Viborg Domkirke

Tilbage til Liste over kirke

Viborg Domkirke

Billedserie

Liste over billeder

Viborg Domkirke

Nørlyng hr., Viborg amt, Viborg stift. Midtjylland. Den nuværende domkirke blev opført i perioden 1862-76 ud fra nationalromantikkens tanker om genskabelse af en katedral af granitkvadre fra romansk tid. Den oprindelige domkirke har været opført o.1150 af fint tilhugne granitkvadre og har været stærkt inspireret af byggeriet i Lund. Tympanonen over sydportalen stammer fra den oprindelig domkirke, man har dog kun fundet et fragment og har tilføjet den nederste del. Tympanonen over norddøren blev i 1834 fundet ved det gamle Maria kloster nord for domkirken. Det midterste apsisvindue i krypten er flankeret af to billekvadere med løver i relief. De er af høj kunstnerisk værdi og stammer fra det oprindelige domkirkebyggeri. Desuden ses flere romanske reliefkvadre med hoveder i murværket.

I 1060 inddelte Svend Estridsen Danmark i otte stifter, Viborg blev gjort til stiftsstad med bispesæde og domkirke. Formodentligt har man påbegyndt opførelsen af en domkirke kort efter 1060, arkæologiske udgravninger tyder på, at der har været bygget, men det vides ikke, hvordan denne første domkirke har set ud. Den næste domkirke er antagelig blevet påbegyndt o.1130 under biskop Eskild (død 1132) og fuldført under biskop Niels, der døde i 1191. Den er blevet opført i granitkvadre som en treskibet basilika med to tårne omkring vestendens forhal, mod øst har været tværskibe og en halvrund apsis. Denne kirke blev raseret af brand i 1501 og blev genopført i teglsten. I 1567 og 1726 blev kirken igen ramt af brand og skaderne i 1726 var så alvorlige, at man valgte at genopføre kirken som en barokkirke. Denne kirke gik i forfald og fungerede i 1807-14 som kornmagasin.

I 1857 valgte man at nedrive barokkirken og genopføre Viborg Domkirke fra grunden. Af 1100-tallets kirke er kun bevaret krypten og de nederste partier af kor og apsis. Det menes, at man har fulgt grundplanen for den oprindelige kirke, men undersøgelserne i 1863 var så sporadiske, at man i dag ikke med sikkerhed kan udstikke den oprindelige grundplan. I tidens nationalromantiske ånd, skulle kirken give indtryk af en romansk katedral, derfor blev kirken skalmuret med granitkvadre, selvom den er opført i mursten.

Krypten mod øst stammer fra det oprindelige domkirkebyggeri og består af tre skibe med tolv ribbeløse hvælv. Hvælvene hviler på ti halvsøjler og seks fritstående søjler med karakteristiske terningkapitæler. Ved opgangen fra krypten til koret er der adgang til to små sidekapeller. I det søndre sidekapel står to kister med ryttergeneral Gregers Daa og hans hustru Jeanne Marie Rüse, på sydvæggen er ophængt et sengotisk alterskab med en Maria-figur, en biskopfigur og en Nådestol, alterskabet stammer fra Karup kirke. I sidekapellerne findes desuden en kiste med Valdemar Daa (død 1691) som H.C. Andersen beskriver i "Historien om Valdemar Daa og hans døtre".

Tryk på nedenstående link og læs mere om kirkens historie på siden Viborgs historie.

Viborgs historie

Tryk på nedenstående link og se siden om Viborg Domkirke på Wikipedia

Viborg Domkirke

Domkirkens rekonstruktion blev påbegyndt under Nebelong i 1862. I 1871 døde Nebelong, og arbejdet blev overtaget af J. Tholle, som imidlertid døde kort tid efter Nebelong, hvorfor rekonstruktionen blev fuldført af H.B. Storck. Efter indvielsen i 1876 påbegyndtes den indre udsmykning efter Storcks ideer. Altertavlen er inspireret af de gyldne altertavler, især altertavlen i Sahl, tavlen er udført af C.C. Peters efter udkast af H.B.Storck. Apsidens halvkuppelhvælv blev udsmykket af F.C. Lund med en tronende Kristus i stil med de romanske kalkmalerier, som man netop var begyndt at afdække i de romanske kirker, loftet i hovedskibet blev udsmykket med en dekoration inspireret af loftsmalerierne i Mikaelskirken i Hildesheim, ligeledes udført af F.C. Lund. Prædikestolen i Wesersandsten er udført af billedhuggeren C.J. Rosenfalk, de tre granitløver er tegnet af H. Bissen. Det sengotiske krucifiks på nordvæggen stammer fra den nedrevne Nørre Sogns kirke. I kirken er ophængt fragmenter med relieffer fra de gamle korstole.

I middelalderen var kirken den foretrukne begravelseskirke for den jyske adel. De fleste mindesmærker er forsvundet men enkelte har overlevet de mange ulykker. Erik Klipping blev gravsat i koret foran højalteret efter mordet i Finderup i 1286. I 1956 markerede man stedet med en mindeplade. I vestenden ses et smedejernsgitter med våben for Krag og Krabbe foran et gravkapel for slægten Juel. I vestenden ses desuden et epitafium med heraldik over indgangen til Sehesteds gravkapel.

På siden Gravsten og epitafier kan man læse mere om heraldikken i Viborg Domkirke. Tryk på nedenstående link, vælg Kirker, vælg V og find Viborg.

Gravsten og epitafier

I 1895 fandt man, at kirkens udsmykning var utilfredsstillende, og man henvendte sig til Joakim Skovgaard, som havde været en af hovedkræfterne i Københavns Valgmenighed, da man opførte og udsmykkede Immanuelskirken på Frederiksberg i København o.1890. I perioden 1901-6 og 1911-13 udførte Skovgaard den nuværende udsmykning i Viborg Domkirke, bistået af bl.a. Niels Larsen Stevns, Mielche, Arne Lofthus og Viggo Madsen samt flere af tidens kunstnere. Skovgaard stod for en gennemgribende udsmykning af hele kirken, hvor især freskomalerierne er karakteristiske for den grundtvigianske højskolebevægelses romantiske smag. Motiverne udgør en fuldstændig illustration af bibelhistoriens vigtigste scener fra Gamle og Ny testamente. Apsidens glasmosaikvinduer og udsmykningen af sideskibenes hvælv er tegnet af Th. Bindesbøll.

I apsishvælvet overmalede man F.C. Lunds Tronende Kristus med en mere grundtvigiansk udgave af Dommedag, her ser man Den store hvide flok omkring den tronende Kristus. I korhvælvet ser man dommedagsengle med trompeter. På korets nordvæg ses man Nedfarten til dødsriget, her er det dog en mere venlig udgave end Skovgaards dramatiske forslag til altertavlen i Immanuelskirken (nu på Statens museum for kunst), den genopstandne Kristus står i en åbning midt i billedet, nederst går Kristus i spidsen for de sjæle, som har ventet i dødsriget, to engle åbner porten mod apsidens halvkuppelhvælv, hvor den tronende Kristus modtager sjælene i himlen. På korets sydvæg ses Himmelfarten.

I korsskæringen ses tolv tronende apostle og de fire evangelister i sviklerne. I den nordre korsarms hvælv ses engle med sværd og skjold. På østvæggen ses Gethsemane og Nadveren, på vestvæggen ses Indtoget i Jerusalem, Lazarus opvækkelse og Jesus hos Martha og Maria. På nordvæggen ses Tempelrensningen, Jesus helbreder en kvinde og Jesus helbreder en lam mand. I den søndre korsarms hvælv ses engle med fakler, på østvæggen ses Korsfæstelsen, på vestvæggen Den store nadver og på sydvæggen Fristelsen, Den fattige enkes gave og Jesus velsigner børnene.

I hovedskibet blev F.C. Lunds malerier delvist erstattet med nye motiver og delvist opmalet, motiverne er Kobberslangen, Bebudelsen, Besøgelsen, Fødslen, Fremstillingen i templet og Jesus dåb loftet afsluttes mod øst af De fire store profeter, de øvrige motiver er flankeret af tolv små profeter. I triforierne malede Skovgaard scener fra Gamle testamente, Arbejdet, Abels gravlæggelse, Duen kommer tilbage til Noa, Abrahams træl møder Rebecka, Josefs blodige kjortel, Moses foran den brændende tornebusk, Ravnene bringer Elias føde, Eva med Kain og Abel, Kvindens afkom skal knuse slangens hoved, Abrahams efterkommere skal blive så talrige som stjernerne, Jakob og Esau mødes, Faraos datter finder Moses, David spiller for Saul og Daniel i løvekulen. Hovedskibet oplyses af messingengle med lysklaser, disse er tegnet af Joakim Skovgaard, konsollerne er tegnet af Th. Bindesbøll.

I de to sideskibe ses scener fra Gamle Testamente. I nordre sideskib ses på vestvæggen Adam i Paradiset, på nordvæggen ses Evas skabelse, Uddrivelsen, Syndfloden, Isaks ofring, Josef tyder Faraos drøm og Josef genforenes med sine brødre, Moses bringer tavlerne og Dansen om guldkalven, Elias båloffer samt Elias og Akab i Nabots vingård, over buen til nordre korsarm ses De bortførte jøder i Babylon. I søndre sideskib ses på sydvæggen fra vest Syndefaldet, Kain og Abels offer samt Brodermordet, Herren besøger Abraham og Abraham går i forbøn for Sodoma samt Sodoma og Gomorras ødelæggelse, Vandringen gennem havet og Ægypterhærens undergang, David fører arken til Jerusalem, Johannes Døberen prædiker og Johannes Døberen halshugges samt Salomes dans, over buen til søndre korsarm ses Jerusalem genopbygges.

Sideskibene og hovedskibets triforier har scener fra Gamle Testamente, skibets loft har scener fra Jesus barndomshistorie, korsarmenes endevægge har scener fra Jesus liv, på korsarmenes sidevægge har scener fra Passionen, koret er udsmykket med Genopstandelsen, Himmelfarten og Dommedag. Hele bibelhistorien er samlet i uddrag på væggene i Viborg Domkirke, i dette adskiller udsmykningen sig ikke fra det katolske forbillede fra romansk tid. Men gennem udtrykket har kunstnerne forsøgt at skabe en ny stil i Grundtvigs ånd. Udsmykningen fik betydning for tidens kunst og kirkeudsmykning, Skovgaard og hans medhjælpere fik efterfølgende mange bestillinger på kirkeudsmykninger, og stilen fra Viborg blev toneangivende i tiden. På det nærliggende museum for Skovgaard kan man se udkast og forstudier til udsmykningen i Domkirken samt en repræsentativ samling af Skovgaard-familiens malerier. Tryk på nedenstående link og se museets hjemmeside.

Skovgaardmuseet

Den romanske granitfont med glat kumme og rund fod stammer muligvis fra den gamle romanske kirke. Fonten er ikke registreret i Mackeprang.