Skibby kirke

Tilbage til Liste over kirke

Skibby kirke

Skibby kirke

Horns hr., Frederiksborg amt, Helsingør stift. Nordsjælland og Hornsherred. Apsis, kor og skib er opført i romansk tid tidligt i 1100-tallet af frådsten over skråkantsokkel. Apsis er delt af lisener forbundet med rundbuer under taget, cirkelvinduet er stærkt rekonstrueret. Kor og skib er blevet cementpudset i 1800-tallet, hvorfor alle oprindelige detaljer er skjult. Cementpudset har haft en uheldig indvirkning på frådstenene, hvilket man kan se på de steder, hvor man har frilagt det oprindelige murværk. Våbenhuset er opført i sengotisk tid af munkesten. Tårnet er opført i år 1700.

Apsis

Søndre skib set mod øst

Apsis, Dommedagsmajestas

Korhvælv nordkappe. Bebudelsen

Korhvælv vestkappe. De tre levende og de tre døde konger

Korhvælv vestkappe. De tre levende og de tre døde konger

Den runde korbue er bevaret med skråkantede kragbånd. Apsis har bevaret sit halvkuppelhvælv. Kor og skib har oprindelig haft fladt loft o.1350 fik koret indbygget krydshvælv. Noget senere fik skibet indbygget hvælv, men på grund af den store bredde, blev de opdelt i to rækker, som hviler på fem midterpiller i rummets længdeakse, hvilket giver en noget uhensigtsmæssig inddeling. Alterbordet af frådsten blev noget omdannet i 1854. Den tidligere altertavle fra 1608 er nu ophængt på skibets nordvæg, tavlen bærer våben for Joachim Bülow og hustru, i storfeltet er indsat en krucifiksgruppe fra 1800-tallet. I skibet hænger et sengotisk krucifiks fra o.1500. Døbefonten er fra 1800-tallet. I tårnrummet ligger en gravsten over Nicolaus Manthorp (død 1305), i våbnet ses to uldsakse.

I 1855 påbegyndte C. O. Zeuthen en større restaurering af kirken. Interessen for middelalderen var vokset stærkt i første halvdel af 1800-tallet og Skibby kirke blev det første større projekt, hvor man søgte at genskabe middelalderens kirke. Det førte bl.a. til den første afdækning af kalkmalerier. På en akvarel udført af H. Storck i 1865 kan man se, hvorledes kirken har set ud i den tidlige middelalder med fladt loft og kalkmalerier på væggene. På triumfvæggen, over hvælvet og i apsis har man fundet kalkmalerier fra sidste halvdel af 1100-tallet, de tillægges Jørlunde-værkstedet, af denne udsmykning ses i dag kun apsidens Majestas Domini.

Apsidens Majestas Domini blev stærkt rekonstrueret af Zeuthen i 1858, siden er den blevet genrestaureret i 1891 af Rondahl, i 1903 og 1906 af E. Rothe og i 1939 af E. Lind. Man kan derfor ikke sætte ret megen lid til denne udmaling, men som restaurationshistorie har den stor værdi. Kristus har en kugle i skødet, det er formodentlig en fold, som restaurator har misforstået. Den nederste bort med ørne og løver er mere restaurator end Jørlunde-værkstedet. Majestas-ikonografien udvikles fra Johannes Åbenbaringen kap.4 og Esajas kap.66,1 (Jorden som fodskammel og Himlen som tronstol). Apsiden har haft en Marias Himmelkroning fra o.1350, den blev fjernet i 1858.

På Zeuthens tegninger fra 1858 ser man Jørlunde-værkstedets udsmykning på triumfvæggen, denne er nu overkalket. Det drejer sig om en Dommedag med døde, der står op af gravene, samt frelste og fordømte, desuden ses mod nord Abraham med sjæle i skødet og mod syd Helvedet. Triumfvæggen har også haft en udsmykning fra o.1350, af denne kan man se rester over hvælvet.

Korhvælvets udsmykning dateres til o.1350. Der er et vist stilmæssigt sammenhæng med udsmykningen i Kirkerup kirke. I nordkappen ses Bebudelsen, Fødslen og Fremstillingen, i vestsviklen har maleren fået et hjørne tilovers, her har han malet en gren med to fugle. I østkappen ses Piskningen, Korsfæstelsen og Opstandelsen, i Korsfæstelsen skyder korstræet grene, hvilket kan tolkes som, at fra Kristus offer på korset skal livet genopstå, omkring korset står Maria og Johannes Evangelisten, ved korsets fod knælet Longinus med lansen, over korset svæver engle med røgelseskar. I sydkappen ses Dommedag, den dømmende Kristus sidder på regnbuen, fra hans mund udspringer to sværd, de frelste står mod øst under en basunspillende engel, de fortabte går mod vest under en djævel med kødgaffel, over sværdene ses sol og måne og øverst en pelikan, som hugger sig i brystet.

I korhvælvets vestkappe ses et Memento mori (:husk du skal dø), tre levende konger er på jagt med jagtfalke og hunde, de møder tre døde konger, tekstresterne siger QUOD SUMUS (hvad vi er) FUIMUS (har vi været), hele teksten skal lyde: Hvad vi er, skal I blive, hvad I er, har vi været. På Camposanto i Pisa ses det samme motiv i den store freske Dødens triumf, også her møder et jagtselskab tre døde konger. Pesten hærgede Europa og døden var nærværende, den kom når man mindst ventede den, og man skulle derfor altid være forberedt ved at skrifte sine synder. Over de tre konger i vestkappen ses Martin af Tours dele sin kappe med tiggeren, motivet er vendt modsat kongerne og kan ses fra skibet gennem korbuen, formodentlig skal de kirkebesøgende mindes om at dele deres rigdomme med andre, underforstået give penge til kirken, lægmandsalteret og kirkebøssen stod foran korbuen. I korbuen ses hellige mænd (apostle ?) med tekstbånd, i toppen ses Korslammet.

Skibets nord og sydvæg har kalkmalerier fra o.1350. De er nu overkalket men blev aftegnet af Zeuthen under afdækningen i 1858. Rester kan ses over hvælvet. Udsmykningen er i tre bånd og har været udført før skibet fik indbygget hvælv. På nordvæggen er motiver fra Jesus barndomshistorie og Skabelsen. På sydvæggen er fremstillet Katharina som træder ondskaben under fode, Samson (eller David) som betvinger det onde samt Livshjulet. På Zeuthens tegninger ses desuden en større fremstilling af Dødssynderne. Den største dødssynd, Hovmodet, sidder tronende, fra Hovmodet udgår skud bl.a. en drage, som bider sig fast, nederst er malet et Helvedsgab. På sydvæggen er desuden fremstillet et motiv, som er sjælden i danske kalkmalerier, den såkaldte Frau Welt, som er Hovmodets hjælper, hun bedrager med sin skønhed og kan i sit væsen minde om en havfrue. Frau Welt er en bevinget kvinde med spejl og pengepung i hænderne, hun balancerer på en rovfuglefod og er personifikationen af alverdens fristelser.