Vordingborg Vor Frue kirke

Tilbage til Liste over kirke

Vordingborg Vor Frue kirke

Billedserie

Liste over billeder

Vordingborg Vor Frue kirke

Bårse hr., Præstø amt, Roskilde stift. Sydøstsjælland. Kirken består af et kor med tresidet afslutning, et langhus med tre skibe under samme tag og et tårn mod vest samt våbenhus ved skibets sydmur og et sakristi ved korets sydmur, alt opført i munkesten. Under det nuværende skibs arkademur har man fundet fundamenter til et étskibet langhus, som formodentlig har haft et mindre kor mod øst. Det nuværende kors murværk har flere steder bælter af røde og gule sten. Kirken blev hovedistandsat i 1863 under J.D.Herholdt.

Fra kirkegården kan man mod syd se Gåsetårnet, som har været en del af et større borganlæg, opført under Valdemar Atterdag i midten af 1300-tallet. Borganlægget havde en ringmur med ni vagttårne, hvoraf Gåsetårnet er bevaret. I borgområdet har man fundet fundamenter til en Andreas-kirke, hvor Valdemar Atterdag blev gravlagt, hans jordiske rester blev senere flyttet Sorø Klosterkirke, hvor de stadig bevares i en sarkofag, om denne sarkofag har stået i Vordingborg, vides ikke. Under dette borganlæg har man fundet fundamenter til et tidligere borganlæg fra o.1160, opført af Valdemar den Store.

Der er nogen forvirring omkring datering af den tidligere kirke under Vor Frue kirke og borganlæggets kirke. Nogle kilder mener, at Andreaskirken er blevet opført i 1200-tallet, og det er i denne kirke Christoffer II's datter Margrethe, storesøster til Valdemar Atterdag, blev gift med den tyske kejsersøn Markgreven af Brandenburg i 1324. I 1361 skriver Valdemar Atterdag til paven om anlæggelse af et kapel i Vordingborg, det menes ikke at være Vor Frue kirke men nærmere Andreaskirken, som måske har fået tilbygget et kapel eller lignende, i alt fald får kirken i 1364 relikvier tilsendt fra paven. I 1375 døde Valdemar Atterdag og hans datter Margrethe overtog regeringsmagten på vegne af sønnen Oluf, og efter dennes død på vegne af Erik af Pommern, som kom til magten, da Margrethe døde i 1412. De mange krige under Valdemar og pesten havde forarmet landet, men det rige sildefiskeri i slutningen af 1300-tallet fik atter bragt landet på fode. Hvornår Valdemars jordiske rester er blevet flyttet til Sorø vides ikke, men Margrethe blev gravlagt i Sorø i 1412, så på det tidspunkt har Valdemars sarkofag stået i Sorø. Erik af Pommern kunne ikke komme overens med adelen og opgav tronen, som blev overtaget af Kristoffer af Bayern, der styrede landet frem til 1448, da Christian I overtog tronen frem til 1481.

Koret med tresidet afslutning mod øst menes opført i slutningen af 1300-tallet som afløsning for det tidligere kor. Formodentlig har man påtænkt en større ombygning, men byggeriet er gået i stå, og det nuværende kor har fungeret som kor for det tidligere langhus. Kirken må være gået i forfald, for i 1432 gav paven tilladelse til, at indtægterne fra aflad kunne bruges til renovering af kirken. I 1434 nævner kilderne, at ærkebispen af Nidaros sad foran højalteret i Vor Frue kirke, som på det tidspunkt må være færdigrenoveret, over korets nuværende hvælv ses ansatser til et tidligere hvælv, hvilket kunne antyde, at koret enten ikke er blevet færdigbygget i slutningen af 1300-tallet eller, at hvælvet er faldet ned. Efter renoveringen af koret har man formodentlig nedrevet det gamle skib og opført det nuværende langhus med tre skibe under samme tag, det nuværende skib menes færdigbygget o.1470. I 1466 omtales, at teglstenene er brændt i kirkens egen teglovn. Denne bygning havde intet tårn mod vest men en fornem gavludsmykning, som stadig kan ses på skibets vestmur omkring det noget smallere tårn, som blev opført o.1600, desuden kan man se et tidligere vindue over den nuværende verstindgang fra tårnrummet til kirken. Det tidligere våbenhus mod syd menes opført o.1500. Syddøren og en tidligere norddør er nu lukket, og indgangen er nu fra vest gennem tårnrummet, hvorfra den spidsbuede portal i skibets vestgavl fører ind til kirkerummet. Sakristiet mod syd er opført o.1700, sakristiet har en fornem gavludsmykning. På kirkegården ses et gravmæle over P.A.Heiberg, gravmælet blev sat i Paris men i 1909 overført til Vordingborg.

Historien om Vor Frue kirke i Vordingborg og borganlæggets kirke er stadig uafklaret. Men Margrethe må have stået for den første ombygning af Vor Frue kirke i slutningen af 1300-tallet, har den mon været tænk som gravkirke for Valdemar og Margrethe. Planen må være opgivet, for Margrethe ønskede senere at blive begravet i Sorø ved siden af sin far, hvis sarkofag må være blevet flyttet til Sorø under Margrethe. Legenden om Margrethes jordiske rester, der blev stjålet på vej til Sorø af roskildebispens folk, har ikke bund i virkeligheden, hendes sarkofag blev opstillet i Sorø, først senere blev den flyttet til Roskilde. Kalkmalerierne i Vor Frue kirke er udført af Helligtrekonger-værkstedet, som udsmykkede Helligtrekonger-kapellet i Roskilde Domkirke under Christian I. Christian I må derfor have haft en vis interesse i Vor Frue kirke, dels færdiggørelsen af det store skib og dels udsmykningen af kirken, hvilken forbindelse han har haft til Vor Frue kirke står dog ikke helt klart.

Tryk på nedenstående link og se sognets hjemmeside.

Vor Frue kirke, Vordingborg

Sydsjællands museums hjemmeside beskriver Gåsetårnet og borgruinerne. Tryk på nedenstående link og vælg detaljer i højre side under Slotsruinen og Gåsetårnet.

Sydsjællands museum

Tryk på nedenstående link og læs beskrivelsen af Gåsetårnet og borgruinerne på Skov og Naturstyrelsens hjemmeside.

Gåsetårnet

Skibet er indvendigt tredelt men står under samme tag. Koret har to hvælvingsfag, skibet har fire fag krydshvælv, over korets nuværende hvælv ses spor efter tidligere hvælv, formodentlig er de nuværende hvælv indbygget i forbindelse med renoveringen i 1432. De tre skibe adskilles af ottekantede piller, som bærer spidsbuede arkader. Krydshvælvene i midterskibet og nordre sideskib har profilerede ribber og gjordbuer. Midtskibets østlige gjordbue er formet som en korbue til et højereliggende kor, som aldrig er blevet realiseret, gjordbuen lukkes af en blændmur, der hviler på korhvælvets vestlige gjordbue.

Altertavle og korgitter er udført på Abel Schrøders værksted o.1640. I altertavlens storfelt ses Korsfæstelsen flankeret af evangelister, i fodfeltet ses Nadveren, desuden ses overalt småfigurer og relieffer, to steder ses initialer for borgmester Erik Nielsen og hans hustru Kanren Hansdatter, på topstykket ses våben for lensmand Fr. Reedtz og hustru Sofia Høg. Altertavlen bærer Christian IV's monogram og valgsprog Regna firmat pietas (:Gudsfrygt styrker riget). Korgitteret er samtidigt med altertavlen. Prædikestolen i højrenæssance fra 1601 er skåret af den lokale snedker Bertel G., i felterne ses Maria og Johannes samt evangelister, på lydhimlen ses adelsvåben. Sandstensfonten fra 1612 er ifølge indskriften skænket af sognepræst Simon Nielsen. I skibets vestende er opstillet en nyere døbefont udført af Gunner Slot.

I søndre sideskib mod vest er samlet flere minder fra det tidligere inventar. Her ses en sengotisk altertavle med Anna selvtredje i midterskabet og scener fra Marias historie i fløjene, i nordfløjen ses Marias fødsel og Marias trolovelse med Josef, i sydfløjen ses Anna og Joakims møde ved den gyldne port og Marias tempelgang, på ydersiderne ses Sankt Antonius og Sankt Sebastian. Desuden ses stolegavle fra 1590'erne med våben for Henrik Lykke og Karen Banner samt et hestehoved, som er våben for borgmester Niels Eriksen. Orglet står på et pulpitur fra 1626 med karyatider, våbenfelter og dydefigurer, pulpituret er opsat af Palle Rosenkrantz og Elisabeth Rosensparre. I skibet ses et epitafium over borgmester Niels Eriksen (død 1601). På søndre sideskibs østvæg et epitafium over borgmester Ejler Jacobsen (død 1640) med maleri af Peter de Meijer fra 1620. I koret ses et epitafium fra 1626 over Marten Snering. På nordre sideskibs østvæg er opsat et epitafium udført på Abel Schrøders værksted over borgmester Erik Nielsen og hustru, på en pille mod syd i midterskibet ses et epitafium fra 1734 over købmand Andreas Jensen. I kirken ses en gravsten over sognepræst Jacob Brun (død 1480) med Guds velsignende hånd over kalken. Desuden ses en gravsten med anevåben over Henrik Gøye og Eline Godov.

Slægstavler og forklaringer på de forskellige anevåben i Vordingborg kan findes på side Gravsten og epitafier. Tryk på nedenstående link, vælg Kirker, vælg V, og tryk på Vordingborg, der er flere indgange til Vordingborg, hold markøren hen over navnet, en lille tekstramme kommer frem og fortæller, hvilken adelsfamilie det drejer sig om.

Gravsten og epitafier

I korhvælvet ses kalkmalerier som tillægges Helligtrekonger-værkstedet og dateres til o.1460. I østkapperne ses fire scener fra Jesus barndomshistorie, Bebudelsen, Besøgelsen, Fremstillingen i temple og Kongernes tilbedelse. I Besøgelsens baggrund ses et tårn, som kan ligne Gåsetårnet i Vordingborg. I Fødslen ligger barnet i strålekrans efter Birgittas vision. I vestkappen ses egeløv og agern. I de vestlige kapper ses desuden en stifterindskrift og en karikatur af en håndværker, Jeppe murer. På et tidspunkt har en maler moret sig med at male denne karikatur af en murer, hans bomærke er blevet til en hat. Tegningen er straks efter blevet kalket over, men ved restaureringen afdækkede man det og lod det stå fremme. Stifterindskriften siger "Anders Smed lod disse hvælvinger male, bed for ham." Anders Smed har muligvis været kirkeværge. Noget kunne tyde på, at byens håndværkere måtte holde for ved kirkebyggeriet. I tårnhvælvets vestkappe afdækkede man i 1959 et bomærke med indskriften "Mickild Nielssøn muurmester"

På Triumfvæggen hænger et kors omgivet af Maria og Johannes evangelisten samt Jakob den ældre og Andreas. Normalt havde man i korbuen et kors hængende vendt mod menigheden (lægmandskorset). På hver side af dette kors hang ofte en Maria og en Johannes figur. Da Vordingborg kirke blev ombygget tilføjede man et højere skib til det gamle lave kor, man forberedte en stor korbue, idet man senere ville bygge et større kor. Den øverste del af denne korbue blændede man og ophængte et lægmandskors. I stedet for som sædvanligt at tilføje sidefigurer af træ, malede man dem i dette tilfælde. Det nye kor blev aldrig bygget så blændingen af den store korbue findes stadig. Ved afdækning i 1879 fandt man figurerne på Triumfvæggen og besluttede at hænge et kors op, hvor der var spor af et tidligere. Dette kors er udført i 1882 af Fjeldskov efter de mål som passer til figurerne og korsfiguren er kopieret efter et gammelt lægmandskors. Ved Jakobs skulder ses en stifterindskrift, der fortæller, at Anders Smed ligeledes lod dette kalkmaleri udføre.