Spentrup kirke

Tilbage til Liste over kirke

Spentrup kirke

Spentrup kirke (o.1200)

Nørhald hr., Randers amt, Århus stift. Djursland-Randersegnen. Kor og skib er opført i romansk tid af fint tilhugne granitkvadre over karnisprofileret sokkel. Skibet er blevet forlænget mod vest i senromansk tid. Tårnet er blevet opført i sengotisk tid, våbenhuset stammer fra 1800-tallet. I nordmuren er de romanske vinduer stadig i brug. Et tilmuret romansk vindue kan ses i korets østmur. Norddøren er tilmuret men kan stadig ses. Syddøren er stadig i brug, den er retkantet med bueslag og skråkantkragsten. Steen Steensen Blicher var præst ved kirken 1825-47 og boede i den nærliggende præstegård, han ligger begravet på kirkegården.

Skib set mod øst

Kalkmalerier på triumfvæggen mod nord

Ecclesia og Synagoga i korbuens sydvange

Kirkeskib skænket af Blicher

Den romanske korbue med skråkantprofilerede kragsten er bevaret. Krydshvælvene i kor og skib blev formodentlig indbygget i sengotisk tid, samtidig med opførelsen af tårnet. Den store granitfont på lav fod stammer fra romansk tid. Altertavlen og prædikestolen er skåret af Laurids Jensen Essenbæk 1706. Skibsmodellen af Tordenskjold blev skænket af Blicher i 1838.

Kalkmalerierne i korbuen og på triumfvæggen er fra o.1200. De blev afdækket i 1882 og restaureret af Kornerup i 1886, E. Lind genrestaurerede dem i 1932. I korbuen mod nord ses Maria og apostlen Johannes, Maria vrider hænderne i sorg, Johannes har hånd under kind (=sorg), dette er en normal Korsfæstelsesikonografi, men korset mangler, det har været i korbuen. Gregor skriver, at Maria og Johannes ved korset kan opfattes som Ecclesia og Synagoga. I toppen ses Kristuslammet med korsglorie. Lammet har horn, hvilket er sjældent. Mod syd Synagoga (Longinus), som stikker lansen i lammet, hun har bind for øjnene, de ukloge/onde kunne ikke se, men var dermed også uskyldige, de vidste ikke, hvad de gjorde (Lukas 23:24). T.h. står Ecclesia og samler blodet op i en kalk. Med denne handling, som refererer til Nadveren, skabes kirken. Ecclesia træder på en slange, d.v.s. træder det onde under fode. Dragterne er fornemme og fint udført.

På triumfvæggen ses fragmenter af en Dommedagsfremstilling. Over korbuen ses rester af den tronende Kristus i mandorla, mod nord ses en dommedagsengel med basun og Peter med nøgle, mod syd ses en perspektivisk bort samt et par hoveder. På nordvæggen ses rester af en frise, man kan se en bordscene og en hund, muligvis kunne det være Lazarus ved den rige mands bord. Kalkmalerierne på triumfvæggen og nordvæggen blev afdækket i 1960, de er formodentlig samtidige med korbuens kalkmalerier.