Vejlø kirke

Tilbage til Liste over kirke

Vejlø kirke

Billedserie

Liste over billeder

Vejlø kirke

Hammer hr., Præstø amt, Roskilde stift. Sydøstsjælland. Kirken var muligvis viet til Andreas i middelalderen. Kor og skib er opført i unggotisk tid 1250-1300 af munkesten med smalle hjørnelisener. Begge de oprindelige døre spores i murværket, i østgavlen ses en tregruppe af smalle, smigede spidsvinduer, vinduerne er blændet og står som indvendig niche. Tårnet og sakristiet mod nord er opført i sengotisk tid o.1500. Tårnets gavle har syv spidsbuede højblændinger. Korets østgavl har kamtakker og blændinger fra o.1500 af Præstø-typen med tre cirkelblændinger. Kirken præges af en istandsættelse i 1845 og 1870-72.

Den runde korbue er bevaret, korets hvælv er formodentlig oprindelige med hjørnesøjler og rundstave langs kanterne, på søjlernes kapitæler ses hoveder. I korhvælvets østkappe ses en kalkmalet fremstilling af Kristus som verdenshersker, omgivet af evangelistsymbolerne, kalkmaleriet blev afdækket og restaureret i 1872 og dateres til o.1300. Skibet fik indbygget krydshvælv i sengotisk tid. Altertavlen fra 1669 er udført af Abel Schrøder, i felterne ses relieffer med motiver fra Kristus liv, tavlen bærer øverst våben for Niels Trolle og Helle Rosenkrantz og nederst våben for Knud Thott og Birgitte Skeel, der lod tavlen staffere i 1693. Prædikestolen er udført af Abel Schrøder i 1668, kurven bæres af en nøgen heks med dyrehoved og hale, foran underlivet holder hun en blomst, i felterne ses evangelister, prædikestolen har tidligere båret våben for Niels Trolle og Helle Rosenkrantz, formodentlig er det disse våben, som nu kan ses på lydhimlen. Stoleværket fra 1668 er formodentlig skåret af Abel Schrøder, på herskabsstolenes gavle ses våben for Niels Trolle og Helle Rosenkrantz.

Forfatteren til siden Gravsten og epitafier, Ane Krogh Nielsen, skriver, at der altid har været 4 våben på tavlen fra den blev udført i 1669, øverst de 2 fædrende våben for Trolle og Rosenkrantz, det har ikke ændret sig. Nederst har været deres 2 mødrende våben: Munk(Lange) og Gyldenstierne. De nederste våben blev i 1693 ændret til Thott og Skeel og deres forbogstaver påført. Det er let nok at ændre våben med ny bemaling, der skulle dog udføres lidt ændringer i udskæringen af hjelmudsmykningen. Munk/Lange har 13 rød-hvide faner på hjælmen, det er ændret til Thotts 2 horn. Gyldenstiernes hjelmfigur er 2 arme med et spejl, det er blevet til Skeels 2 svanehoveder med ring, hvilket ikke er vanskeligt. Der har været store ændringer af prædikestolen fra 1668, også af Abel Schrøder. Den har oprindeligt haft 4 våben (Trolle, Rosenkrantz, Munk/Lange og Gyldenstierne). De er senere erstattet af de nuværende 4 evangelister af en "ringere hånd". Himlen er samtidig med prædikestolen med et nyere topstykke med rester af Trolle-våbenet fra prædikestolen. Rosenkrantz-våbenet er påmalet træet og er altså ikke oprindeligt. De to våben fremstår i dag som et alliancevåben. Derudover de 2 våben for Thott-Skeel ligeledes bemalet på træ, så topstykket må være udført i Knud Thotts tid ligesom stafferingen af altertavlen. Jeg synes nu disse ændringer er fint udført og Knud Thott har da også haft lidt respekt for den tidligere ejer ved at bibeholde forgængerens 2 våben sammen med sine egne, for de er overhovedet ikke i familie.

På siden Gravsten og epitafier kan man se anetavler for Niels Trolle og Helle Rosenkrantz samt for Knud Thott og Birgitte Skeel. Tryk på nedenstående link, vælg Kirker, vælg V og tryk på Vejlø, der er to indgange til Vejlø, før markøren hen over navnet og se hvad linket indeholder.

Gravsten og epitafier

I koret er ophængt en Andreas-tavle fra sengotisk tid, i midterfeltet ses Andreas, i fløjene ses scener fra hans liv: Andreas opvækker en død yngling i Nicæa, Andreas fremstilles for prokonsulen i Achaia, Andreas fremstår som pilgrim for at hjælpe en biskop, Andreas korsfæstelse, på fløjenes ydersider ses malerier af Mauritius og Sebastian. I kirken er ophængt et epitafium over præsten Peder Nielsen Caludan (død 1664), rammen er formodentlig skåret af Abel Schrøder i 1640'erne.

Den romanske kalkstensfont har firkantet kumme med hjørnesøjler og arkadefelter med cirkelornamenter, foden har nederst et afløbshul, fonten er formodentlig en importfont fra Skåne. Fonten er registreret i Mackeprang - Importerede kalk og sandstensfonte - Østlig import - Palmetfonte, Munkarpgruppen.