Strøby kirke

Tilbage til Liste over kirke

Strøby kirke

Strøby kirke

Stevns hr., Præstø amt, Roskilde stift. Midt og Sydsjælland. Kor og skib er opført i romansk tid af kridtkvadre, det antages at disse bygningsdele er opført 1080-1175, byggeriet har tilknytning tilkirkerne i Varpelev og Valløby. Kirken er bygget med flad østmur. I korets nordmur ses et tilmuret romansk vindue, det romanske østvindue og et romansk vindue i skibets sydmur blev genåbnet i 1920. Kridtkvadrene er øksehugne og af forskellig størrelse, i østmuren ses et enkelt afsnit med sildebensmuring. Skibet blev forlænget mod vest i slutningen af 1400-tallet, samtidig opførtes sakristi og dåbskapel mod nord. Tårnet blev opført i 1528 uden på skibets vestgavl, samtidig opførtes våbenhuset mod syd. Sakristi og dåbskapel samt tårn er opført med bæltemuring af munkesten og kridtkvadre, især tårnets bæltemuring er fornemt udført. I dåbskapellets murværk ses en kridtkvader med bomærker. Bygningen blev restaureret 1920-21 og igen 1984-85. På kirkegården står en mindesten for Martin A. Hansen, som er født i Strøby, hans forældre ligger begravet på kirkegården.

Skib set mod øst

Korhvælv nordkappe, Kristus for ypperstepræsten

Døbefont

Korbuen er udvidet o.1260, da koret fik indbygget kuppelagtigt krydshvælv på små hjørnesøjler. I korets sydvæg er indsat en kridtkvader med fire runer, det er de fire første runer i Futharken, vikingetidens runealfabet, som bestod af 16 tegn. I slutningen af 1400-tallet fik skibet indbygget krydshvælv i 2 fag, kort efter blev skibet forlænget mod vest med endnu et overhvælvet fag. Altertavlen er fra o.1600, og minder om tavlerne i Himlinge og Vråby, der er udført af Hans Snedker i Enderslev, i storfeltet er indsat et maleri af A. Dorph fra slutningen af 1800-tallet. Prædikestolen er fra o.1635. Orgelfacaden er fra 1921.

Korhvælvet fik kalkmalet ribbeudsmykningen o.1260, nogenlunde samtidigt med udsmykningen i Karise kirke O.1275 har man tilføjet figurmaleriet. Raneslægten har været indflydelsesrige på Stevns fra midten af 1200-tallet, så det er sandsynligt, at denne slægt står bag udsmykningen. I korhvælvets top ses en roset med bogstaver og runer ned langs det øverste af ribberne, tegnene giver ingen mening og er muligvis en slags besværgelse, der skal sikre, at onde magter ikke river hvælvet ned.

Kalkmalerierne blev afdækket og restaureret ved Ole Søndergaard i 1920, i 1984 blev de afrenset og genrestaureret ved Kirsten Trampedach. I østkappen ses rester af den tronende Kristus omgivet af evangelistsymboler, midterfeltet er nu tomt, men Markusløven og Lukasoksen samt nogle engle kan endnu ses, mandorlaen har en noget anden udformningen end normalt, i sviklerne ses profeter med tekstbånd. I sydkappen ses en dekorativ udsmykning, som stort set er nymalet af Ole Søndergaard i 1920 på grundlag af få fragmenter. I vestkappen er kun bevaret nogle rester af motivet mod nord, her ser man det nederste af en figur i fodlang kjortel, benstillingen kan minde om knæløb, motivet tolkes som Himmelfarten, muligvis på grundlag af et meget svagt spor af en høj i midten, i sviklerne ses profeter med tekstbånd, mod syd står ABACUS (profeten Habakuk), mod nord står JONA PROPH (profeten Jonas). I nordkappen ses øverst Jerusalems tårne og bymur, under bymuren ser man Kristus for Ypperstepræsten (eller Kaifa ?), Kristus har bind for øjnene som i Bespottelsen, dernæst ses Piskningen og mod øst Korsbæringen, bødlerne bærer jødehatte og er skildret ualmindeligt onde, tidens voldsomme antisemitisme gør sig gældende. Ole Søndergaard har udført den dekorative udsmykning af skibets hvælv i 1920 på grundlag af den dekorative udsmykning i korets sydkappe.

Den romanske granitfont har tovsnoning om kummens munding. Fonten er registreret i Mackeprang - Sjælland - Roskildetypen - Roskildegruppen, varianter A.