Vær kirke

Tilbage til Liste over kirke

Vær kirke

Billedserie

Liste over billeder

Vær kirke

Voer hr., Skanderborg amt, Århus stift. Østjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af granitkvadre over skråkantsokkel. De to retkantede døre er bevaret, syddøren i brug, norddøren tilmuret. Tårn og våbenhus er opført i sengotisk tid. Kirken gennemgik en større ombygning i slutningen af 1700-tallet, da tårnet fik sit nuværende pyramidespir, samtidig blev udbygningen mod nordøst opført som opgang til en herskabsstol. I våbenhuset ses en figurgravsten med anevåben over Folmer Rosenkrantz (død 1586) og Margrethe Gyldenstjerne (død 1581) samt deres to sønner, der begge hed Knud. På kirkegården ses en gravsten over kunstneren Mogens Zieler og hustru. Kirken er præget af tilhørsforholdet til den nærliggende Stenballegård, hvor familien Kragh residerede fra 1690-1927, i 1971 overgik kirken til selveje.

Tryk på nedenstående link og læs mere på kirkens hjemmeside.

Vær kirke

På siden Gravsten og epitafier kan man læse mere om gravstenen over Folmer Rosenkrantz. Tryk på nedenstående link, vælg Kirker, vælg V og søg Vær.

Gravsten og epitafier

Koret fik i sengotisk tid indbygget otte-ribbet hvælv, der ved ombygningen i 1700-tallet fik pudsprofilering på vægpillerne. Korbuen er udvidet og skibet har nu fladt, gipset loft. Altertavlens ældste dele stammer fra 1699, da baron Peter Kragh og hustru skænkede en altertavle til kirken, i slutningen af 1700-tallet blev altertavlen udvidet med to flanker, der har fungeret som skriftestol og degnestol, malerierne blev indsat i 1950 og stammer fra den nedtagne herskabsstol på nordvæggen, i storfeltet ses et maleri fra 1873 af F.L. Storch. Prædikestolen i ungrenæssance er fra 1587 og bærer våben for Folmer Rosenkrantz til Stenballegård. Herskabsstolen mod nord blev nedtaget i 1906 og erstattet med et orgelpulpitur, orglet blev i 1996 placeret på vestpulpituret og åbningen mod nord blev lukket med en bræddevæg. På skibets nordvæg ses et epitafium i bruskbarok over præsten Jens Pedersen Bai (død 1687) og hans to hustruer, under billedet ses en engel på et dødningehoved, englen blæser sæbebobler, der symboliserer livets skrøbelighed, epitafiet blev opsat i 1678, formodentlig over præstens første hustru. Vestpulpiturerne stammer fra ombygningen i 1700-tallet, malerierne fremstiller apostle og profeter.

Frederich Kragh til Stenballegård indrettede i slutningen af 1600-tallet tårnrummet som gravkapel til sig selv og sin familie, under gravkapellet blev indrettet en gravkrypt. I gravkapellet ses på nordvæggen et epitafium over Frederich Kragh. I gravkapellet står fire kister, den midterste indeholder de jordiske rester af Griffenfeld, den venstre Frederich Kragh, den højre Griffenfelds hustru Karen Nansen, den bagerste Griffenfelds datter og Frederich Kraghs hustru Charlotte Amalie. Over indgangen til gravkapellet ses en plade med teksten: Her lagdes Kragh og Griffenfeld og her hædres dansk blod og dyd af efterslægten.

Griffenfeld blev født i København som Peder Schumacher, søn af en tysk vinhandler. Han blev greve og rigskansler men blev fængslet og dømt til døden i 1676, anklaget for højforræderi, på skafottet blev han benådet og sat i fængsel, først 4 år på Kastellet og derefter 18 år på Munkholm ved Trondheim, i 1698 blev han løsladt og døde året efter i Trondheim. Han blev bisat i Trondheim, men hans datter, som var gift med Frederich Kragh til Stenballegård, ønskede hans jordiske rester til Danmark, hvilket blev forbudt, derfor blev Griffenfelds kiste smuglet til Danmark og nedsat i Vær kirkes gravkrypt. Her stod kisten til 1788, hvor den blev anbragt på sin nuværende plads i gravkapellet. På Griffenfelds kiste ses en kisteplade med en kort beskrivelse, kistepladen er fastgjort med hængsler, så man kan åbne låget, under kistepladen kan man læse en lang og følelsesladet tekst, der forsvarer Griffenfeld og angriber både kongen og samtidens adel.

Tryk på nedenstående link og læs om Griffenfeld på Wikipedia.

Griffenfeld på Wikipedia

Tryk på nedenstående link og læs om Griffenfeld på siden Danske konger

Om Griffenfeld på Danske konger

På Dr's hjemmeside kan man høre et lille foredrag af Carsten Wiedemann om Peder Schumacher, tryk på nedenstående link og hør foredraget.

Foredrag om Griffeld

Den romanske granitfont har på den runde kumme figurer og løver adskilt af lodrette tovsnoninger, på den keglestubformede fod ses fragmenter af dekorativ udsmykning samt en fugl og kors (Mackeprang s.138-39 og s.261-62). Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Horsenstypen - Varianter og påvirkede.

Mackeprang skriver i Danmarks middelalderlige døbefonte: Noget lignende gælder mesteren for fonten i Vær i nærheden af Horsens, altså i typens egentlige hjemegn. Formen er helt normal, og det samme er i alt væsentligt teknikken og dekorationsskemaet. Håndværksmæssigt er den ikke så god, og i enkelthederne er der stor forskel. Det ene løvepar med hundeagtige snuder, stærkt opadbøjede overkæber og enkel mankebehandling ligner ikke typens almindelige dyr, og i den ene af striberne er der i stedet for ornamenter hugget en mandsling, der nok så kækt sætter hænderne i siden. Endnu mere fremmedartet er fodens dekoration, der består af en fugl siddende på de vandrette korsarme. Desuden ses en sømlignende genstand og en trekant eller et hjerte (Lidelsessymboler?) og nedenunder et mindre kors samt et diminutivt træ med to runde blade.