Tamdrup kirke

Tilbage til Liste over kirke

Tamdrup kirke

Billedserie

Liste over billeder

Tamdrup kirke

Nim hr., Skanderborg amt, Århus stift. Østjylland. Kirken er opført i begyndelsen af 100-tallet af fint tilhugne frådstenskvadre. Den romanske bygning består af kor og en treskibet basilika, som er opført i løbet af kort tid. Dendrokronologiske undersøgelser har på vist at opførelsen har fundet sted o.1120. Koret og de to sideskibe har haft apsider mod øst. Korets murværk har øverst en buefrise, som bæres af lisener, den søndre udsmykning er delvist ødelagt af sekundære vinduer. Begge de oprindelige døre er bevaret, den tilmurede syddør med kragbånd, den nordre dør er stadig i brug men noget omdannet. Midterskibet har været højere end sideskibene og haft vinduer mod nord og syd. Mellem midterskib og sideskibe har i begge sider stået seks eller syv søjler, der har båret arkaderne, søjlerne har været firkantede og runde. Over korbuen har der været en åbning ind til koret, her har man muligvis fremstillet relikvier på helgendage, eller måske har Popos helgenskrin stået i denne åbning.

Tryk på nedenstående link og læs mere på kirkens hjemmeside.

Tamdrup kirke

I midten af 1400-tallet opførtes våbenhuset mod nord. O.1460 opførtes tårnet, som siden har fået pyramidespir. I perioden 1475-1500 gennemførte man en radikal ombygning af kirkens indre. Sideskibene blev først overhvælvet og siden indbyggede man hvælv i midterskibet. De otte piller mod sideskibene blev reduceret til fire, som bærer skibets fire fag krydshvælv. Ombygningen har været nøje planlagt, idet højkirkens overmur er bevaret med de oprindelige vinduer og kalkmalerier. Hen mod slutningen af perioden blev apsiden skilt fra koret ved en mur, og kort tid efter blev apsiden revet ned og erstattet med det nuværende sakristi mod øst. Samtidig fik koret indbygget hvælv. Ombygningen blev afsluttet med et fælles tag for alle tre skibe. Kirken har gennemgået adskillige restaureringer og undersøgelser i nyere tid, senest i 2001-02. Den sidste restaurering danner grundlag for bogen om Tamdrup kirke (Danmarks kirke, Nationalmuseet 2002, Århus amt hefte 52 ISBN 87-7468-622-4), hvor hele diskussionen om dette spændende monument fremlægges.

Læs mere om bogen på Danmarks kirkers hjemmeside, tryk på nedenstående link, vælg Kirkeregister i venstre kolonne, vælg T, find Tamdrup kirke og tryk på linket.

Danmarks kirker

Man diskuterer stadig, hvorfor dette store monument er blevet opført på stedet. Ved udgravninger i området har man fundet en større gård fra den sene vikingetid, muligvis har storbonden på denne gård opført en mindre trækirke, der o.1100 er blevet erstattet med den nuværende kirke. I 1870 undersøgte F. Uldall kirken og skriver i sin indberetning om den bemærkelsesværdige kirke. Flere fund af ulogiks placerede grave under kirken kunne tyde på, at der har stået en tidligere kirke, eller kirken er bygget på en kirkegård. Løffler opmålte kirken i 1881 og beskrev kirken i 1883, her påpeger han stor lighed med Roskilde Vor Frue kirke og Dalby kirke i Skåne, der regnes for landets ældste stenkirker. En kongsgård har ligget i nærheden, muligvis har Harald Blåtands dåbskirke ligget her.

Siden Hugintours har mange fine billeder fra Tamdrup kirke. Tryk på nedenstående link og se siden om Tamdrup kirke.

Hugintours

De gyldne felter, som man kalder Tamdrup-altertavlen, stammer fra denne kirke, de blev sat op på prædikestolen 1600-25 og blev nedtaget i 1873, hvorefter de blev overdraget til Nationalmuseet, hvor de stadig kan ses. I kirken kan man se kopier af de forgyldte felter på forsiden af alterbordet, hvor de er opsat som forsiden på et gyldent alter. Der blev fundet 29 forgyldte kobberplader, hvoraf de 22 kan indpasses i en frontale til et gyldent alter med en Majestas Domini i midten omgivet af scener fra Jesus liv. Men syv plader skiller sig ud, de er tolket som scener fra legenden om Popos jernbyrd og Haralds dåb. Popos jernbyrd (o.960) blev skildret få år efter i Widukind af Corveys, men flere har siden skildret historien, dog er historien ofte udlagt forskelligt efter senere politiske interesser. De gyldne plader menes udført o.1200, men de syv plader med Popos helgenlegende menes at følge Widukind. I 1968 har Tage E. Christiansen foreslået at felterne med Popos jernbyrd og Haralds dåb har siddet på et relikvieskrin med Popos knogler, han mener, skrinet har stået i denne kirke, som muligvis har været centrum for dyrkelse af den hellige Popo, hvilket kan forklare kirkens store dimensioner og kalkmalerier af så høj kvalitet. I dag hælder man dog mere til, at felterne med Popos legende har siddet på en alteropbygning, men tanken om en kirke til ære for Popo er dog ikke afvist. I våbenhuset ses en gravsten til højre for indgangen til kirken, på gravstenen står HIC IACET MARGARETA FILI SPET, nogle forskere tyder teksten: Her ligger Margareta, datter af Svend Tveskæg. Margareta kaldtes Estrid og var mor til Svend Estridsøn. Hvis hun ligger begravet i kirken, kunne det tyde på, at opførelsen af kirken har været bekostet af Svend Estridsøn. Estrid var Harald Blåtands barnebarn og har derfor været aktiv i dyrkelsen af Popo.

I korbuen ses kalkmalerier, som dateres til o.1125, i toppen af buen ses den velsignende Kristus med bog, omkring Kristus ses mod syd Kain med korn og mod nord Abel med lam, de bringer ofre. Kain og Abel kommer fra skibet, hvor menigheden befinder sig, de skal minde menigheden om, at de også skal bringe deres ofre (tiende), som Jesus bragte sine ofre, Kristus (Gud) vender sig mod Abel, hans gaver modtages, Abel står på Guds højre side, de frelstes side. Kain og Abel har tildækket hænderne, så de ikke berører offergaverne. Stilen minder om kalkmalerierne i Jelling, men også om kalkmalerierne i Råsted kirke. Her kan man se hjælpelinjer til den stramme komposition som var nøje planlagt, f.eks. har man brugt passer til glorien. Kristus er i medaljon. Denne fremstilling kan føres tilbage til antikke sarkofager. Over hvælvene fandt man i 1973 svage spor af en stor kalkmalet udsmykning med Passionen og Opstandelsen som motiv, kalkmalerierne over hvælvet er samtidige med kalkmalerierne i korbuen. Over hvælvet ses på nordvæggen mod vest Korsbæringen, i midten Korsfæstelsen og mod øst Korsnedtagelsen samt Gravlæggelsen. Over hvælvet kan man se ridsestregerne, der tydeliggør den geometriske opbygning. Desuden har man afdækket en engel og en mæanderbort nord for korbuen, i koret har man i 2001 afdækket et fragment, der tolkes som en scene fra Johannes Døberens legende i lighed med korudsmykningen i Jelling kirke, begge fragmenter dateres til o.1125.

I 1500-20 fik koret kalkmalerier i hvælvet, her ses Gud formaner Adam og Eva, Syndefaldet (?), Uddrivelsen og Arbejdet, større dele af udsmykningen mangler, kalkmalerier menes udført af Åle-værkstedet, der har udført kalkmalerierne i Ål kirke. Altertavlen dateres til 1600-25, i felterne ses malerier fra 1875 af Niels W. Fjeldskov. I nordre sideskib ses et altertavlemaleri fra o.1750. På prædikestolen ses malerier af Niels W. Fjeldskov fra 1873, de afløste de gyldne plader.

Skulle man få lyst til at opleve Tamdrup kirke i middelalderen er der middelalderfestival i Horsens 29-30 august 2008. Tryk på nedenstående link og læs mere om festivalen.

Middelalderfestival

Den romanske granitfont har ranke øverste og derunder fire evangelistsymboler i kraftigt relief. Denne font hører i stil sammen med døbefontene i Grædstrup, Løsning og Føvling. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Smågrupper og enligtstående - Løvefonte med religiøse fremstillinger. Tamdrupgruppen.