Toreby kirke

Tilbage til Liste over kirke

Toreby kirke

Toreby kirke

Musse hr., Maribo amt, Lolland-Falster stift. Lolland-Falster og Møn. Af den oprindelige romanske teglstenskirke står koret og rester af skibet. Den romanske kirke har haft profileret sokkel og enkle eller krydsende rundbuefriser under gesimsen. Koret har haft apsis, som blev fjernet i unggotisk tid og blev erstattet af en mur med en tregruppe af spidsbuevinduer. I senromansk tid opførtes et tårn med hjørnelisener, nyere undersøgelser har vist, at tårnet har haft vestindgang. I begyndelsen af 1300-tallet opførtes sakristiet mod nord, hvis halvtag fortsætter korets nordre taghæld. Sideskibene blev opført i gotisk tid, først det søndre sideskib og siden det nordre, som har haft eget tag med fri blændingsgavl, denne konstruktion er siden lavet om, så det nordre sideskib har fælles tag med hovedskibet. Det sengotiske våbenhus er blevet ændret flere gange.

Skib set mod øst

Sakristi set mod vest

Sakristi vestfaget vestvæg, Syndefaldet

Koret har oprindelig haft fladt loft. Det søndre sideskib blev opført med hvælv i 1.fag, samtidig fik hovedskibet indbygget hvælv i 1.fag, de øvrige fag har stået med åben tagstol. Sideskibet og hovedskibets fik senere indbygget seksribbede hvælv, koret har formodentlig fået indbygget hvælv ved denne lejlighed. På triumfvæggen har man fundet kalkmalerirester af en basunspillende engel, som formodentlig stammer fra en Dommedag. Altertavlen er et stort maleri, som blev kopieret efter Peruginos Gravlæggelsen af Albert Küchler i 1849, tavlen blev skænket af Bodil de Neergaard i 1919. Den gamle altertavle står nu i kirkens vestende. Prædikestolen i bruskbarok er udført af Jørgen Ringnis i 1645. I nordskibet ses et korbuekrucifiks med sidefigurer fra o.1250. I kirken står herskabsstole fra 1567 med våben for Rud, Bølle, Hardenberg og Lykke. Et romansk røgelseskar fra o.1200 blev fundet på en mark i nærdheden af kirken, røgelseskarret er udformet som en centralkirke og er nu anbragt på Maribo Stiftsmuseum.

Kalkmalerierne i sakristiets hvælv dateres i De danske Kirker til begyndelsen af 1300-tallet hos Saxtorph til o.1400, de blev afdækket i 1904, de blev restaureret i 1920. På Nationalmuseet findes akvareller fra 1904 af M. Henriksen, her ser man bl.a. Syndefaldet på vestvæggen, i dag ser man kun Adam mod syd og dernæst Eva, som rækker sin venstre hånd bagud mod Adam, den højre hånd række opad, resten er forsvundet, på akvarellen ses den højre hånd række op mod toppen, hvor slangen rækker et æble ned.

Sakristiet har 2 fag, i vestvæggen ses et par nicher, den ene er placeret i midten, under det sted hvor slangen fra Syndefaldet har været. Hvad dette sakristi har været brugt til, om det f.eks. har været et kapel, er ikke nærmere beskrevet i kilderne. På vestfagets sydvæg ses Moses modtage tavlerne, Gudfader sidder i flammer som den brændende tornebusk. I sydkappen ses Isaks ofring. På vestvæggen ses Syndefaldet, i vestkappen ses fragmenter, mod nord et tekstbånd, i midten det nederste af en tronstol, hvor der muligvis sidder to personer, det kunne være Marias himmelkroning, der ikonografisk kunne hænge sammen med Syndefaldet og en eventuel Uddrivelse på vestvæggen. I østkappen ses i midten en tronende person med sværd i hånd, mod syd står en kvinde med et barn, det må være Salomons Dom.

I østfaget ses i østkappen Den tronende Kristus flankeret af to engle, som svinger røgelseskar, omkring Kristus står Alfa og Omega (begyndelsen og enden). I sydkappen ses i midten en glorificeret person, Saxtorph mener at kunne se et Gudslam og tolker det som Johannes Døberen, mod øst ses en person og bogstaverne ARIAS, formodentlig profeten Zakarias, mod vest ses profeten JEREMIAS (?). I vestkappen ses i midten en biskop med hævet hånd, mod syd ses en tronende person, mod nord det nederste af en kappeklædt figur, der ses bogstaverne BOLEs og Saxtorph fortolker den tronende person som profeten CLEOBOLES. Kalkmalerierne i nordkappen er meget fragmentariske, Saxtorph mener at kunne se en Himmelfart mod vest og Elias i ildsky mod øst.