Snoldelev kirke

Tilbage til Liste over kirke

Snoldelev kirke

Billedserie

Liste over billeder

Snoldelev kirke

Tune hr., Københavns amt, Roskilde stift. Nordsjælland. Skibets flankemure er rester af en romansk kirke opført af frådsten og kridt over skråkantsokkel. Denne kirke menes opført o.1100. Under opgravning af gulvet i 1953 har man fundet spor efter flere tidligere trækirker på stedet, disse går muligvis tilbage til de tidligste kristne tider i Danmark. Den ældste har været et lille kapel med jordgravne stave, den næste var opført på fodrem og har haft vægplanker, denne kirke har haft samme størrelse som den senere stenkirke, to vægplanker er genanvendt over stenkirkens norddør. På skibets sydside er bevaret en udsmykning, som er karakteristisk for Roskildeegnens frådstenskirker, udsmykningen består af blændingsfelter med fem rundbuer båret af smalle lisener, i blændingsfeltet har været et rundbuevindue, hvoraf kun det vestlige er bevaret. Norddøren er tilmuret men kan ses i murværket.

I sengotisk tid blev det romanske kor nedrevet og erstattet med det nuværende langhuskor, formodentlig o.1525, korets flankemure har bloktandgesim, østgavlen har øverst etagedelt blændingsdekoration, nederst tvillingspærstik-blændinger under spidsbuede højblændinger, denne blændingsdekoration ses også på tårnet i Lellinge og på Hellested kirkes nordkapel. Våbenhuset er formodentlig opført i midten af 1400-tallet, gavlens tvedelte spidsbueblændinger flankeret af smallere spidsbueblændinger er typiske for denne periode. Tårnet er opført i sengotisk tid, nederste af genanvendte kridtkvadre øverst af munkesten. I våbenhuset ses en trapezformet gravsten af gotlandsk kalksten med årstallet 1311. På kirkegården ses et fragment af en døbefont.

Tryk på nedenstående link og se sognets hjemmeside, hvor man kan læse en fyldig artikel om den tidlige kristne tid i Danmark og fund under kirken, som peger mod tidligere trækirker. Desuden kan man læse en gennemgang af kalkmalerierne.

Snoldelev kirke

Skibet fik indbygget tre fag krydshvælv med profilerede gjordbuer i 1300-tallet, gjordbuerne hviler på hoveder af kridt, som er delvist ødelagte. Langhuskoret har to fag krydshvælv. Det murede alterbord dækkes af et panel fra 1613, i alterbordet har man fundet en helgengrav med en knogle fra et svin. Altertavlen er fra begyndelsen af 1800-tallet, maleriet er en parafrase over Thorvaldsens Kristusfigur, malet af F. L. Storch i 1860. Prædikestolen i højrenæssance er fra 1594, den er udført af Oluf Krog fra Roskilde og har hjørnehermer samt arkadefelter med Kristi dåb, Nadveren og Ordets forkyndelse samt årstal og stifterindskrift. Kirken har tidligere haft en bægerformet døbefont af træ er fra 1849.

Over hvælvene har man fundet fragmenter af romanske kalkmalerier, på skibets nordvæg kan man se det nederste af disse kalkmalerier. På korest østvæg afdækkede man i 1926 kalkmalerier fra midten af 1500-tallet, disse kalkmalerier er inspireret af titelbladet til Christian III's bibel. I midten ses træet, som deler Ny og Gamle testamente, træet bærer blade på den nytestamentlige side men er dødt på den gammeltestamentlige side, til venstre ses Syndefaldet, Aron og Moses med lovtavlerne samt Kobberslangen, ved træets rod sidder Kristus, til højre ses Korsfæstelsen, Korslammet og Opstandelsen, nederst til venstre ses de fortabte sjæle på vej ind i Helvedets ild.

Granitfonten er formodentlig ny eller en stærkt ophugget romansk font. Fonten er ikke registreret i Mackeprang