Vedersø kirke

Tilbage til Liste over kirke

Vedersø kirke

Vedersø kirke

Hind hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kirken var viet til Sankt Sebastian i middelalderen, Sebastian beskyttede bl.a. mod pest. Kor og skib er opført o.1200 af granitkvadre, koret over dobbeltsokkel med karnis over skråkant, skibet over skråkantsokkel. I tårnets sydmur ses en sokkelsten med et slangeornament i kraftigt relief, i tårnets nordmur ses en sokkelsten med rankeværk i kraftigt relief og en ornamenteret kvadersten i ret lavt relief, de to sokkelsten i kraftigt relief kan muligvis være tidligere korbuekragsten eller karmsten til portaler, kvadren med lavt relief kan muligvis være en romansk gravsten. I skibets nordmur ses en kvader med en udhugning og fire cirkelformede fordybninger på en skråtstillet række, det er muligvis et stenhuggermærke, som fortæller, hvilken stenhugger, der har udført arbejdet.

Den oprindelige kirke var 20 meter lang med 4,3 meter høje mure, skibets vestgavl var 7,3 meter høj. Vinduerne sad højt og var ret små, et vindue i korets nordmur og et vindue i skibets nordmur er bevaret. I 1300-tallet styrtede koret ned men blev genopbygget af de gamle kvadre samt utilhuggede marksten og teglsten.

Tårn, våbenhus og kapellet mod syd er opført i sengotisk tid af teglsten. I 1474 var kirken i så dårlig stand at et afladsbrev lover alle, der beder i kirken (og betaler) får 440 dages aflad. I afladsbrevet nævnes, at kirken var viet til Sankt Sebastian. Muligvis har det været opførelsen af tårnet og de øvrige tilbygninger som skabt behov for flere penge. Tårnets gavle har højblændinger, hvoraf de to midterste indeholder glamhuller, under blændingerne ses en savtaksfrise. Kapellet mod syd var oprindelig et dobbeltkapel med hvælvinger, men på et tidspunkt er hvælvingerne, og i begyndelsen af 1800-tallet blev den vestlige del nedrevet. I skibets sydlige murværk og i sydkapellets vestmur kan man se de tilmurede bueslag fra vestkapellets hvælvinger, til udfyldningen har man bl.a. benyttet gamle kvadersten. Sydkapellet har fungeret som gravkapel for adelige efter reformationen, i 1800-tallet blev kisterne fjernet. Tårnet blev istandsat i 1700-tallet, bl.a. udgravede man en gravkælder, hvor familien Linde til Åbjerg blev begravet, Linde var på det tidspunkt kirkens ejere. Kirken blev istandsat i 1956.

Oplysningerne stammer bl.a. fra heftet Vedersø Kirke skrevet af Eigil Holm og udgivet af Vedersø kirkes menighedsråd på Eigil Holms forlag 2004 ISBN 87-89446-34-8.

Tryk på nedenstående link og læs mere om Vedersø kirke og dens omegn på siden Visitvest.

VisitVest

Tryk på nedenstående link og se en beskrivelse af kirkerne i Ulfborg

Kirkerne i Ulfborg

Kirken er især kendt som Kaj Munk's kirke. Kaj Munk (1898-1944) blev født i Maribo og kom i 1924 til Vedersø som præst. Under den tyske besættelse talte han mod det tyske regime og samarbejde med besættelsesmagten, enten i kommentarer til evangeliske tekster eller blot ved kraftige betoninger under oplæsninger af dagens tekst. Han talte mod "at stille sig til rådighed for uretten, enten det sker af fejhed, griskhed eller tossegod føjelighed." Kaj Munk blev skudt af en tysk terrorgruppe på Hørbylunde Bakke ved Silkeborg natten mellem 4. og 5.januar 1944. Kaj Munk ligger begravet ved korgavlen, på graven står en natursten blot med indskriften "Kaj Munk." Til venstre for Kaj Munk ligger hans hustru Lise, som døde i 1998, til højre ligger hans søn Helge, som døde i 1986. På kirkegården ligger Maria Sand begravet, hun døde i barselssengen i 1925, hendes skæbne inspirerede Kaj Munk til skuespillet "Ordet" om dødeopvækkelse.

Tryk på nedenstående link og find flere oplysninger om Kaj Munk på siden Kaj Munk On-line

Kaj Munk On-line

Sydkapellets vestmur

Reliefkvader indsat i tårnets sydmur

Reliefkvader indsat i tårnets nordmur

Kaj Munks gravsted ved kirkens østgavl

Skibet set mod øst

Altertavle

Prædikestol

Prædikestol, felt med syndsforladelsen

Mindesten for Kaj Munk i sydkapellet

Vestpulpituret

Adelsvåben på vestpulpituret

Tympanon over norddøren

Reliefkvader med hoved indsat i skibets nordvæg mod vest

Døbefontskumme i tårnets krypt

Døbefont

Over norddøren har man indvendigt opsat en tympanon, som oprindelig har været opsat udvendigt over nord eller sydportalen, på denne tympanon ses to løver omkring Livets træ. Til højre for døren ses en kvader med et hoved. Kirken har overalt fladt bjælkeloft. Korbuen er udvidet. Alteret af granitkvadre stammer formodentlig fra den oprindelige kirke, i alterbordet findes en helgengrav, hvor der stadig er bevaret en blykapsel med et relikvie, et lille stykke stof. Altertavlen fra o.1700 har skriftsteder og i storfeltet et maleri af N. Jørgensen fra 1866, i topfeltet ses et maleri fra o.1700. I 1917 blev N. Jørgensens maleri erstattet af et maleri af Harald Munk, i 1984 blev N. Jørgensens maleri atter genindsat i altertavlen og Munks maleri ophængt i krypten under tårnet. Prædikestolen er fra 1615, felternes malerier er fra 1700-tallet, i et af felterne ses et kors med en seddel, hvorpå står flere store tal, en hånd med en fjerpen kommer ud af en sky og slår et rødt kryds over tallene, dette symbolisere menneskets synder, der blev udfriet ved Korsfæstelsen og slettet med Kristus blod.

Efter fjernelsen af de adelige kister i sydkapellet blev rummet åbnet mod skibet, men da man ikke kunne se alteret fra sydkapellet, åbnede man et kighul, så menigheden kunne se præsten fra sydkapellet. Mod vest ses et herskabspulpitur fra o.1750, her sad kirkens ejere fra Åbjerg under gudstjenesten. På pulpituret ses Lindes våben med et lindetræ på hvidt felt over en lindorm koblet med hustruen Ellen von Obelitz våben. I kirken ses et krucifiks fra 1400-tallet. I det romanske vindue i koret er indsat et glasmaleri fra o.1960 af den svenske kunstner Bo Beskou. I sydkapellet er ophængt en mindetavle over Kaj Munk med et salmevers af Anders Sørensen Vedel fra 1500-tallet.

Kirken har haft tre granitfonte, den ene blev overdraget til Ringkøbing museum i 1915, af en anden er kun bevaret kummen, som nu står i krypten under tårnet, på kummens sider ses arkader, denne kumme har været brugt som grisetrug på flere gårde i området. Kirkens nuværende granitfont har skælornamenter på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og halvcirkler på siderne. Ingen af disse fonte er ikke registreret i Mackeprang.