Stehag kirke

Tilbage til Liste over kirke

Stehag kirke

Billedserie

Liste over billeder

Stehag kirke

Bygningen består i sin grund af en romanske kirke, som blev opført af sandsten 1150-75 og som bestod af apsis, kor og skib. Kirken varr viet til Sankt Dionysios. Stenmesteren har sat sit firkantede bomærke på mere end 40 sten og signeret en sten i våbenhuset med navnet Johannes. Bygherren var Jacobi, hvis gravsten er bevaret i sakristiet. Johannes Stenmester kendes fra domkirkebyggeriet i Lund fra 1145. I 1347 benævnes kirken Stodhauga, den havde nord og sydindgang, et langskib, der var 13 x 9 meter, et kor, der var 5,7 x 7,2 meter og en halvrund apsis, der var 6,5 meter bred og 2,25 meter dyb, den runde syddør med omløbende rundstav er bevaret i brug, ved syddøren ses et vievandskar. Den romanske kirkes murværk bestod af groft tilhugne kvadre og hulmur med opfyld, den samlede murtykkelse var 1 meter. Vinduerne var små romanske vinduer, der sad højt i murværket, i koret kan man se rester af et romansk vindue. I 1778 blev vinduerne udvidet. I begyndelsen af 1500-tallet blev apsiden nedbrudt og det nuværende sakristi mod øst opført. På samme tid blev våbenhuset mod syd opført. Skibet blev forlænget mod vest i 1700-tallet. I 1853 opførtes Nykirken mod nord. I 1848 fik våbenhuset tårn. På kirkegården ses en del romanske gravsten. I våbenhuset ses en gravsten med heraldik over Laxman.

Læs mere om heraldikken på gravstenen på siden Gravsten og epitafier. Tryk på nedenstående link, vælg Kirker, vælg S og find Stehag.

Gravsten og epitafier

Kirken har oprindelig haft fladt loft, hvælvene blev indbygget i begyndelsen af 1300-tallet. Altertavlen og prædikestolen er fra begyndelsen af 1600-tallet, på alterbordets forside ses Dionysios i midten, flankeret af Peter og Paulus. Prædikestolen hviler på et tidligere sidealter. I kirken ses stolegavle med heraldik for Laxman og Coyet. I sakristiet ses flere romanske gravsten. I sakristiet ses et vindue fra 1922 med en afbilding af biskop Birger Gunnarsson efter sarkofagen i Lund domkirke. I koret ses en glasmosaik, formodentlig samtidig med glasmosaikken i sakristiet.

De romanske kalkmalerier er udført af samme værksted, som har udført de romanske kalkmalerier i Everöd kirke. Kalkmalerierne blev afdækket og restaureret i 1911 af H. Erlandsson, som rensede dem i 1937. Ved afrensningen konstaterede man, at de mange detaljer, som man fandt ved afdækningen, var forsvundet. Over hvælvet kan man se det øverste af kalkmalerierne. Kalkmalerierne dateres til o.1200.

Øverst på triumfvæggen ses det nederste af en frise, der tolkes som en profetfrise. Mod syd ses det nederste af to stående figurer i lange kjortler, over hvælvet ses et glorificeret hoveder, der vender sig mod en gruppe personer, formodentlig jøder som i Everöd kirke. Mod nord er alting utydeligt både under og over hvælv. Under frisen ses en bort med profeter i medaljon. I den nederste frise ses mod syd en scene, der tolkes som Uddrivelsen. En engel med stavkors driver en glorificeret person mod syd, næsten skjult bag hvælvet ses endnu en person på vej mod syd. I Gislöv og Silvåkra kirke er Adam glorificeret under Uddrivelsen. På triumfvæggen mod nord ses den tronende Maria med Jesusbarnet på sit skød, ved tronstolen står en mand klædt i knælang kjortel og med tekstbånd, formodentlig Johannes Døberen.

I korbuen ses øverst Gudslammet. Mod nord ses øverst en konge med scepter og rigsæble, over kongen står KANUT REX, da Erlandsson afdækkede kalkmalerierne i 1911 fandt han kun bogstavet N, men da Justus Berg reparerede revner i pudsen i 1916 fandt han spor efter bogstaver, disse blev tydeliggjort, og i rapporten står, at den nuværende inskription kunne læses med absolut sikkerhed, hvis dette er rigtigt, må kongen være Knud VI (1182-1202), under kongen ses Kains offer. Mod syd ses øverst en ærkebiskop, det kunne være Absalon eller hans efterfølger Anders Sunesøn, nederst ses Abels offer. Kain og Abels offer er dog så utydelige, at det også kunne være donatorer.

På korets nordvæg ses i den øverste frise en apostelrække, en stor del af frisen er dog dækket af hvælvet. Under apostelrækken ses mod øst farverester af en scene, som ikke kan identificeres. Mod vest ses en scene, som formodentlig skal tolkes som en scene fra Dionysios legende. En dør har ødelagt den østlige del af scenen. I midten står en figur med et skjold (eller en kappe) på en søjle. Vest for søjlen knæler en mand med hovedbeklædning, han rækker et rødt stof mod figuren på søjlen. Dernæst ses en stående figur med et kornneg eller et kar med et flammende offer. Bagest anes en tredje stående figur. Scenen afsluttes med et træ. Oprindelig blev denne scene tolket som Dionysios martyrium, idet den forreste knælende figur blev anset for at være Dionysios og den første stående figur at være bødlen. Men det er tydeligt, at personerne tilbeder figuren på søjlen. I Dionysios legende tilbeder indbyggerne i Arles en afgud, men Dionysios omvender dem, måske er dette Arles indbyggere, som tilbeder en afgud.

Døbefonten af sandsten tillægges Mårten Stenmester. Under kummen ses et afløbshul.