Vodskov kirke

Tilbage til Liste over kirke

Vodskov kirke

Vodskov kirke

Kær hr., Ålborg amt, Ålborg stift. Vendsyssel. Kirken er opført i 1906-7 med P. V. Jensen-Klint som arkitekt og sagfører A. Olesen som bygherre. Jensen-Klint har taget udgangspunkt i den romansk kirkestil med en apsis, der er pyntet med søjler og arkader. Den romanske stil er dog ikke gennemført, kamtakgavlene og det høje tårn bærer præg af gotikken.

Vodskov hørte oprindelig under Hammer kirke, men da Sæbybanen blev taget i brug i 1899, voksede befolkningstallet, og da vejen gennem Hammer bakker var træls, begyndte man at tale om en kirke i Vodskov. Sagen blev dog først realistisk, da egnens matador, sagfører Anders Olesen, kom med i arbejdet. Han tilbød at betale hovedparten af kirkebyggeriet og kom derved til at virke som bygherre. Olesen tog selv aktivt del i byggeriet, han ønskede landets bedste arkitekt, de bedste håndværkere og de bedste materialer, og han var villig til at betale prisen. Både arkitekt og bygherre var stærke personligheder, der havde svært ved at samarbejde, især blev korsarmenes gavle et stridspunkt, Jensen-Klint ønskede kamtakkede gavle, Olesen ønskede rundbuede gavle, det endte dog med et kompromis, Jensen-Klint fik en kamtakket gavl på søndre korsarm, Olesen fik en rundbuet gavl på nordre korsarm.

Tryk på nedenstående link og læs mere om arkitekt og kunstner

Arkitekt og kunstner

Kirken set fra nordøst

Skibet set mod øst

Alter og apsisudsmykning

Apsisudsmykning

Døbefont

Kirkens indre har gotiserende krydshvælv. På apsidens halvkuppelhvælv har Rud Petersen med bistand af Niels Larsen Stevns udført et freskomaleri af Kristoffer med Jesusbarnet på skulderen. Motivet blev valgt af Olesen, hvilket kan undre, da Kristoffer var en populær helgen i katolsk tid og Olesen var en gløden grundtvigianer. Men Olesen havde kort tid før kirkebyggeriet mistet en bror, der hed Christopher, så forklaringen skal muligvis findes her.

I baggrunden ses Hammer bakker tilplantet med nåletræer. Olesen havde sat sig for at beplante de sandflugtshærgede bakker, derfor ønskede han, at fresken skulle vise de tilplantede bakker og nåletræerne, egetræet symboliserede styrken hos Kristoffer og Jesus i katolsk tid, men Rud Petersen har diskret markeret nåletræerne nederst og ude i siderne. Joakim Skovgaards apsisudsmykning i Viborg Domkirke med Kristus i mandorla flankeret af engle og frelste ville givet have været et mere passende motiv i en grundtvigiansk kirke, og selvom Olesen var en glødende grundtvigianer, har ønsket om at skabe et minde for broderen været stærkere. Rud Petersen har flankeret Kristoffer med to engle og ladet Helligåndsduen svæve over Jesusbarnet, der markeres med en voldsom stukglorie, dermed antydes en Majestas-fremstilling. Kristoffers ansigt skiller sig ud fra den øvrige apsisudsmykning, ansigtet er ikke naturligt placeret på kroppen, men det virker mere naturalistisk, er det mon et portræt af broderen, og har Niels Larsen Stevns udført dette portræt. Olesen fandt senere sammen med Niels Larsen Stevns i et frugtbart samarbejde omkring altertavlen til Vrensted kirke. (Apsisudsmykningen er behandlet i Mikael Wivel: Kunsten i kirken, Thanning & Appel, 2005, ISBN 87-413-6439-2).

Altertavlen og alterbordets forside i udskåret træ belagt med bladguld er tegnet af Jensen-Klint. Tavlen er udskåret som et vintræ med blade og drueklaser, i midten ses en sort plade med Nadverens indstiftelsesord. Alterbordets forside er dekoreret med kornneg, vindruer og korn symboliserer Nadverens vin og brød. Døbefonten af granit er tegnet af Jensen-Klint, på fonten står dåbsbefalingen LADER DE SMÅ BØRN KOMME TIL MIG OG HINDRER DEM IKKE, THI DEM HØRER HIMMERIGETS RIGE TIL. Anna-kirken i København har en tilsvarende font, ligeledes tegnet af Jensen-Klint. Prædikestolen er muret af savonniére-sten og peger frem mod prædikestolen i Grundtvigskirken. Stoleværket og orgelfacaden er tegnet af arkitekten. (I kirkens brochure udgivet af Vodskov menighedsråd i 1989 kan man læse mere om kirkens historie).