Vejerslev kirke

Tilbage til Liste over kirke

Vejerslev kirke

Vejerslev kirke

Houlbjerg hr., Viborg amt, Århus stift. Midtjylland. Kirkens nuværende udformning vidner om store forandringer. I en kilde fra 1203 nævnes et kloster i Vejerslev, men der omtales ikke hvilken orden og beliggenhed. Det er muligt, at Vejerslev kirke har haft forbindelse til dette kloster. Skibets vestparti er opført af jernal over en uregelmæssig sokkel, vestgavlen har haft lisendekoration, som gik tabt ved en restaurering i 1875. Den blændede norddør er bevaret med falset buestik, der hviler på profilerede kragsten. Formodentlig har denne bygningsdel været sognets kirke og haft kor. I romansk tid, formodentlig i anden halvdel af 1100-tallet, er kirkens østparti blevet nedrevet og erstattet med det nuværende langhuskor og korsarme, muligvis er dette sket i forbindelse med, at kirken er blevet klosterkirke.

Det nuværende kor og korsarmene har haft apsider, som nu er forsvundet, den søndre korsarm er ligeledes forsvundet. I 1854 blev skibets sydside skalmuret med røde mursten. I 1875 blev kirken hårdhændet restaureret, ved den lejlighed opsattes tagrytteren over skibets vestende. I den tilmurede syddør står en runesten der i 1836 blev fundet i kirkediget. Indskriften siger: "Iver huggede disse runer over sin broder Skalmi".

Tryk på nedenstående link og vælg Vejerslev kirke for flere oplysninger om kirken.

Vejerslev sogn

Skibet set mod øst

Døbefont

Døbefont

I sengotisk tid fik østfaget indbygget krydshvælv, det gamle skib beholdt sit flade bjælkeloft. I kirken ses bygningselementer fra den oprindelige kirke indsat i murværket. I vestfagets nordøsthjørne ses en kragsten, som formodentlig har været kragsten i den romanske korbue. De oprindelige døre står som indvendige nicher, i norddørens niche er indsat en sten med båndfletning i syddørens niche er indsat en profileret kragsten, som formodentlig stammer fra den oprindelige korbue. I nordkapellets hvælvkapper ses kalkmalede bogstaver og dekorationer fra o.1500. Altertavlen er et billedskærerarbejde fra 1595, i storfeltet ses et maleri af Poul Steffensen, som var født i Vejerslev. Prædikestolen er fra 1717.

Døbefonten har ringkædebort og palmetter på kummen. Fontefoden er firkantet og har relieffer på siderne. Her ses en liggende mand med skjold og sværd, han vender sig mod en angribende panter som vender hovedet bagud mod to løver omkring livets træ. På den fjerde side ses et plantemotiv. På hjørnerne ses ansigter. Fontekummen blev fundet i et stendige ved fattiggården o.1900, den var slået i flere stykker og måtte sættes sammen med cement. Fontefoden stod i præstegårdshaven i 1869, her tegnede Magnus Petersen den. En font eller et vievandskar fra Vejerslev kirke findes nu i Skorup kirke (Gjern hr.). Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Sønderjyske rankefonte - Smågrupper og enligtstående.

I bogen Stenbilleder i danske kirker (ISBN 87-17-06514-3) har Søren Nancke Krogh følgende betragtninger over fonten i Vejerslev og ringkæden.

Dekorationen omkring døbefonten er en ringkæde der kendes fra 900-tallet. Kæden løber over i en båndfletning og siden i en planteranke. Kirken blev bygget i 1200-tallet og døbefontens tilhørsforhold til kirken er tvivlsom, idet den blev fundet i et stendige omkring kirken. Kummen var gået i stykker og måtte sættes sammen med sammen med cement. Kummen er hugget af samme mester som fontene i Gjern og Tvilum. Ringkæderne er i den såkaldte Borrestil. Vejerslev-fonten har relieffer på foden. Vejerslev-fonten har farvespor, okkerrød som baggrund og sort langs kummens arkadebuer. Den tredelte ornamentfrise kan symbolisere treenigheden. På soklen ses en kriger med sværd og skjold, panterdyr med klove, løver omkring træ samt et planteornament. Kummens bukler mellem arkadefriserne kan minde om østlige sølvskåle. De rundbuede arkader ses også på et relikvieskrin fra Viborg, som er dekoreret i Mammenstil og dateres til o.965, samtidig med Jelling-stenen. I Viborg er fundet en sokkelsten fra en nu forsvunden kirke, på sokkelstenen ses arkader og ringkæde som på Vejerslevfonten.

Fontefodens planteornamenter minder om de såkaldte orientbeslag på Vårbyskatten i Södermanland, som blev nedgravet o.940. Krigeren på soklen har spidsovalt skjold, hvilket skaber problemer med dateringen, da man kun har fundet runde vikingeskjolde. Men straks efter vikingetiden fik kavaleriet spidsovale skjolde, mens fodfolket fortsat havde runde skjolde, muligvis har ryttere i vikingetiden også haft spidsovale skjolde, da disse beskyttede en rytter bedre end et rundt skjold. Allerede Karl den Stores ryttere brugte spidsovale skjolde. Sværdknoppen er pyramideformet som vikingetidens sværd. Soklen har desuden fire ansigter, som ser mod hvert deres verdenshjørne, de kan symbolisere Paradisfloderne, de fire evangelister eller de fire kirkefædre. Krigeren knæler over en plantepalmet, sværd og skjold er rettet mod et fremstormende løvedyr i næste felt. Løven ser bagud mod det næste felt, hvor to løver står omkring det frelsende Livstræ, den ene løve synes at spise et topskud, den anden har et ovalornament på låret, hvilket er et almindeligt stiltræk i Mammenstilen sent i 900-tallet. Sidste felt er fyldt med en plantepalmet.

Borrestilen er en dekorativ stil på fund i Norge af genstande fra o.900 ved lokaliteten Borre. Borrestilen kan have sammenhæng med merovingisk stil og stilen på Jelling-stenen. Borreminne udgiver et tidsskrift om fundene og har en ret omfattende side på internettet. På nedenstående adresse kan man læse om Borrestilen. Desuden har siden en artikel om Borrestilen og Jelling-stenen, gå til hovedsiden og vælg søg og skriv Jelling.

Borrestilen

Isle of Man har en interessant internetside, hvor man kan se øens mange middelalderminder. Tryk på nedenstående link og kom til hovedsiden.

Isle of Man

På denne side kan man bl.a. se Gauts kors med ringkæde, tryk på nedenstående link og kom direkte frem til Gauts kors (der er flere som benævnes Gauts kors).

Gauts kors

Hos Nancke Krogh er fontefodens udsmykning væsentlig for bestemmelsen, hvilket kan være problematisk, idet kummen blev fundet ituslået i et stendige, mens foden har stået i præstegårdshaven, om de hører sammen vides ikke med bestemthed. Mackeprang mener, at fontene i Vejerslev og Tvilum ikke har hørt til kirkerne, idet de har været klosterkirker. Klosterkirker havde normalt ikke dåbsret og munkene var ikke viet som præster, derfor hører døbefonte normalt ikke til klosterkirker. Men augustinere og medlemmer af domkirkernes kapitler var præsteviede og kunne derfor også foretage dåben. I Vejerslev ved man ikke, hvilken orden der har haft kloster ved kirken, og om der overhovedet har været et kloster. Hører fonten til kirken, ville det være nærliggende at finde et sammenhæng til Tvilum og augustinerne eller kapitlet i Viborg. I Tvilum har fonten muligvis stået i den nærliggende Ladegårds kirke, hvor augustinerne formodentlig har fungeret som præster.