Smørum kirke

Tryk på nedenstående link og se kirkens placering på kortet. Vælg Satellit og se kirken fra oven.

Kort til kirken

Tilbage til Månedens kirker

Smørum kirke

Billedserie

Liste over billeder

Smørum kirke

Smørum hr., Københavns amt, Helsingør stift. Nordsjælland. Den oprindelige romanske kirke menes bygget o.1170. Den bestod af skib og et mindre kor. Den var opført af råt tilhugne kampesten. Ifølge sagnet vedtog man på Isøre tinge at indføre kristendommen i Smørum. Man samlede sten på marken til byggeriet og udvalgte en grund mellem Hove og Smørumovre. Men hvad man byggede om dagen blev revet ned om natten af onde kræfter. Derfor flyttede man kirkebyggeriet til den nuværende plads. Det nuværende skibs langmure stammer fra den oprindelige kirke. I 1396 blev tårnet opført og formodentlig samtidigt blev det oprindelige kor nedrevet og det udvidede kor tilføjet. Tårnet og det nuværende kor er opført i munkesten samt kvadere i faksekalk og skånsk sandsten. Ifølge legenden er tårnet blevet opført af nedrivningsmateriale fra Ledøje kirkes borg.

Tryk på nedenstående link og se kirkens hjemmeside

Smørum kirke

Kirken har nu udbygninger foran både norddør og syddør, i 2009 er man i færd med en større udvidelse mod nord. Begge portaler er bevarede. Kirken har fået indbygget hvælv i løbet af 1400-tallet. Prædikestolen fra 1609 og altertavlen fra 1614 er udført af Michiel Brix fra Roskilde.

Kalkmalerierne i korets to fag samt i skibets 1.fag dateres til o.1500 og fremstiller Passionen. Tre af kapperne viser Golgata med kors. I korets 1.fag ses i østkappen Dommedag, Kristus troner på regnbuen som verdensdommer, under hans fødder jordkloden. Lilje og sværd udspringer fra hans mund. Han flankeres af Johannes Døberen i kameluldskappe og Maria, der blotter sine bryster for at minde Kristus om, at han skal være nådig, for også han har været menneske og modtaget nådens mælk fra hendes bryst. Tre engle blæser på basun og døde står op af gravene. Mod syd ses djævle som fører synderne mod helvedgabet. Mod nord står Peter foran Himmelborgen. Dommedagsscenen er delvist skjult af altertavlen, men bag alteret kan skimtes dele af Dommedagsscenen, som kun er bevaret fragmentarisk.

I sydkappen ses Bønnen i Gethsemane indsat i en cirkel, Kristus knæler foran kalken, bag ham ses Peter, Andreas og Johannes, normalt sover de tre apostle, her er den ene vågnet, cirklen brydes af de indtrængende soldater og Judas, som kysser Kristus, i toppen ses omvendt dødssynden Gula (:frådseri).

I vestkappen ses Nadveren. Kristus sidder med apostlene foran et veldækket bord. Man kan kun se 9 apostle (Johannes ligger med hovedet i Jesus skød). Skal man nå op på tolv, må man tælle de tre akrobater med. En af apostlene har sort hår og sort skæg, måske Judas. Som en baldakin over måltidet udfører akrobaterne en leg (væddekampen Dra Granja). En mand holder fast i benene på en anden mand og svinger ham, manden som svinges har et reb om halsen, hvormed han er forbundet til en anden mand mod syd, der også synes at svinge. Manden mod syd slipper en kraftig vind ned mod en mand, der tisser i en tønde. Den tissende mand ser op og rækker tunge. I sydsviklen ses desuden en kvinde, som pisker manden, der tisser i tønden.

I slutningen af 1300-tallet voksede en fastelavnskultur frem i byområderne. Måske har man haft behov for at rase ud under de alvorlige pestepidemier. I lavenes statutter o.1400 står, man ikke kan undslå sig for at deltage i lavenes fastlavnsoptog. I lovgivningen sættes datoer for, hvornår fastelavnsoptog må foregå. Morskaben var meget løssluppen, man klædte sig ud og opførte sig uhæmmet, man gik ikke af vejen for selv de mest grove løjer. Samtidig med, at disse fastelavnsfester opstår, begynder groteske billeder at fremstå i kirkerne, måske er der et sammenhæng. I Danmark har man også opført Fastelavnsspil, som bl.a. kendes fra Nürnberg. To er bevarede, Den utro hustru og Paris Dom. Den utro hustru handler om konen, der hundser med djævlen og giver sin mand prygl. En parallel til motivet med kællingen, der pisker manden, mens djævlen pisker hende. Paralleller kan også findes til kællingen, som snakker med en mand, der blotter sig. I Smørum kirke omkranses hellige motiver af disse meget grove og groteske motiver.

I nordkappen ses Indtoget i Jerusalem. Jesus rider på æslet, æslet er næsten forsvundet, man aner manken og ører foran Jesus. En mand lægger sin kappe på vejen foran Jesus, cirklen er kraven. Bag Jesus ses apostle med glorier og en folkemængde, desuden ses et træ med blomsteragtig krone. På nordvæggen ses et indvielseskors og tekstbånd over en glorificeret mand, måske kirkens skytshelgen. I 2006 blev kirkens kalkmalerier afrensede, i forbindelse med denne restaurering har man fundet flere fragmenter af kalkmalerier på kirkens vægge, på korets østvæg og sydvæg kan man se flere afdækninger, som man vil restaurere, når man får råd.

I korets 2.fag ses i østkappen Piskningen og Tornekroningen. Jesus er bundet til marterpælen, han bærer kun lændeklæde. Hans krop har blodspor. To mænd pisker ihærdigt, den ene bærer et stort sværd, den anden bruger to ris. Helt til venstre står en mand med et ris klar til at afløse. I Tornekroningen sidder Kristus på en tronstollignende bænk, han får presset tornekronen ned over hovedet med to stænger, til højre ses to personer i bispeskrud, formodentlig to jødiske ypperstepræster.

I sydkappen ses Korsfæstelsen. Maria og Johannes flankerer korset. Longinus prikker med spyddet, Stentaton rækker eddikesvamp op, høvedsmanden peger. Man aner svagt de to røvere på korset. Yderst til venstre ses en bøddel med en stok, hvormed han knuser røvernes ben. Bag Johannes ses springende rådyr.

I vestkappen ses Korsbæringen. Tre kvinder kommer ud af Jerusalems port. Simon af Kyrene hjælper med at bære korset, Kristus skridter godt ud trukket af Conductos. Bag optoget ses en kriger med spyd og folkemængden. Øverst ses to sammenbundne figurer, det er formodentlig de to røvere. I nordsviklen ses en knælende kvinde med en ikon, formodentlig Veronika med svededugen, som er blevet til en ikon. Veronica = Vera Icona (den sande ikon). Nogle mener at kunne se en dødningefigur i billedet og mener, at den knælende kvinde et forvarsel om den kommende død. Korets 2.fag og skibets 1.fag handler om smerte, død og sorg. Men den kristne tanke om udfrielsen gennem døden på korset hænger ikke sammen med forvarsler om døden. Det er derfor mere sandsynligt, at den knælende kvinde er Veronika.

I nordkappen ses Bespottelsen og Fremstillingen for Pilatus. Mod vest anes en person som er bundet til en pæl, foran denne står en lille person. Bag den bundne person står en figurgruppe, den bageste er muligvis i bispeskrud. Dette kunne være Bespottelsen, hvor Kristus står bundet til marterpælen med en lille spotter foran, folkemængden i baggrunden kunne være jøderne, der afviser Kristus som deres konge. Mod øst ses ret tydeligt Kristus stående med glorie. På en tronstol sidder en øvrighedsperson, mellem Kristus og øvrighedspersonen står en page, der anes et vandfad og øvrighedspersonens hænder, det må være Pilatus, som vasker sine hænder. I baggrunden ses en tronende person (Herodes ?) under en baldakin, foran tronen ses et mærkværdigt gitterværk. Over baldakinen ser to personer ned på Kristus og peger fingre af ham. Bag tronstolen ses et gitterværk, som minder om kirkevinduer. Under disse scener ses en løve kæmpe mod en drage, måske det godes kamp mod det onde.

I skibets 1.fag ses i østkappen Korsnedtagelsen. Man har sat en stige op, en mand er klatret op på stigen og løfter Kristus legeme ned til en person, som står på jorden, en mand holder stigen. Johannes støtter Maria. I nordsviklen ses djævel i en tønde. I sydsviklen ses en mand falde med hovedet nedad, eller måske er det en akrobat, som står på hænder. Sydkappen er afskallet. Om her har været en Opstandelse vides ikke.

I vestkappen ses Gravlæggelsen. Man kan ikke se om Kristus legeme ligger i sarkofagen, måske skal det brune illudere en ligpose. I nordsviklen ses en kronet person med hænderne hævet i bøn. Han knæler i retning mod dødningen i nordkappens vestsvikkel.

I nordkappen ses Pieta. Maria sidder ved korsets fod med sin søns afsjælede legeme i hænderne. Scenen flankeres af et antal personer, stående til højre ses Maria Magdalena med udslået rødt hår. Både i Korsnedtagelsen og her i Pieta hænger røverne stadig på korsene. I vestsviklen ses en dødning.

Den romanske granitfont har tovsnoning på kummen. Fonten er registreret i Mackeprang - Sjælland - Roskildetypen - Roskildegruppen