står underligt, formodentlig skal han sidde ned. Stifteren har en kirke i favnen, på modellens sydside er en farvet skravering, som måske kan hentyde til dette kapel, bag stifteren ses en væbner med et skjold, desværre kan våbenmærket ikke længere ses. Under stifteren ses en munk, som tapper øl, djævle kommer ting i øllet for at drille. Munken har glorie! Normalt er det kvinder, som fremstilles i dette ølbrygningsmotiv. Nederst på østvæggen ses to scener fra Passionen, Piskningen og Korsnedtagelsen. På Piskningen ses til venstre for Kristus en mand, som rækker tunge. Korsfæstelsen mangler mellem Piskning og Korsnedtagelse, formodentlig har her stået et alter til dyrkelse af Kristi Legeme. Syd for vinduet ses øverst Marias Himmelkroning, under denne ses Dansefrisen, og nederst gejstlige med tonsur, som holde bægre (kalke). Disse gejstlige kunne være tilknyttet Johannes Døberkulten, som fandtes på stedet. I nærheden af kirken findes et lille hus med et brønddæksel over den kilde, hvor man i gamle dage dyrkede Johannes Døberen (Sankt Hans).

Den ølbryggende munk, der drilles af djævle, kan måske have sammenhæng med Broder Rus, som nævnes i forbindelse med Esrom kloster. Østvæggens nederste frise med Piskningen og Korsnedtagelsen på den ene side af vinduet og munkene med kalke på den anden side af vinduet har formodentlig noget at gøre med Nadversakramentet (Legeme og Blod). Under vinduet har der stået et alter.

Dansefrisen synes ikke at skildre en dans nærmere en bevægelse mod venstre. Måske kan den opfattes som et brudeløb, idet den samlede udsmykning har flere hentydninger til brylluppet. I Dansefrisen ses en hare som spiller trompet. Haren er et flittigt ynglende dyr, måske kan dette være en hentydning til, at man håber brylluppet bliver frugtbart. Haren er også et dyr, som Fanden kunne omskabe sig til, forvirringen blandt de dansende skyldes måske, at Fanden har givet et ordentlig trut i trompeten. Dansefrisen kan også ses i sammenhæng med den øltappende munk. Fanden og hans djævle dukker op for at minde om, at umådeholdent drikkeri og letsindig dans fører lige lukt i Helvede. Men den øltappende munk har glorie, så måske er der tale om en ukendt helgenlegende. Marias Himmelkroning over Dansefrisen er også et symbol på det himmelske bryllup, måske har kapellet haft tilknytning til et nonnekloster. Nederst mod syd ses to par munke, der bærer kalke i hænderne, den ene holder kalken foran sig den anden rækker kalken frem, dette kan også have forbindelse til et bryllup. Dansefrisen kan måske også hænge sammen med moraliteter.

På sydvæggen i Det spanske Kapel ved Santa Maria Novella i Firenze ses en dominikansk Dommedag. I midten ses en dominikaner, som modtager skriftemål, en række personer venter på at komme til, under disse personer ses en dansefrise. Placeringen på billedet er næsten identisk med Dansefrisens placering i Ørslev kirke. Kan der være et dominikansk sammenhæng. Narren til venstre holder en ring eller en bold i hånden. Man diskuterer betydningen af denne genstand, kan det være et spejl og hentyde til forfængeligheden. I 1300-tallet skriver man om det tiltagende boldspil i kirkerne. Et spanske boldspil, hvor man slår til en hård læderbold med hænderne, var blevet populært blandt klerikale og blev dyrket i kirkerne, man advarede mod det omsiggribende uvæsen og måske er dette billede en advarsel.

På østvæggens nederste frise ses fire personer med kalke. Den første fra venstre har tonsur, en helligåndsdue svæver over ham. Den næste person har kalk og bog men øjensynligt ingen tonsur men langt hår, det er formodentlig Johannes Evangelisten, den anden Johannes på østvægen, måske er navnet Johannes vigtigt. Efter denne figur kommer livstræet, øverst aner man svagt en tværbjælke og en hånd fra oven, desuden kunne det se ud, som om Kristus hænger på korset. Livets træ bliver ifølge Legenda Aurea til det kors, hvorpå Kristus korsfæstes. Den tredje person vender sig mod træet og har en perleglorie over sit hoved, en hånd holder glorien. En anden hånd holder kalken til den sidste figur, som har noget vingeagtigt på siderne af hovedet. Kan det være Moses med horn. På hovedet af den sidste figur anes noget sort på hovedet, kan det være et ar og dermed en hentydning til Peter Martyr.

På sydvæggen mod øst ses øverst Fødslen, Maria ligger i en seng, Jesus ligger i krybben, bagved krybben står okse og æsel. Kornet i krybben kan opfattes som Kristi legeme, som oksen spiser af, æslet (jøden) vender hovedet væk. Josef sover foran et fornemt tekstil, han er en skægløs yngling med spids jødehat. Øverst ses stjernen over Betlehem. I mellemfrisen ses en kronhjort og en hind omkring et træ. Øverst mod vest ses Flugten til Ægypten. Josef er stadig en skægløs yngling med spids jødehat, over Maria ses en stork i en rede på et tag. I mellemfrisen ses to løver, den ene har menneskehoved med krone. Nederst mod øst ses en byport, hvor der står en page, derefter en kvinde med løftet kalk og en kronet kvinde, der hilser på en fornem klædt mand, bag ham ses en mand med sværd, han hilser også, yderst står en soldat med sværd. Nederst mod vest ses en stalddreng, som holder to heste med tomme sadler, derefter to kvinder omkring en kronet kvinde og en mand, der spiller fedel (violin). Scenen til venstre kunne være en bryllupsscene og Fødslen kan hænge sammen med brylluppet. Flugten til Ægypten kunne også hænge sammen med den nederste scene, hvor brudeparret måske skal til at ride væk, manden skal føre sin hustru hjem.

På sydvæggen ses nederst mod øst en kronet kvinde, som overrækker et eller andet til en ridder, der har sine væbnere med sig. Nederst mod vest ses en stalddreng, som holder to heste, en hvid og en sort, den ene med en mærkelig saddel, formodentlig en kvindesaddel, dernæst ses en fornem dame, som opvartes af to terner, yderst til højre ses en musiker. Dette kunne være et bryllup men måske skal man tænke i andre baner. Den kronede dame kunne være en martyrinde, der kroner en ridder, den fornemme dame til højre kunne være ridderens hustru eller måske en trolovet, som er død og som skal til Paradiset. I Måløv kirke ser man et udkast til en musiker i Paradiset. Måske er både manden og kvinden død, eller måske er det ønsket om genforening i Paradiset.

Fortolkningen af udsmykningen i sydkapellet er problematisk. Man kan undre sig over, at linjen over den nederste frise ikke har samme højde på alle fire afsnit. Det har næppe været noget problem for datidens håndværkere at afsætte den samme højde og dermed skabe enhed. På Marias himmelkroning og Fødslen ser man også et uforståeligt problem. Englen med røgelseskar mod syd har fået skåret glorien over. Dette kunne være et raffinement med rumvirkning ved hjælp af ombøjning op ad hvælvet, men i Fødslen er baggrundstæppet afskåret af hvælvet mod øst, og her er der næppe tale om noget forsøg på rumvirkning. Er man begyndt nedefra med fortegningen og fejlberegnet afstanden. Man har næppe malet nedfra og opad, så klatter man på det færdigmalede. Dyrene omkring træerne under Fødslen og Flugten til Ægypten virker underligt malplacerede. Under kronhjorten kan man svagt ane et par dyr omkring et eller andet, er det et udkast eller har der været tidligere udsmykninger. Hvælvet er opført samtidig med kapellet, så der er ikke tale om malerier, der er blevet afskåret af sekundære hvælv, og malerierne menes at være udført samtidigt.

Udsmykningen bærer præg af forvirring. Har donator haft tætte forbindelser til klostervæsenet, og har kapellet været til brug for klosterbegravelser eller anden form for klosteraktivitet. Er der sket noget dramatisk under opførelsen af kapellet og har det medført en ændring og dermed forvirring i udsmykningen. Skulle det pludseligt gå hurtigt. Endnu er man ikke kommet løsningen nærmere.

Den romanske granitfont er af Slagelsestypen. Fonten er registreret i Mackeprang - Sjælland -Slagelsetypen - Glatkummer.