Näs gamle kirke

Tilbage til Liste over kirke

Näs gamle kirke

Billedserie

Liste over billeder

Näs gamle kirke

Kirken er opført i romansk tid af veltilhugne kvadre og består af apsis, kor og skib. Kirken fik i 1400-tallet tilbygget et tårn, som blev nedrevet i 1860, kapellet mod nord blev tilbygget i 1600-tallet for at skaffe mere plads i kirken. Kirken bærer præg af tilhørsforhold til det nærliggende Trollenäs slot, som blev opført i 1500-tallet. I 1860 opførtes en ny sognekirke syd for den gamle kirke, denne kirke blev senere omdøbt til Trollenäs kirke.

Tryk på nedenstående link og læs mere om kirken.

Näs gamle kirke

På alteret står en altertavle fra 1771. Syd for alteret ses et romansk vievandskar indbygget i muren. Nordkapellet blev i 1926 indrettet som gravkapel for Niels Trolle og hustru. I kirkens gulv ses flere gravsten med anevåben: Gravsten over Tage Ottesen Thott og Else Ulfstand, Gravsten over Erik Ottesen Thott, samt Gravsten over Anders Stigsen Thott og Karen Rosensparre. På skibets nordvæg ses resterne af et epitafium over Anders Stigsen Thott og Karen Rosensparre.

På siden Gravsten og epitafier kan man læse mere om kirkens heraldik. Tryk på nedenstående link, vælg Kirker, vælg N og søg Näs.

Gravsten og epitafier

I apsiden har man fundet kalkmalerier fra tre perioder, romansk tid, o.1500 og 1525-50, i koret og på skibets vægge har man fundet kalkmalerier fra de to seneste perioder. Kalkmalerierne fra den mellemste periode tillægges Lille Harrie-værkstedet, muligvis i samarbejde med Konga-værkstedet. I 1903 nævner Th. Wählin og O. Rydbeck de to seneste lag kalkmalerier. I 1909 påbegynder S. Curman afdækningen af kalkmalerierne, men projektet bliver ikke fuldført, og kalkmalerierne bliver stående delvist afdækket. I 1926 bliver kalkmalerierne restaureret. Resultatet er noget forvirrende, idet kun dele af kalkmalerierne står fremme, og de tre perioder står blandet mellem hinanden. Men trods det kan man se interessante fragmenter af høj kvalitet.

I apsiden har man fundet fragmenter af en Majestas, mod nord ses fragmenter af en helgen eller en apostel. Mod nord ses desuden fragmenter fra o.1500 af en evangelist med skriftbånd, hvor man kan tyde SANCTUS ANDRE(AS). Derefter ser man en hånd og teksten Sankt Johannes. Nederst mod nord ser man udsmykning og det øverste af en figur, der formodentlig stammer fra o.1500. Mod syd ser man fragmenter af udsmykningen fra 1525-50, formodentlig evangelistsymboler med teksten JOHANNES, MARCUS, EVANGELISTA samt en engel med et lys.

På korets nordvæg ses fragmenter fra den romanske udmaling samt fragmenter fra 1525-50. Af den romanske udmaling kan man ane en dekorativ frise, som formodentlig har været adskillelse mellem to bånd, nederst ses en manke fra et dyr, som stammer fra 1525-50. På korets sydvæg ses helgener samt inskriptioner, disse stammer formodentlig fra 1525-50, længste mod vest ses Paulus. På korets vestvæg mod nord ses fragmenter fra 1525-50. I korbuen ses Laurentius og Katarina fra 1525-50.

I skibets ses på triumfvæggen Kristus over korbuen og mod nord Antonius med tonsur og det øverste af et Tau-kors. I skibets 1.fag ses på nordvæggen fragmenter af en Dommedag fra o.1500, øverst ses Kristus, denne Dommedag blev overmalet med en ny Dommedag i 1525-50, af denne ses en engel med trompet, fra denne periode ses også rester af Gethsemane og Barbara samt rankedekorationer. I hvælvet ses enkelte fragmenter fra o.1500, muligvis Passionen, her kan man ane Gethsemane, i hvælvet ses desuden fragmenter fra 1525-50, i nordkappen Dommedag og i vestkappen en profet. I hvælvet ses desuden blomsterkalke med figure fra o.1500. På sydvæggen ses farverester fra o.1500 og 1525-50.

I skibets 2.fag ses på nordvæggen farverester fra o.1500 og 1525-50. I hvælvet ses ornamenter og i nordkappen Piskningen fra o.1500, desuden ses ornamenter og en gående figur i nordkappen fra 1525-50. På sydvæggen ses farverester fra o.1500 og 1525-50.

(Kilde: A catalogue of wall-paintings in the churches of medieval Denmark 1100-1600, Scania Halland Blekinge, Akademisk forlag 1976 ISBN 87-500-1746-2)

Døbefonten af kalksten har på kummen dobbelt tovsnoning under mundingsranden, palmetter og bægerblade nederst, det korte skaft er rundt med perlebort og rundstav samt afløbshul, den firkantede fod har hjørnekløer. Fonten hører formodentlig til Hyllie-Dagstorp-Genarp gruppen.