Haderslev Domkirke

Tilbage til Liste over kirke

Haderslev Domkirke

Billedserie

Liste over billeder

Haderslev Domkirke

Haderslev hr., Haderslev amt, Haderslev stift. Sønderjylland. Kirken var i middelalderen viet til Vor Frue. I sin nuværende skikkelse består kirken af et senromansk tværskib fra o.1250, et tredelt langskib som kun er lidt senere end tværskibet, et koranlæg fra o.1420, en vestforhal fra 1650 og et våbenhus samt et sakristi fra nyere tid. Hele bygningen er stort set opført af munkesten. Kirken blev istandsat 1835-45 og 1880-84, især den sidste var hårdhændet. Den seneste større restaurering af kirken fandt sted 1941-51. På stedet har stået en romansk kvaderstenskirke fra o.1150, af denne er bevaret enkelte kvadre med forskellig ornamentik, i nordmuren ses en portalindramning med en palmetfriser, en tovsnoning og rankeværk, der ender i et dragehoved. Muligvis er den romanske kirke brændt under Erik Plovpennings hærgning af byen i 1247.

Det lykkedes kapitlet at skaffe sig en stærk position op gennem 1300-tallet trods pest og politisk uro. Derfor kunne man i begyndelsen af 1400-tallet gå i gang med en større ombygning af kirken. Man begyndte med det treskibede korparti med tresidet midterafslutning. Af pladshensyn måtte man undvære en koromgang og fik i stedet en hvælvet processionsgang under korgulvet. Kirken har haft tårn, hvornår det er opført, er ikke endelig afgjort, men det styrtede sammen under en brand i 1627. Kirken har haft flere kapeller mod nord og syd. Midt for søndre sideskib er bevaret et kapel, som kaldes Magistratsstolen. Henneke Stakes kapel nævnes i 1473 (muligvis viet til Magdalena). Øst for korsarmen er indrettet et kapel for Cederfeld de Simonsen. På nordsiden har det nuværende våbenhus oprindelig været et kapel viet til Barbara, grundlagt af borgmester Claes Ankersen i 1512.

Kirken har levet en omtumlet tilværelse, idet den op gennem tiderne er blevet brugt til at markere forskellige politiske standpunkter. Som filial for domkirken i Slesvig har kirken virket som binding til Slesvig, hvilket kunne opfattes både positivt og negativt. Da Sønderjylland blev genforenet med Danmark i 1920 var det derfor naturligt, at man markerede egnens selvstændighed, ved at ophøje kirken til domkirke.

Den senromanske kirke har oprindelig været tænkt som en etskibet korskirke med flade lofter. Men under opførelsen af skibet har man ændret planerne til en treskibet langhuskirke. Plantypen peger mod cistercienser-arkitektur, hvilket understreges af de franskinspirerede korsskæringspiller, der er sammenstillet parvis som halvsøjler med trapez-kapitæler. På et tidligt tidspunkt har man i stedet for fladt loft valgt at indbygge hvælv i korsarme og korsskæring. Denne ændring hænger formodentlig sammen med, at kirken blev ophøjet til kollegiatkirke (et slags anneks til en domkirke). Kirken har desuden været filial for domkirken i Slesvig med kapitel af benediktinere.

På alteret ses en fint skåret krucifiks fra o.1300, det har oprindelig stået i Egebjerg kirke, Nordvestsjælland. Sidefigurerne er fra 1425-50 og stammer fra Seem kirke ved Ribe. Predellaen har en apostelrække af alabast fra o.1425 og i midten Marias himmelkroning. Prædikestolen blev skænket af Georg von Ahlefeldt og hustru i 1636. Fontehimlen er skænket af Hans Bertram i 1639. Orglets facade stammer fra 1652. Under orglet ses et sangerpulpitur fra 1653, det var oprindelig placeret mellem de to østlige korsskæringspiller. I kirken ses otte epitafier i sandsten og 5 i træ over nogle af byens fremtrædende indbyggere gennem tiderne. I korets søndre sideskib ses et brudstykke af en gravsten, formodentlig over Hans Breide (død før 1610). Portalen til Buchwalds kapel i nordre sideskib mod vest er opsat i 1685 og bærer våben for Buchwald og Rantzau. Viereggs kapel fra 1736 i søndre sideskib mod øst har smedejernsgitter og portal med anevåben. Til højre for vestindgangen ses Korsgangen, en bronzeskulptur af Mogens Bøggild fra 1985.

Kirkens kalkmalerier blev muligvis afdækket i 1844-45. Under den tyske nygotisering af kirken i 1880'erne, blev kalkmalerierne kraftigt overmalet og man tilføjede en nygotisk udmaling samt glasmalerier i vinduerne. I 1941-51 blev de tyske overmalinger og tilføjelser fjernet. I dag ser man på korsskæringens nord og sydvæg våbenskjolde for sønderjyske og holstenske slægter. Mod syd ses våben for Ahlefeldt, Buchwald, Emmiksen, Stake og Limbek. Mod nord ses våben for von der Wisch, Breide (?), Drake, Lindenov, Tedinghusen og von Qualen. På sydsiden ses desuden et skægget mandshoved, måske Kristus. På nordvæggen ses en støvle og skomagerværktøj, hvilket kunne tyde på, at skomagerlavet har betalt dele af kirkens udvidelse. Kalkmalerierne dateres til 1400-tallet. I det nordre sideskib ses på nordmuren en fremstilling af Barbara fra 1512 med navnet Claes Ankersen, som grundlagde et kapel i kirken til Barbara. I hænderne holder hun sine attributter palmegren og fangetårn. I middelalderen var hun soldaternes skytshelgen og blev påkaldt som værner mod lynild og krig. Den plattyske indskrift fortæller at udmalingen er bekostet af borgmester Claes Anckersen.

Ved den nordre nedgang til processionsgangen ses under rankeslyng på sideskibets østmur en helgen i præstedragt og med bog. Over nedgangen ses Korsfæstelsen med knælende stifter. Over den søndre nedgang til processionsgangen ses en bygning, en knælende engle med våbenskjold, Sankt Peter med nøgle og en helgen. Kalkmalerierne dateres til midten af 1400-tallet.

Dåbskaret af malm er støbt hos Peter Hansen, Flensborg i 1485 og er af høj kvalitet. Kummen har relieffer under arkader, Marias himmelkroning, Dåben, Korsfæstelsen og Jesus som verdensdommer omgives af parvise apostelfigurer. Fonten bæres af fire ben udformet som evangelistfigurer. På skriftbåndene står navnene på giverne, kannikkerne Detlev Wulf og Gregor Smit, samt klokkestøberens navn.