Kirkens arkitekt og kunstnere

Tilbage til Hovedside

Carl Emil Wessel (1831-1867)

Han kom først i murerlære og blev siden tegner hos G.F. Hetsch. Han gik på Kunstakademiet i København 1847-1863. Hans få værker tyder på et usædvanligt talent, som dog aldrig nåede at udfolde sig. Arbejdet med Alhambra for Georg Carstensen gjorde ham så begejstret for den mauriske stil, at hans studierejse 1865-67 fortrinsvis gjaldt dette emne. Til Taarbæk Kirke har han hentet inspiration fra en angelsaksisk kirke i Limerick. Han var i besiddelse af et særdeles muntert gemyt, hvilket blev tilskrevet hans slægtskab med digteren Johan Herman Wessel

Kirkebyggeri: Taarbæk kirke kaldet Skovkapellet (1863-64).

Kræsten Iversen (1886-1955)

Kræsten Iversen blev uddannet som maler i Kolding 1900-04, i 1904-05 gik han på teknisk skole i København hos H. Grønvold. Da han kom til København, ernærede han sig først som malersvend men kom hurtigt ind i de københavnske kunstnerkredse. Han fik sit gennembrud på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1919 og udstillede i 1920 på Den frie Udstilling, som han blev knyttet til resten af livet. Studier af Delacroix og CÚzanne førte til et vendepunkt i hans kompositionskunst. Loftsmalerierne i Videnskabernes Selskab og Christiansborg Slots ridder- og tronsal vidner om hans dekorative evner og om forbilleder fra barokken. Fornyelsen i hans udsmykninger ses tydeligt i freskerne til Maskinskolen, hvor symboler og motiver leder tanken hen på de italienske futurister. Blandt kirkeudsmykningerne anså han selv altertavlen i Zions kirke i Esbjerg for en af sine bedste. Den fylder med sin dramatiske komposition og stærke grønne og blå farver hele det store kirkerum. I Sankt Nikolaj kirke i Svendborg har han udsmykket 4 store og 4 små kirkevinduer med glasmalerier. Som udsmykningskunstner har Kræsten Iversen i sjælden grad forstået at integrere sit værk i omgivelserne.

Kirkeudsmykninger: Holsted Stationsby Sankt Peders kirke 3-fløjet altertavle (1928), Esbjerg Zions kirke altertavle (1930-32), Århus Risskov kirke 3 glasmalerier (1934-38), København Blågårds kirke 2 glasmalerier (1938), Svendborg Sankt Nikolai kirke 8 glasmalerier (1938-41), Holbæk Sankt Nikolai kirke 6 glasmalerier (1945-1949), Kolding Sankt Nikolai kirke 5 glasmalerier (1945-50), Holsted kirke 3 glasmalerier (1950-51), Stouby kirke 4 glasmalerier (1951-52), Rønne Sankt Nikolai kirke 5 glasmalerier (1954-55), Fårevejle kirke glasmalerier (1955), Tårbæk kirke glasmalerier (1955).

Johan Vilhelm Andersen (1892-1971)

Efter 5 år i malerlære gik han på Kunstakademiet i København under Holger Grønvold 1906-09; Johan Vilhelm Andersen arbejdede med maleri, grafik og glasmosaik. I 1920'erne arbejdede han især med kubistisk prægede figurbilleder, der har mytologisk eller litterært indhold. Siden arbejdede han med landskaber, portrætter og interiører i en friere malerisk form. I 1950'erne og 1960'erne fik han en række opgaver med udførelse af glasmosaikker til kirker, i denne forbindelse genoptog han arbejdet med de store figurkompositioner.

Udsmykninger: Bredstrup kirke (Elbo hr.) kalkmalerier (1952); Ring kirke (Brædstrup) (Tyrsting hr.) fresko på triumfvæg (1953); Nykøbing Sjællands kirke glasmosaik (1961); Århus Sankt Lukas kirke loftsudsmykning 12 oliemalerier (1961); Tårbæk kirke 4 glasmosaikruder (1963); Kolding Sankt Nicolai kirke glasmosaik (1963); Ringsted Kirkegårds kapel mosaikrude (1965); Vinderød kirke glasmosaik (1969); Vejstrup kirke glasmosaik (1970).

Kurt Tegtmeier (født 1950)

Efter uddannelse som bygningshåndværker gik han på Byggeteknisk Højskole 1971-75 og derefter på Kunstakademiets arkitektskole 1981-82, som billedhugger er han autodidakt. For Tegtmeier er billedhuggerarbejdt et budskab fra krop til krop, hvorimellem der ikke kan indskydes noget mellemled. Hans værker fra 1970'erne og 1980'erne kendetegnes af mangfoldige eksperimenter med form hen imod et abstrakt eller stærkt stiliseret skulpturelt udtryk. I dåbsværelset i Hurup Kirke har han ved hjælp af spejle og trælister, der er bemalet i stærke farver og opsat tæt på en hvid væg, skabt en lysende, glædesfyldt rumvirkning, som ikke blot understreger de forventninger og håb, der knytter sig til dåben, men også er en utraditionel fornyelse af den kirkelige rumudsmykning.

Kirkeudsmykninger: Lønstrup kirke tympanonrelief (1991); Hurup kirke udsmykning af dåbskapellet (1994); Tårbæk kirke alterudsmykning (2006).

Ville Clemmesen (født 1946)

Væverske

Kirkeudsmykning: Tårbæk kirke alterdug (2006)