Tryde kirke

Tilbage til Liste over kirke

Tryde kirke

Tryde kirke

På stedet opførtes en kirke i 1160. Årstallet står skrevet på et stykke pergament, som lå i et skrin, man fandt i alterbordet i 1798. Denne romanske kirke har været fornemt udsmykket. På det historiske museum i Lund kan man se dele af en portal og to sandstensløver, som stammer fra den første stenkirke i Tryde. I 1860 besluttede man at rive den romanske kirke ned og bygge den nuværende kirke, som stod færdig i 1868. Det eneste man har bevaret i kirken fra romansk tid er døbefonten, som under byggeriet var udstillet på Verdensudstillingen i Paris 1867, hvor den fik medalje som velbevaret kunstværk fra middelalderen.

Skibet set mod øst

Døbefont

Tryde kirke er i dag en lys og venlig kirke, der ikke skaber mange minder om en hensvunden tid. Men i det sydøstlige hjørne af kirken står døbefonten, som med sine høje kunstneriske kvaliteter og svært tolkelige motiver mere end rigeligt giver os indblik i middelalderens verden. Ved døbefonten ses to sten, som man i middelalderen brugte til opvarmning af dåbsvandet. På nordvæggen hænger en kopi af Trydekrucifikset (o.1160), som hang i den gamle romanske kirke og nu kan ses på det historiske museum i Stockholm. Altertavlen og prædikestolen stammer fra 1600-tallet.

Døbefonten er udført i sandsten. Kummens fire relieffer adskilles af fire figurpar. De fire relieffer viser Kristus som verdens hersker (Majestas Domini) og tre motiver fra en helgenlegende. Denne helgenlegende tolkede Roosval i 1918 som episoder fra den polske nationalhelgen Stanislaws liv, i 1968 nytolkede Torkel Erikssons motiverne som scener fra Fridolins liv, der ikke kendes i andre nordiske sammenhæng.

Trydefonten kan ses på Stockholms Historiske Museums hjemmeside. Tryk på nedenstående link og se fonten.

Trydefonten

Fonten tillægges Trydemesteren, en anonym stenmester som har været virksom i Skåne og muligvis på Gotland i perioden 1150 - 85. Nogle forskere mener, han er identisk med "Magister Majestatis" som især er kendt for sine gotlandske døbefonte med det gennemgående Majestas Domini motiv. Trydemesteren har muligvis rod i det sene domkirkebyggeri i Lund, hvor en italo-byzantinsk stil dominerede. Hans hovedværk i Skåne er døbefonten i Tryde kirke (indviet 1160). Dens unikke skildring af Sankt Fridolins legende (?) og dens fire monumentale figurpar er enestående inden for nordisk stenhuggerkunst.

De tynde, langstrakte figurer med "taglagt" draperi kunne tyde på indflydelse fra franskburgundisk skulpturkunst. Trydefontens stil er forenklet og provinsiel men er ladet med en egen ekspressivitet og plastisk sans. Nogle skulpturfragmenter fra Tryde kirke tyder på, at døbefontens mester har stået for hele kirkebyggeriet, disse kan nu ses på museer i Lund og i Stockholm. Trydemesteren tillægges fontene i Östa Hoby, Löderup, Valleberga, Östra Nöbbelöv og Simris i det samme sydøstlige hjørne af Skåne. Muligvis er værkstedet på et tidspunkt flyttet til Gotland, hvor det ud over en stærkt lundensisk præget løveportal til den gamle kirke i Hablingbo sættes i forbindelse med en række døbefonte i et mere skematiseret og roligt, men også mindre udtryksfuldt formsprog. I gotlandsk sammenhæng benævnes værkstedet Magister Majestatis (Johnny Roosval).

De fire hjørnefigurer fremstiller to ældre mænd, en mand og en kvinde (?) samt to par mænd, hvoraf den ene figur er kronet. Måske ligger i denne samstilling en dybere mening, som er gået tabt, og som måske skal udtrykke håbet om, at kirke og stat engang ville kunne leve fredeligt sammen. På kummens underside ses plantedekorationer og et relief med et dyr som angriber et andet dyr, formodentlig en løve, som bider ryggen over på en hjort. På fontefoden ses hoveder i højt relief og planter samt billeder i lavt relief. Billederne er meget nedslidte og kan være svære at tolke. På det ene ser man en engel ved et træ, englen ser op. På det andet ses en tronende person med et sværd, han giver en ring til en person. Scenerne på kummen fremstiller ifølge Torkel Eriksson legenden om Fridolin. Tryk på nedenstående link og læs om denne tolkning. Fridolins helgenlegende kan findes på den norske katolske hjemmeside.

Fridolin på Trydefonten

Fridolins helgenlegende

I artiklen "Trydefuntens tolkning" (Ting og tanke, 1998) diskuterer Jan Svanberg ikonografien på Trydefonten. Svanberg sætter spørgsmålstegn ved Torkel Erikssons tolkning fra 1968, hvor Fridolins legende danner udgangspunkt for tolkning af de tre motiver på kummens sider. Svanberg mener, at Fridolin ikke kunne bære mitra som abbed, men ville være fremstillet i munkekutte. Desuden bar landgrever ikke krone, som var forbeholdt kejsere, konger og hertuger, og en landgreve kunne ikke uddele biskopværdigheder, det var forbeholdt kejseren. Endelig gør Svanberg opmærksom på, at i scenen med den tronende biskop i midten støtter personen til højre sig mod en økse. Dette fører Svanberg frem til, at genoptage Roosvals tanker om, at motiverne skildrer Stanislaws legende. Tryk på nedenstående link og læs mere om Jan Svanbergs tolkning. Stanislaws helgenlegende kan læses på den norske katolske hjemmeside.

Trydefonten tolket af Jan Svanberg

Stanislaws helgenlegende

På de seks fonte, er der ikke nogen legende eller motiv som gentages. Tre fonte har bibelske motiver, i Östra Nöbbelöv Skabelsen, i Simris Jesus liv fra Fødslen til Nadveren og i Löderup Jesus liv fra Judaskysset til Nedfarten. I Löderup ses på kummens underside nogle scener, der tidligere er tolket som Olavs legende, men som Anne Lidén afviser og nu er nytolket af Kersti Markus som Knud Lavards legende. De øvrige tre fonte fremstiller helgenlegender, i Valleberga ses Peter og Paulus legende, fonten i Östra Hoby fremstiller en helgenlegende, som endnu ikke er tilfredsstillende tolket og fonten i Tryde fremstiller Stanislaws eller Fridolins legende. På fonten i Tryde ser man den latinske velsignelse i Majestas, på fonten i Löderup ses den byzantinske velsignelse, og på undersiden ses den byzantinske ikonografi for Fremstillingen.

Ifølge Stanislaws legende på den norske katolske hjemmeside accepterer Stanislaw først at blive biskop i Krawok efter opfordring fra pave Alexander II. Endnu en hentydning på Trydemesterens fonte til en pave ved navn Alexander, hvis tolkningen er rigtig. Legenden om Stanislaw og Boleslaws strid om kirkens jord nævnes ikke i helgenlegenden på den norske katolske hjemmeside, den nævnes hos Roosvals i en fremlægning fra 1917.

I artiklen "Den mångtydiga Majestatis" (Tegn, symbol og tolkning, 2003) giver Kersti Markus en forslag til nytolkning af de seks fonte af Trydemesteren. Tolkningen bygger videre på Jan Svanbergs tanker om, at fontene har et sammen hæng med Knud Lavards helgenkåring i 1170. Tryk på nedenstående link og læs mere om Den mångatydiga Majestatis.

Den mångtydiga Majestatis

Tolkningen af fonten i Löderup, som Kersti Markus referere til, stammer fra hendes tidligere artikel "Löderupfonten - en hylning till det danska kungahuset ?", hvor Löderupfonten tolkes ud fra sammenkædning til Knud Lavards helgenkåring. Tryk på nedenstående og læs mere

Löderupfonten, en nytolkning

Fontene i Sydøstskåne er unikke i nordisk kirkekunst og skaber stadig problemer for forskerne. Tiden mellem Erik Ejegod og Erik Menved er stadig en ret broget tid i Danmarks historie. Fontene kan være med til at skabe større klarhed over det storpolitiske spil, som foregik i denne tidsperiode. Sankt Bendts kirke i Ringsted og Knud Lavards kapel ved Haraldsted skov gik i glemmebogen efter reformationen, og tabet af Skåne og Slesvig har hindret en samlet vurdering af historien.

Kersti Markus er en ny og spændende forsker, der fra Estland kan se historien fra en ny vinkel. Estland har haft stor betydning for den politiske udvikling, og med denne nye indfaldsvinkel kan der givet kastes nyt lys over situationen i Ringsted samt over Sankt Knudsgildernes betydning i såvel Slesvig, i Ringsted og i Skåne. Ærkebiskop Eskil er ofte blevet skildret som tæt knyttet til Bernhard af Clairvaux og skarp modstander til Valdemar den Store, og forholdet mellem Absalon og kongen er ofte skildret som tæt, siden de var fostbrødre i Fjenneslev. I den nyeste forskning opblødes denne vurdering. Muligvis har Eskil og Valdemar den Store haft større forståelse for hinanden end hidtil antaget, og Eskils forbindelse til Frankrig har måske været bredere end Bernhard af Clairvaux. Den antydede forbindelse til Cluny er spændende og kan muligvis udbygges.

Tryk på nedenstående link og se Kersti Markus hjemmeside

Kersti Markus

Kersti Markus foreslår, at Ringsted har haft betydning for udarbejdelsen af programmet, til dette kan man sige, at der ikke i Ringsted eller i området omkring byen findes noget tilsvarende. Sankt Knudsgildernes betydning ville være spændende at høre mere om, og endelig er der forholdet mellem Valdemar den Store og Absalon. Absalon byggede et cistercienserkloster tæt på benediktinerklosteret i Ringsted, og Hvidernes skånske interesser i nordøst synes ikke at have forbindelse til Thrugotslægtens interesser i Sydøstskåne. Hvidernes rundkirkebyggeri på Sjælland synes ikke at have forbindelse til rundkirkebyggeriet på Bornholm, men måske kan fremtidens forskning finde et sammenhæng. Spørgsmålene er stadig mange, men den intensiverede forskning på området lover godt.

Læs mere om Eskil på den norske katolske hjemmeside. Tryk på nedenstående link.

Ærkebiskop Eskil

Trydemesterens øvrige fonte kan ses på Stockholms Historiske Museums hjemmeside. Tryk på nedenstående links og se fontene.

Valleberga

Löderup

Östra Hoby

Simris kirke

Östra Nöbbelöv