Thorning kirke

Tilbage til Liste over kirke

Thorning kirke

Billedserie

Liste over billeder

Thorning kirke

Lysgård hr., Viborg amt, Århus stift. Midtjylland. Kirken er stærkt præget af ombygninger i 1700-tallet. Kor og skib er opført i romansk tid af granitkvadre over skråkantsokkel. I murværket ses de to døre mod nord og syd, begge tilmurede. I 1743 blev skibet forlænget mod vest. Til forlængelsen brugte man materialer fra den nedlagte kirke i Ungstrup, som blev lukket under Christian III i 1588, på Blichermuseet over for kirken har man bevaret en kvader med ansigt som menes at stamme fra Ungstrup kirke, kvadren blev fundet i fundamentet til et bindingsværkshus, som blev nedrevet i 1976. Tårnet er et såkaldt styltetårn, som delvist hviler på skibets vestmur, formodentlig er det opført samtidig med vestforlængelsen. Over den gamle vestindgang ses en byggeindskrift, desuden ses våben for Janus Friedenreich til Palstrup og Anne Margrete Linde, som forestod ombygningen i 1743. Våbenhuset mod nord er fra 1935. Kirken blev istandsat 1960-61.

Efter reformationen kom Thorning kirke under Christen Andersen Sandberg, der mageskiftede Kjærsholm fra kronen i 1558. Slægten havde mange herregårde og dens hovedgård var Kvelstrup på Djursland. Christen Andersen Sandberg faldt i 1568 ved Höganes under Den nordiske syvårskrig. Kjærsholm blev overtaget af sønnen Henrik Sandberg, hvis enke Kirsten Juel styrede Kjærsholm i 38 år efter mandens død. Henrik Sanbergs brodersøn Tyge Sandberg var den sidste af slægten som ejede Kjærsholm, han faldt i slaget ved Nyborg i 1659 og er begravet i kirken med sin hustru Karen Juel, en søster til Niels Juel. I 1709 blev Kjærsholm og Thorning kirke overtaget af Janus Friedenreich til Palstrup og hans hustru Anne Margrete Linde, datter af Christen de Linde, som var Vestjyllands rigeste mand. Ægteparret var grebet af pietismen og stod for de store ombygninger af kirken i 1743.

Steen Steensen Blicher blev i 1819 præst i Thorning, hvor han boede på præstegården over for kirken til 1824, da han fik embede i Spentrup. Den gamle præstegård blev forpagterbolig i 1870, da man byggede en ny præstebolig, forpagterboligen er siden brændt men blev senere genopbygget og rummer nu Blichermuseet. Under opholdet i Thorning skrev han flere noveller bl.a. "En landsbydegns dagbog" og "Præsten i Thorning", som bygger på en virkelig hændelse fra 1606. Flere gravsten på kirkegården har inspireret Blicher til "E Bindstouw", ifølge en lokal overlevering fik Blicher fortalt historien af en tækkemand, som tækkede præstegårdsladen, ifølge Blicher blev Ungstrup kirke nedrevet p.gr.a. et jalousidrab, som fandt sted i kirken, historien har Blicher dog lånt fra en folkevise om Lunde kirke.

På siden Guide til Blichers Midtjylland kan man blandt andet læse om Blicher og Thorning kirke. Tryk på nedenstående link og læs siden.

Blicher og Thorning kirke

Kirken har fladt bjælkeloft som muligvis stammer fra 1743. Altertavlen og alterbordets forside er fra 1903, i storfeltet ses et maleri af Sven Havsteen-Mikkelsen, Emmaus, fra 1998, det tidligere altertavlemaleri af Chr. Bang fra 1903 er nu ophængt i skibet. Prædikestolen i barok bærer årstallet 1662, på hjørnerne ses dydehermer og i felterne relieffer af Kristus og evangelisterne, prædikestolen er skænket af Karen Juel i 1662. På skibets nordvæg er ophængt et alabastrelief fra en altertavle, der dateres til o.1700, alabastrelieffet menes at stamme fra sengotisk tid, muligvis fra en såkaldt Nottingham-tavle med alabast fra Chellaston i England. I koret er ophængt en figurgravsten med anevåben over Henrik Sandberg (død 1588) og Kirsten Juel.

På siden Gravsten og epitafier kan man læse om kirkens gravsten og heraldik. Tryk på nedenstående link og søg Thorning kirke under T.

Gravsten og epitafier

Den romanske granitfont har tovsnoning under mundingsranden og vegetativ udsmykning på kummen samt firkantet fod med nedadvendte bueslag og hjørner, som formodentlig har haft hoveder, på fladerne anes reliefudsmykning (Mackeprang s.270), fonten er muligvis kommet fra den nedbrudte Ungstrup kirke i 1560. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Smågrupper og enligtstående - Gødvad-Allingegruppen.