Skuldelev kirke

Tilbage til Liste over kirke

Skuldelev kirke

Skuldelev kirke

Horns hr., Frederiksborg amt, Helsingør stift. Nordsjælland. Apsis, kor og skib er opført i romansk tid af frådsten over sokkel, der består af skråkantled og to retkantede. Frådstenen stammer muligvis fra et stenbrud ved Vintre Mølle i det sydlige Voldborg hr., hvorfra man formodentlig også har hentet byggemateriale til Skibby kirke og Selsø kirke samt til klosterkirken på Eskilds ø. Norddøren er fuldt bevaret i tilmuret tilstand, syddøren er stadig i brug men noget omdannet, tre af skibets romanske vinduer er bevaret i tilmuret tilstand. Skibet blev forlænget mod vest i 1400-tallet. Tårn og våbenhus er opført i sengotisk tid. På kirkegården ses gravsten over Carlo Andersen, forfatter til Jan-bøgerne.

Bynavnet Skuldelev stammer fra den nordiske skæbnegudinde Skuld, som Rolf Krakes stedsøster var opkaldt efter. Om man har dyrket skæbnegudinden på stedet, eller stednavnet henfører til Rolf Krakes stedsøster vides ikke. På kirkegården har man fundet en gravlæggelse fra middelalderen. Den strækker sig ind under skibets vestforlængelse og stammer muligvis tilbage fra o.1000. Der er tale om krigere, der alle har fået en kristen begravelse, idet de ligger med ansigtet vendt mod øst.

Kongeborgen i Roskilde har været skueplads for mange stridigheder i middelalderen, og det var ud for Skuldelev at fem vikingeskibe blev sænket for at spærre indsejlingen. Hvilken fejde der har været årsag til flere hundrede mænds gravlæggelse, kan man kun gisne om, men muligvis kan der være tale om striden mellem Harald Blåtand og hans søn Svend Tveskæg. I 1025 hærgede en norsk flåde de danske kyster, Olav den Hellige ledede denne flåde og havde en særlig tilknytning til Skuldelev, så også her er der en mulighed. Striden mellem Harald af Norge og Svend Estridsen kunne også være en mulighed. Og endelig skal nævnes Erik Emunes oprør mod Kong Niels. Niels sendte en flåde fra Jylland til Roskilde Fjord, men på grund af spærringen, fandt slaget sted på land ved Værebro, på østsiden af fjorden. Om en del af slaget har fundet sted ved Skuldelev på vestsiden, vides ikke, men fundet af krigergravene kan ikke udelukke det.

Sydligt i sognet ud mod Selsø mark ligger en hellig kilde, kaldet Sankt Olavs kilde, som langt op i 1800-tallet blev opsøgt af syge mennesker. Et sagn fortæller om Olav, der under indsejlingen til Roskilde hørte troldkvinden i Skuldelev hyle. Hun boede i en hytte på den store bakke mellem Skuldelev og Østby. Hun beklagede sig over, Olav sejlede for tæt på hendes kældervæg. Olav beordrede sine folk at sejle hendes hus i sænk, de roede så hårdt de kunne og opdagede ikke de kom ind på land. Skibet sejlede over torpmarkerne og skar sig tværs gennem bakkekammen og standsede først ved troldkvindens hytte. Olav råbte, Hør du kælling med rok og ten, her skal du sidde og blive til sten. Og hvor stævnen stoppede sprang der en kilde. Bønder på stedet kaldte gennembrydningen, Kildeskåret, og kilden kaldtes Sankt Olavs kilde.

(Oplysningerne er bl.a. hentet fra Aage Koed Nielsen: Skuldelev kirke. Udgivet af Skuldelev menighedsråd 1997)

Skibet set mod øst

Skibets 2.fag hvælv nordkappe, bueskytte

Døbefont

Apsis har bevaret sit halvkuppelhvælv, som blev afrenset i 1970'erne og nu står i blank sten. Koret har et oprindeligt kuppelhvælv med svagt fremtrædende grater. Inden skibet blev forlænget mod vest i 1400-tallet, fik det indbygget krydshvælv. Den nuværende alterprydelse blev indviet i 1995 og er udformet af Ole Dufour, den tidligere altertavle fra 1835 var et maleri kopieret efter Carlo Dolci af kirkeejerens hustru Margrethe, grevinde af Scheel-Plessen født Hedemann, den gamle altertavle er nu ophængt i tårnrummet. Prædikestolen er udført af roskildesnedkeren Brix Michgel i 1620'erne.

I kirken har hængt det såkaldte Skuldelev-krucifiks, som nu opbevares på Nationalmuseet. Figuren dateres til første halvdel af 1100-tallet og havde frem til slutningen af 1950'erne farverester af guld og blåt i lændeklædet. Figuren har haft krone og Kristus er fremstillet med åbne øjne og næsten strakte arme, som på de tidligste krucifikser, som Åby korset, hvor Kristus var den sejrende, der stod foran korset, og ikke den lidende der døde på korset. På Skuldelev-krucifikset bøjes armene lidt og hovedet er lidt på sned, men endnu er der ikke tale om den lidende Kristus. Skuldelev-krucifikset danner overgang mellem de tidligste Kristus-fremstillinger og senmiddelalderens lidende Kristus. Krucifikset er formodentlig skabt til den oprindelige romanske kirke.

I skibets 1. og 2.fag ses kalkmalede planteornamenter og bomærker samt enkelte figurative billeder. Kalkmalerierne blev restaureret i 1938 og dateres til o.1425. I 1.fags østkappe Kristus gennemborede hånd med to stråler udgående på tværs af hånden, desuden ses et bomærke magen til Jeppe Murers i Vordingborg. De øvrige kalkmalerier i 1.fag er udelukkende vegetativ udsmyk. I skibets 2.fag ses i østkappen et soltegn. På sydvæggen ses Livshjulet og i det nordvestre hjørne ses to djævle med horn og buskede haler, den ene med klokkestav den anden med armbrøst.

I 1835 blev kirkens romanske granitfont udskiftet med en ny font hugget i norsk marmor, lig fonten i Over Dråby. Den romanske font blev overtaget af smeden i Onsved, der brugte den som essekar til at hærde hestesko og andre jernting i. I 1980'erne genfandt man den gamle font, der senere havde tjent som fodertrug og fuglebad. Kummen var blevet noget nedslidt efter den hårdhændede behandling hos smeden, derfor blev Steffen Lund bestilt til skabe en dåbskedel af messing, så fonten atter kunne bruges til sit oprindelig formål. Fonten er ikke registreret i Mackeprang men er formodentlig af Roskildetypen. Fonten er registreret i Mackeprang - Ikke registreret - Sjælland.