Slagelse Helligåndshus og Hospitalskirke

Tilbage til Liste over kirke

Slagelse Helligåndshus

Billedserie

Liste over billeder

Slagelse Helligåndshus og Hospitalskirke

Slagelse hr., Sorø amt, Roskilde stift. Sydvestsjælland. Helligåndshuset nævnes første gang i 1372. I 1498 omtales et kapel i forbindelse med Helligåndshuset. Den nuværende hospitalskirke er opført i 1864-65 ved arkitekt H.Chr. Hansen i gotisk stil.

Hospitalskirken er et langhus, der består af fire krydshvælvede fag. Altertavlen er et maleri fra 1933 af Troels Trier. I skibet er ophængt et tidligere altertavlemaleri af N. Simonsen fra 1847. Døbefonten og kirkens øvrige udstyr er fra 1865.

I en bygning mod vest indrettede man i 1935 en forsamlingssal. I 1938 fik Larsen Stevns til opgave at udsmykke to felter i denne forsamlingssal. Og selvom han var stærkt plaget af et stift ben, gik han til opgaven med stor iver, kun hjulpet af sin hustru gik han rundt på stilladserne og malede. Til udsmykningen valgte han to motiver fra Ny Testamente som begge handler om samaritanere. Befolkningen i Samaria var en blandingsbefolkning, der ikke blev anerkendt af jøderne. I Ny testamente fortælles flere gange om samaritanere, der lever op til den kristne næstekærlighed, selvom de ikke anerkendes som ligeværdige. Jesus taler med samaritanerinden ved brønden, selvom det ikke er passende for en jøde at omgås de udstødte. I historien om Den barmhjertige samaritaner er samaritaneren den eneste, som vil hjælpe den syge i ørkenen (Lukas kap.10 v.25-37). I historien om helbredelsen af de 10 spedalske (Lukas kap.17 v.11-19) er Jesus på vej til Jerusalem og følger vejen på grænsen til Samaria, han møder 10 spedalske, som han helbreder, senere vender kun Ún tilbage for at takke Jesus. Teksten nævner ikke, at det er en samaritaner, men Larsen Stevns har ved at samstille dette motiv med Den barmhjertige samaritaner antydet, at det er de udskudte, der har forståelse for den kristne næstekærlighed som han selv. Ofte var han blevet tilsidesat af de højkirkelige, når han gav forslag til kirkeudsmykninger, og i Slagelse kunne han endelig frit få lov til at udtrykke sine egne tanker.

I billedet med den helbredte spedalske er der megen dynamik, vejen går nærmest lodret op mod himlen, de lange vandrette skygger giver en dramatisk virkning og den knælende spedalske udtrykker en voldsom spænding, yderst til venstre nederst ses et firben eller noget lignende på vejen, symbolikken er her noget uklar. Billedet med Den barmhjertige samaritaner udstråler ro og næstekærlighed. Motivet skulle foregå i den stenede ørken, men Larsen Stevns har ladet ørkenen blomstre for at understrege den kristne næstekærlighed. Blomsterne er alle planter fra Palæstina, som han har studeret i Botanisk have. I bogen Niels Larsen Stevns og Verdens lys af Mikael Wivel (Thanning og Appel 2006 ISBN 87-413-6487-2) s.56-65 kan man læse mere om udsmykningen i Helligåndshuset, bl.a. kan man s.65 se en formidabel tegning af den knælende spedalske.

Niels Larsen Stevns (1864-1941)

Han fik sin første uddannelse på Lyderslev Husflidsskole (1881) og Ulsø skole for husflidslærere (1882). På Vallekilde Folkehøjskole fik han undervisning hos Ernst Trier (1883-84) og på Teknisk skole hos Holger Grønvold (1884-86). Han gik i malerlære hos Lund-Hansen (1884-87) og fulgte undervisningen hos Adolph Kittendorff på Kunstakademiet i København (1886-87). Desuden har han modtaget privat undervisning hos Axel Hou (1888) og på Zahrtmanns skole (1888-97). Han har assisteret for Joakim Skovgaard, Niels Skovgaard og Lorenz Frølich i perioden 1888-1913. Niels Larsen Stevns lærte tidligt at snitte i træ. Under et ophold på Vallekilde Højskole fik han en anbefaling fra forstanderen Ernst Trier til arkitekten P.V. Jensen-Klint. Han kom således i forbindelse med det grundtvigianske miljø i hovedstaden, hvor han ikke trivedes på Akademiet og søgte i stedet på Zahrtmanns Skole. På skolen traf han Joakim Skovgaard, som fik afgørende betydning for hans videre udvikling. Skovgaard benyttede ham i starten som billedskærer og i 1896 knyttede han ham fast til sig som assistent ved udsmykningen af Viborg Domkirke. Larsen Stevns havde sine egne ideer om et tidssvarende, kristent maleri, som han demonstrerede, da han fik bestilling på en altertavle i 1905. Altertavlen blev forkastet men var den første i rækken af 8 store, bibelske kompositioner. Siden fik Larsen Stevns flere selvstændige opgaver inden for kirkekunsten.

Kirkeudsmykning: Viborg Domkirke Totaludsmykning af kirken ved Joakim Skovgaard s.m. Niels Larsen Stevns, Johan Mielche, Rud. Petersen, Arne Lofthus, Viggo Madsen, Th. Bindesbøll m.fl. (1897- 1906); Immanuelskirken på Frederiksberg, træskærerarbejde til altertavlen (1906); Vodskov kirke apsisfreske, medhjælper til Rud-Petersen (1906); Svingelbjerg kirke (Rinds hr.) kalkmalerier i korhvælv efter tegninger af J. Skovgaard (1911); Herning kirke ramme til altertavle (1915); Viuf kirke maleri i gammel altertavle (1916); Vrensted kirke altertavle (1918) fresko over syddør (1922); Bredstrup kirke (Elbo hr.) altertavle (1919); Hvam kirke (Rinds hr.) altertavle (1920); Grevinge kirke kalkmalerier på østvæg (1924); Ballum kirke (Tønder-Højer-Lø hr.) altertavle (1926); Ranum kirke (Slet hr.) kalkmalerier på østvæg (1926); Helligåndshuset i Slagelse fresker (1938); Hersom kirke (Rinds hr.) altertavle (kopi efter J. Skovgaard); Tim kirke (Hind hr.) malerier i prædikestolens felter.