Stege Sankt Hans kirke

Tilbage til Liste over kirke

Stege kirke

Billedserie

Liste over billeder

Stege Sankt Hans kirke

Mønbo hr., Præstø amt, Roskilde stift. Lolland-Falster og Møn. Kirken var i middelalderen viet til Johannes (Døberen eller Evangelisten ?). Kirken står i dag som en gotisk teglstensbygning, men i skibets vestlige murværk og tårnets murværk har man fundet rester af en senromansk teglstensbygning fra begyndelsen af 1200-tallet, den senromanske kirke er formodentlig opført af Jakob Sunesøn af Hvideslægten, som styrede Møn til sin død i 1246, tårnet har sandsynligvis været et tvillingetårn som i Fjenneslev og Tveje-Merløse. I anden halvdel af 1400-tallet påbegyndtes en større ombygning af kirken, det senromanske kor blev nedrevet og det nuværende smalle østskib med sideskibe blev opført o.1460, derefter blev det noget bredere vestskib med sideskibe og tårnet opført, dette byggeafsnit må være færdiggjort inden 1494, da kalkmalerierne i vestskibet blev malet, tårnet er muret med bælter af kridtsten. Koret med den tresidede afslutning er afsluttet o.1525. Sakristiet mod nord er fra 1907-09, da kirken blev restaureret. Kirken er senest restaureret i 1990 ved Alan Havsteen-Mikkelsen.

Af den senromanske kirke er bevaret den nordlige del af triumfvæggen med sidealterniche, de øvrige rester af den senromanske kirke er indkapslet i den nuværende kirkes murværk. Prædikestolen fra 1630-32 har træskærerarbejde i bruskbarok. Sandstensfonten med relieffer er fra o.1625. Det nuværende alterparti er udført af Alan Havsteen-Mikkelsen i 1990, østvinduets glasmosaik er udført af Sven Havsteen-Mikkelsen i 1990.

Det forhøjede hvælv blev i 1494 udsmykket med enkle og ret primitive udsmykninger af ribber og buer, kalkmalerierne blev afdækket 1892-93. Ud over kalkmalerierne fra 1494 fandt man i den østlige del kalkmalede blomster fra 1300-tallet på midtskibets nordvæg samt vegetativ udsmykning og figurer i østskibets hvælv fra o.1460. I den vestlige del af skibet ses en række groteske hoveder og figurscener nederst på gjordbuer og på vægge. Kalkmalerierne er af ret primitiv karakter og fortolkningen er svær. En mand og en kvinde holder hinanden i hånden og har bæger i den anden hånd. Et andet par har sværd i hænderne og er bundet sammen med et reb. Kirken er fuld af liv. Er det fastelavnsløjer. Der drikkes og danses. Under fastelavnsløjerne dansede man bl.a. en Sværddans med en fordanser i spidsen. Desuden ses flere jagtscener og gøglerfigurer. I en rosette ses dateringen 1494 og Livstræet samt Johannes Døberen og Marias navne. Det er ret usystematisk, men rosetten er fint og ordentligt tegnet. I udsmykningen ses halve heste, har kunstneren forregnet sig pladsmæssigt eller er der en betydning ? I en rosette læses navnene på fire kirkeværger. Udsmykningen kan være bestilt af disse kirkeværger og betalt af kirkens kasse. Billederne kan være et udtryk for lokalbefolkningens kristendomsforståelse og forestillingsverden og stå som modsætning til den kunstneriske kvalitet og det ikonografiske indhold, der ses i udsmykninger bestilt af overklassen og udført af mestre i direkte kontakt med gejstlige centre.

Udsmykningen menes at have tilknytning til tidens Fastelavnsfester. Allerede i udsmykninger fra 1100-tallet ser man motiver, der formodentlig udspringer fra samtidige mysteriespil (se f.eks. Råsted kirke). I 1400-tallet trænger det verdslige liv og folkeligheden sig ind i kirken og dens udsmykning. Det er ikke folket som tager magten, det er gejstligheden som profanerer kirken. Disse billeder dukker op i kirkekunsten på et ret sent tidspunkt, da man ikke længere har råd til dygtige udenlandske kunstnere, derfor er de ofte af ret ringe kvalitet, hvilket ikke skal forbindes med det folkelige. Man lod håndværksmalere (som Træskomaleren) udføre en midlertidig udsmykning, der blev stående, til man kunne betale en finere udsmykning. Ofte fik man aldrig råd og derfor er en stor del af disse midlertidige udsmykninger blevet stående (som i Ågerup kirke). I disse udsmykninger forsvinder de teologiske udredninger og samstillinger, bønner, magi og mærkelige tegn vinder indpas. Den mere profane og folkelige kunst kan umiddelbart virke naiv og ubehjælpsom og tolkes som eksempel på folkets indtog i kirken, men den ringe kunstneriske kvalitet skal nok nærmere ses som bevis på en ændret økonomisk situation. I Festskrift til Broby Johansen behandler Søren Kaspersen begrebet Folkelighed i en artikel. Fastelavnsfester var kirkens sikkerhedsventil, i seks dage inden den lange fasteperiode måtte man slå sig løs, her kunne man få afløb for de opsparede frustrationer. Deres betydning for kalkmalerierne er endnu ikke forsket tilstrækkeligt. Festerne kan i Danmark spores til begyndelsen af 1300-tallet. Skomagerlauget i Odense skriver i 1405-6 om traditioner i forbindelse med Fastelavnsfester. Olaus Magnus: Det nordiske folks kultur (1555) behandler emnet. I kirken dukker groteske hoveder op, måske er det narrehoveder fra fastelavnsspil. Sværddansen var også et indslag i løjerne. Fra o.1500 kender man flere fastelavnsspil (f.eks. Den utro hustru og Paris dom). Fastelavnsspil kommer fra Nürnberg, lærere og elever ved katedralskolerne opførte disse spil, måske kan udsmykningen i Ågerup netop knyttes sammen med Roskilde Katedralskole.