Tulstrup kirke

Tilbage til Liste over kirke

Tulstrup kirke

Tulstrup kirke

Gjern hr., Skanderborg amt, Århus stift. Østjylland. Apsis, kor og skib er opført i romansk tid. Apsis er opført af rå kamp og frådsten, kor og skib af granitkvadre, alt over skråkantsokkel. Begge portaler i bevaret, den tilmurede nordportal har tympanon med tronende Maria med barn, der tilbedes af en engel, på karmstenen mod øst ses Mikael Dragedræber, på karmstenen mod vest ses rankeslyng. Sydportalen er stadig i brug, på dens tympanon ses Kristus flankeret af to engle, på karmstenen mod vest ses en biskop, som i venstre hånd holder et redskab, der kan minde om en skralde eller et flag med kors, på den østre karmsten anes en oprejst løve, nederst findes endnu en løve, som dog kun kan ses under særlige lysforhold. De to portaler menes at være udført af en stenmester fra Sjørslevgruppen, som også har udført kirkens døbefont. I korets nordmur ses et tilmuret romansk vindue med monolitoverligger. I sengotisk tid er skibet blevet forlænget mod vest ved anvendelse af kvadre fra vestmuren og mursten. Våbenhuset er fra slutningen af 1800-tallet. På kirkegården står en klokkestabel med en klokke fra 1652.

Kirken ligger ved Knud sø på den gamle kongevej mellem Skanderborg og Viborg. Om kirkens ejerforhold inden reformationen vides intet. Efter reformationen overgik kirken til kronen. I 1796 blev den henlagt under Skanderborg rytterdistrikt. Fra 1767 har kirken haft skiftende ejere, bl.a. har den været ejet af en Kielsgaard og en C. V. Dehlholm. Fra 1894 var den ejet af beboerne, og i 1950 overgik den til selveje.

Nordportal, karmsten mod øst med Mikael Dragedræber

Sydportal, tympanon

Skibet set mod øst

Døbefont

Kor og skib har flade lofter, apsis har bevaret sit halvkuppelhvælv. Den oprindelige korbue er bevaret med kragsten, der er prydet med rankeslyng. I korets sydvindue ses kalkmalerier fra o.1500, to viekors og et våben for århusbispen Niels Clausen. I 1904 afdækkede E. Rothe kalkmalerier på triumfvæggen, kalkmalerierne dateres til o.1200, over korbuen findes rester af en Majestas Domini, syd for korbuen findes 5 siddende apostle, over dem en mæanderbort og under dem en bred mæanderbort med to krigere til hest. Kalkmalerierne blev atter overkalket men kan ses på en akvarel og et fotografi. Kalkmalerierne er beskrevet i Danske Kalkmalerier bd.2 (Nationalmuseet 1987).

Altertavlen er en renæssancetavle, der en tid har været i Den gamle by i Århus. Tavlen er nu atter tilbage i kirken og Korsfæstelsesmaleriet er atter indsat i tavlen, maleriet dateres til o.1590 og er inspireret af et tryk af Dürer. Prædikestolen er fra o. 1575. Jernkisten i skibets vestende kaldes Grev Gerts brevkiste, ifølge sagnet skulle Grev Gert være kommet til Tulstrup kirke med kisten, men hans lejesoldater krævede deres løn og kisten blev tømt, derfor lod Grev Gert den stå. Det er dog mere sandsynligt, at kisten har været brugt til opbevaring af kirkens papirer.

I en artikel om Tulstrup kirke gør Bo Gregersen opmærksom på, at apsis i Tulstrup må være opført ret tidligt, da den er opført af frådsten og rå kamp og ikke af granitkvadre, som resten af kirken og som er almindeligt i området. Der peges på Veng kirke som forbillede, her ser man små sideapsider og ikke brede apsider som i Viborg. Veng kloster har været benediktinerkloster siden begyndelsen af 1100-tallet og Viborg Domkirke stod først færdig i 1155.

Bo Gregersen diskuterer om motivet over korbuen er Majestas Domini eller om det skulle være Traditio Legis. Han betvivler dateringen o.1200 og peger på Råsted og Hvorslev kirke, hvor der også findes mæanderborter, her dateres til o.1125 og her findes en Traditio Legis samt en Mikael Dragedræber i den søndre niche.

Bo Gregersen gør opmærksom på Mackeprangs datering af døbefonten til o.1150, hvilket ikke følges af Danmarks Kirker. Portalerne og døbefonten menes udført af Sjørslevgruppen og døbefonten har to engle på kummen, hvilket er usædvanligt for løvefontene i Den klassiske type. På nordportalens tympanon ses en engel med røgelseskar, Bo Gregersen gør opmærksom på, at Mikael sættes i forbindelse med røgelse under messens offertorium. På nordportalens østre karmsten ses Mikael Dragedræber, dragens hale er slynget som et ottetal, hvilket minder om Urnestilens dragehaler, dette stiltræk opstod i midten af 1000-tallet og forsvandt o.1200. Mikael var især populær i den tidlige middelalder og nævnes ofte på runesten fra missionstiden. Sydportalens tympanon med Kristus flankeret (båret) af to engle tolker Bo Gregersen som en Himmelfart. De to engle går igen på døbefontens kumme. Den vestre karmsten tolkes som en missionær med vandringsstav og skralde, der blev brugt i stedet for en klokke.

Ifølge Bo Gregersen kunne dåben i den tidlige middelalder kun finde sted i et begrænset antal dåbskirker, som var viet til Mikael. I Odense stift findes 6 Mikaelskirker, som alle ligger en dagsrejse fra det kirkelige centrum, Sanderum. Tulstrup kirke ligger en lille dagsrejse fra Århus og kunne være en sådan dåbskirke. Ud fra disse betragtninger mener Bo Gregersen, at kirken bør dateres til første halvdel af 1100-tallet.

Hertil kan føjes, at pilgrimsruten til Compostella førte sydpå fra Viborg. Tulstrup kirke har måske været en station på vejen til Le Puy en Velay, hvor man skulle besøge Mikaelskirken på toppen af en klippe, inden man drog videre til Compostella. Figuren på sydportalens vestre karmsten har en vandringsstav og en rundpulet hat, der med lidt god vilje kunne være en pilgrimshat. Har kirken været viet til Mikael og er det en pilgrim vi ser på sydportalens karmsten, kan det også være en mulighed, at kirken har været en pilgrimskirke.

På sognets hjemmeside er Bo Gregersens artikel trykt i sin helhed og med et fyldigt register over kilder, tryk på nedenstående link og kom ind på Tulstrup kirkes hjemmeside.

Tulstrup kirkes hjemmeside

Dem romanske granitfont har to løvepar med fælles mandshoved, ved de to løvepars bagdele ses engle (Mackeprang 256). Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Sjørslevgruppen.