Vrensted kirke

Tilbage til Liste over kirke

Vrensted kirke

Vrensted kirke

Børglum hr., Hjørring amt, Ålborg stift. Vendsyssel. Kirken var i middelalderen viet til Sankt Thøger. Kor og skib er opført i romansk tid af granitkvadre, koret over hulet skråkantsokkel, skibet uden synlig sokkel. Bygningen blev gennemgribende ombygget i sengotisk tid. Det oprindelig kor blev omdannet til et langhuskor, det svære tårn blev tilføjet og våbenhuset blev opført. Tårnet har røde blændinger. Sydøst for kirken, uden for kirkegårdsgærdet er markeret det sted, hvor Sankt Thøgers kilde sprang i middelalderen.

Thøgerkilde ved kirkegårdens sydøst hjørne

Våbenhuset, relief af J.Skovgaard over syddøren

Skibet set mod øst

Skibets sydvæg, fresko af N.L.Stevns over syddøren

Altertavle af N.L.Stevns (1)

Altertavle af N.L.Stevns (2)

Krucifiks

Døbefont

Ved ombygningen i sengotisk tid fik hele langhuset indbygget hvælv, den østlige del af koret fik tøndehvælv resten af langhuset fik stjernehvælv. Altertavlen er en fløjaltertavle fra 1595 med malerier af Niels Larsen Stevns fra 1920. Prædikestolen er fra 1597. I kirken ses et senromansk korbuekrucifiks fra o.1250. I vestenden ses en Kristoffer-figur fra sengotisk tid, stilen har tilknytning til Claus Bergs værksted. Da syddøren blev flyttet i 1922, blev den udvendigt udsmykket med et relief af Joakim Skovgaard over fyldningen, indvendig er tympanonfeltets fresko udført af Niels Larsen Stevns.

I bogen Kunsten i kirken (Thanning og Appel, 2005, ISBN 87-413-6439-2) fortæller Mikael Wivel om udførelsen af altertavlen. Sagfører Anders Olesen havde ved udsmykningen af Vodskov kirke mødt Niels Larsen Stevns, der havde arbejdet som assistent for Rud-Petersen. Anders Olesen var tiendeejer i Vrensted og ønskede nye malerier i altertavlens rammeværk, til dette arbejde valgte han i 1917 Niels Larsen Stevns. Stevns fortæller, at det var Olesen, der valgte motiverne, i midterfeltet Kristus og farisæeren Nikodemus natlige samtale om tro og tvivl og lys og mørke (Johannes kap.3 v.1), i fløjene Bebudelsen og Korsfæstelsen. Men Mikael Wivel mener, at Stevns har haft en vis indflydelse på fløjenes motiver.

Både Olesen og Stevns var glødende grundtvigianere og malerierne udstråler en dybt følt forståelse for det metafysiske forhold mellem lys og mørke, som formodentlig har udviklet sig i samtaler mellem tiendeejer og kunstner. Forholdet mellem Olesen og Stevns må have været godt, for da man flyttede syddøren i 1922 blev Stevns bedt om at male en fresko over dørens indvendige fyldning, over den udvendige fyldning opsattes et relief af J. Skovgaard (Den gode hyrde). På syddørens tympanonfelt har Stevns fremstillet Kvinden grebet i ægteskabsbrud (Johannes kap.8 v.1), motivet skildrer situationen umiddelbart efter Jesus har udtalt fortællingens centrale ord: "Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende. Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. Da de hørte det, gik de væk, Ún efter Ún, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham." (Biblen, Det danske Bibelselskab, 1992).

Niels Larsen Stevns (1864-1941) maler og billedhugger. Han gik på Lyderslev Husflidsskole (1881) Ulsø skole for husflidslærere (1882). På Vallekilde Folkehøjskole fik han undervisning hos Ernst Trier (1883-84) og på Teknisk skole hos Holger Grønvold (1884-86). Han gik i malerlære hos Lund-Hansen (1884-87) og fulgte undervisningen hos Adolph Kittendorff på Kunstakademiet i København (1886-87). Desuden har han modtaget privat undervisning hos Axel Hou (1888) og på Zahrtmanns skole (1888-97). Han har assisteret for Joakim Skovgaard, Niels Skovgaard, Lorenz Frølich i perioden 1888-1913. Altertavler og fresker: Svingelbjerg kirke (1911), Viuf kirke (1916), Vrensted kirke (1918) Bredstrup kirke (1919), Hvam kirke (1920), Ranum kirke (1921), Grevinge kirke (1924), Ballum kirke (1926), Helligåndshuset, Slagelse (1938).

Niels Larsen Stevns lærte tidligt at snitte i træ. Under et ophold på Vallekilde Højskole fik han en anbefaling fra forstanderen Ernst Trier til arkitekten P.V. Jensen-Klint. Han kom således i forbindelse med det grundtvigianske miljø i hovedstaden, hvor han trivedes ikke på Akademiet og søgte i stedet på Zahrtmanns Skole. På skolen traf han Joakim Skovgaard, som fik afgørende betydning for hans videre udvikling. Skovgaard benyttede ham i starten som billedskærer og i 1896 knyttede han ham fast til sig som assistent ved dekorationen af Viborg Domkirke. Larsen-Stevns havde sine egne ideer om et tidssvarende, kristent maleri, som han demonstrerede, da han fik bestilling på en altertavle i 1905. Altertavlen blev forkastet blev den første i rækken af 8 store, bibelske kompositioner. Siden fik Larsen Stevns flere selvstændige opgaver inden for kirkekunsten.

Læs mere om Niels Larsen-Stevns på KID. Tryk på nedenstående link og søg Larsen-Stevns

KID

Den romansk granitfont har glat kumme og højt skaft som overgang til den runde fod (Mackeprang 151). Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Vendsyssel - Gruppe A1 med skaft