Ystad Sankt Petri kirke

Tilbage til Liste over kirke

Ystad Sankt Petri kirke

Ystad Sankt Petri kirke

I midten af 1200-tallet grundlagde franciskanerne et kloster på stedet. Munkene har formodentlig boet i midlertidigt opførte huse, mens de lod klosterkirken opføre. Klosterkirken bestod af det nuværende skib i tre fag og blev indviet i 1267. I norden kaldes franciskanerne gråbrødre, de var tiggermunke og virkede i bysamfund, hvor de gik rundt for at tigge og missionere. Grundlæggelsen af et franciskanerkloster i Ystad må betyde, at byen har haft en vis størrelse og betydning.

Klosterkirken havde en enkel rektangulær grundplan, over de tre fag byggedes tre krydshvælv, alt er opført i teglsten, indfatninger af døre og vinduer var ligeledes af tegl, soklen er en skråkantsokkel af sandsten. Væggene har stået upudsede indtil hvælvene, som har været pudsede og hvidmalede med enkle dekorationer i top og på ribber. De højtsiddende vinduer, som nu er blændet, har fordelt et blødt lys i kirken. Desuden kom lys fra et østvindue og det bevarede vestvindue, der består af to spidsbuede vinduer forbundet af et cirkulært vindue foroven. I det nuværende skibs nordmur mod øst har man fundet spor efter en dør, som formodentlig har været munkenes indgang til kirken. Den spidsbuede vestportal med perspektivisk aftrappet indfatning samt vestmurens vindue og blændinger stammer fra det første kirkebyggeri, gennem vestportalen kom verdslige ind i kirken, i skibet har man fundet spor efter en korskranke, som delte rummet i munkenes østlige del og menighedens vestlige del.

I første halvdel af 1300-tallet blev korpartiet opført med tresidet afslutning. I forbindelse med denne korudvidelse blev den oprindelige østvæg åbnet til den nuværende korbue. I tilslutning til korudvidelsen opførtes det slanke tårn, i 1200-tallet måtte der ikke opføres tårne i forbindelse med franciskaner-klostre, men denne regel må åbenbart være gået i glemmebogen. Skibets sydmur fik tilføjet et gravkapel mod øst, muligvis har Thotterne og senere Braherne til Kragsholm rådet over dette gravkapel, ved udgravninger har man fundet et sværd og en seglsten, seglet tilhørte Jakob Axelsen Thott til Kragsholm, som døde i begyndelsen af 1400-tallet. Gravkapellet indgik senere i tilføjelsen af det søndre sideskib. I slutningen af 1300-tallet påbegyndtes opførelsen af klosterbygningerne, som stod færdige et stykke ind i 1400-tallet. Klosteret bestod af en østlig og en nordlig længe nord for kirken samt en mur mod vest, kirke længer og mur omkransede en indvendig klostergang. I 1430 opførtes det søndre sideskib, som åbner sig mod hovedskibet ved arkader.

Porthuset mod nordøst er den seneste tilføjelse, her har besøgende formodentlig henvendt sig, hvis de ville opholde sig i klosteret. Klosteret har fungeret som hospital og herberg for rejsende, især blev det brugt af rejsende købmænd og har fungeret i forhandlinger mellem de tilrejsende handelsfolk og lokale. Dette har formodentlig haft en gavnlig indflydelse på klosterets økonomi og har knyttet klosteret til de lokale stormænd. I 1532 blev munkene fordrevet fra klosteret, som derefter blev brugt som herberg og hospital. Med tiden blev især klosteret så medtaget at kun dele af den østlige fløj og klostergang samt porthuset er bevaret. De første arkæologiske undersøgelser påbegyndtes i 1800-tallet, men første i 1917 gjorde man en større indsats for undersøgelse og bevarelse af klosteret. Den vigtigste indsats blev dog gjort i 1966-67, da man udførte større udgravninger og bygningsundersøgelser samt afdækkede kalkmalerierne. I dag er klosteret indrettet som museum med indgang gennem porthuset, fra porthuset kan man komme ind i kirken, der fungerer som sognekirke, indgangen er munkenes gamle indgang fra den østlige klostergang.

På et panel opsat i koret har man nedskrevet kirkens historie, panelet er nu opsat i den østlige klostergang, der forbinder porthuset med kirken. Teksten er på latin og er ikke helt forståelig, på en planche ved panelet står en oversættelse: "Herrens år 1267 grundlagdes dette hus af den velbårne ridder, herr Holmger og hans hustru Katarina i paven Alexander IV og ærkebispen i Lund Isanis tid, og blev endeligt indviet i herr Olof, biskop i Reval, og blev udstyret med gaver til ære for den hellige biskop og missionær Nikolaus samt den hellige jomfru og martyr samt missionær Katarina, og med højalter indviet til den hellige apostel Petrus og den hellige martyr Laurentius samt de hellige missionærer Franciscus og Domenicus. Dets indvielsesdag er søndagen nærmest ottende dagen efter Petri og Paulus dag. Dette hus tilhører ordenens cimontanske provins". Dernæst nævnes de forskellige ordensprovinser.

Grundlæggelsen har fundet sted mens Alexander IV var pave, altså inden 1261. Isarnus var ærkebiskop 1302-10 og Olof var biskop 1323-46. Indvielsen af kirken i 1267 passer udmærket, men Isarnus og Olof kan ikke passe sammen, med mindre teksten skal tolkes som, at opførelsen af koret blev påbegyndt under Isarnus og fuldført under Olof. På korets og skibets vægge ses kalkmalede våbenmærker, som kan datere korets indvielse til 1347, idet de stilmæssigt minder om tilsvarende kalkmalerier i den nedrevne Snårestad kirke. Kalkmaleriene fra Snårestad kan ses på akvareller og dateres til 1347.

Skibet set mod øst

Korets vestvæg mod syd, våben for Laxmand og Barritsen

Døbefont med fabeldyr

I skibets hvælv ses dekorativ udsmykning, som svarer til udsmykningen i Dalby kirke i Skåne. Hvælvene hviler på dværgsøjler, der afsluttes med små malede hoveder, et par stykker er bevaret. Denne udsmykning stammer formodentlig fra tiden omkring indvielsen i 1267. I perioden 1325-50 er koret blevet opført, på væggene findes flere lag kalkmalerier, i hvælvene se dekorativ udsmykning fra Skanör-værkstedet, de dateres til 1400-tallet. De første afdækninger må have fundet sted inden 1904, da kalkmalerierne nævnes af O. Rydbeck. Videre afdækning og restaurering fandt sted i 1946 ved H. Erladsson og i 1954 ved E. Græbe. Den endelige afdækning og restaurering fandt sted i 1966-67 ved A. Eriksson.

I blændarkaderne ses fragmenter af kalkmalerier, som dateres til o.1425, motiverne er svært tolkelige. Mod nord ses Bebudelsen i den vestlige arkade, i mellemrummet til den næste blændarkade ses en figur og de fordømte fra en Dommedag. I den midterste blændarkade ses øverst en horisontlinje der muligvis stammer fra Besøgelsen nederst ses Kongernes tilbedelse. I den østlige blændarkade ses øverst fragmenter af Fødslen nederst Hyrdernes tilbedelse. I den sydlige del af den tresidede afslutning ses en niche med fragmenter af tre helgener, disse dateres til o.1525.

I 1968 skrev J. Raneke en artikel om våbenmærkerne i Ystad. I Sorø og Ringsted findes tilsvarende friser med våbenmærker. Disse friser har formodentlig været markeringer for familier, der støttede klosteret. I Sankt Petri kan våbenmærkerne identificere adelige familier i området og hanseatiske købmænd i byen. I skibets 2.fag på nordvæggen ses vest for vinduet to våbenmærker med blå åkander på gul baggrund, formodentlig våben for familierne Kyrning, Paep, Porse og Ribbing, derunder et segl med en trefløjet bue eller tronhimmel, en figur indrammet af en tekst og fragmenter af ordenstegn, dette kunne være segl for ærkebiskop Esger Juul (ærkebisp 1310-25). Øst for vinduet ses to våbenmærker og et segl med en knælende kvindefigur omkranset af ulæselig tekst. Det ene våbenmærke har fire bølgende linje og tilhører formodentlig familien Fisch eller Piscis fra Lübeck. På skibets østvæg mod nord ses to våbenmærker, det nordlige tilhører Anders Davidsen Hak, det sydlige har en blå bjælke på hvid baggrund og tilhører formodentlig hans hustru.

I korbuens nordvange ses et våbenmærke med to hvide sværd, der krydses som et Andreaskors, på rød baggrund. Våbenet kan tilhøre sjællandske familier som Hegle, Hering eller Lale, eller det kan tilhøre den westfalske familie Diepenbrock. J. Raneke påpeger, at det oprindelig kan have været krydsende stave og tilhøre biskop Olofs efterfølger i Reval. I dag ses kun dele af våbenfrisen, som formodentlig og løbet hele vejen rundt i skibet. Enkelte kan identificeres, andre er så fragmentariske, at de ikke lader sig tyde. På korets vestvæg mod syd ses et våben med to hvide tværstænger og en svane, dette tilhører familien Laxmand. Peder Laxmand ejede det nedrevne Sjörup gård ved Ystad mellem 1315 og 1334, en af hans tre sønner hed Jens. Det andet våben på korets vestvæg mod syd har en lanterne på blå baggrund, det menes at tilhøre den sjællandske familie Barritsen, som først nævnes efter 1398. Blandt de øvrige våben nævnes familien Löwe fra Greifswald og Lübeck, Åke Ingvarsen Båd, ridder i 1360 og ejer til Bjergsöholm gård, Galen familien som ejede Eljaröd og Kastlösa, Krovel familien fra Mecklenburg samt holstenske familier.

Kilder:
Skånska kloster, Skånes Hembygsförbund Årsbok 1987/88, ISBN0347-2418
A catalogue of wall-paintings in the churches of medieval Denmark 1100-1600, Scania, Halland, Blekinge. Akademisk Forlag 1976)

Kirkens ottekantede kalkstensfont er importeret fra Gotland. På kummens sider ses fabeldyr. Fonten tilhører gruppen af fabeldyrsfonte, som dateres til 1300-tallet og som findes over hele østersøområdet. Det har formodentlig været en god forretning for de hanseatiske købmænd at bringe disse fonte fra Gotland til Østersøens byer, på Gotland findes kun én af slagsen. Fonten er næppe blevet anskaffet til Sankt Petri, da klostre ikke havde dåbsret. Fonten er formodentlig blevet overført efter reformationen fra en nedlagt kirke i området, eller måske skænket af en af egnens herremænd. Fonten er registreret i Mackeprang - Importerede kalk og sandstensfonte - Østlig import - Fabeldyrsfonte