Skelby kirke

Tilbage til Liste over kirke

Skelby kirke

Billedserie

Liste over billeder

Skelby kirke

Falsters Nørre hr., Maribo amt, Lolland-Falsters stift. Lolland-Falster og Møn. Kor og skib er opført i 1857 af gule mursten. Tårnet er opført i sengotisk tid af røde munkesten. I tårnets murværk indgår vestgavlen af den tidligere romanske teglstenskirke, som blev nedrevet i 1857.

Kor og skib har åben tagstol. Altertavlen er et maleri af F. Lund fra 1857. Prædikestolen er fra 1857. Et unggotisk korbuekrucifiks fra 1300-tallet er ophængt på triumfvæggen.

Den romanske kalkstensfont er importeret fra Gotland og dateres til 1175-1200, den tillægges den anonyme stenmester Calcarius (Mackeprang s.375). Scenerne på kummens sider er delt af tredobbelte søjler, på kummens underkant deles billederne af enkeltsøjler. Fonten er registreret i Mackeprang - Importerede kalk og sandstensfonte - Østlig import - Romanske fonte.

Mackeprang skriver:

Den ottekantede kumme har på siderne scener fra Jesus barndomshistorie og Passionen, Kongernes tilbedelse, Tronende Maria med barn, Fødslen, Flugten til Ægypten, Ankomsten til Ægypten, Tilfangetagelse, Korsfæstelse og Nedfarten til dødsriget, kongerne har kroner på hovedet og bærer cirkelrunde gaver i hænderne, gaverne rækkes mod barnet, der sidder på skødet af Maria i næste billedfelt. Maria sidder tronende med fødderne på en fodskammel. Både Maria og barn har krone, over Jesusbarnet ses en cirkel med et P, som er et forkortet Kirotegn. Josef står som biperson med ryggen til tronen, det understreges, at han ikke havde noget med fødslen at gøre. Josef blik fører videre mod det næste billede, hvor vi ser Fødslen i stalden. Maria ligger på en større stabel puder og dyner. Bag hendes ryg ordner Josef puderne og over hende ses Jesusbarnet i krybben samt Æsel og okse. De næste to felter fremstiller Flugten til Ægypten. Maria og Jesusbarnet sidder på æslet, de har kroner på hovedet og Jesusbarnet holder et vokslys i hænderne. Josef holder tømmen og går ind i det næste billedfelt, hvor man ser byporten til Sotinen i Ægypten. Her omvendte indbyggerne sig straks til kristendommen, da Den hellige Familie ankom. Flugten til Ægypten fungerer her som en Typologi på Indtoget i Jerusalem, idet det næste felt viser Tilfangetagelsen. Kristus med korsglorie holdes af soldater med spyd. Judaskysset og pinslerne, fremstilles ikke, Kristus er stadig en rank hersker, der på næste billedfelt korsfæstes i stående stilling. Kun størrelsen på naglerne antyder smerte, men Verdensherskeren modstår pinslerne. På det sidste billedfelt ses den triumferende Kristus under nedfarten til dødsriget. Han besejrer djævlen og befrier Adam og Eva samt Johannes Døberen fra djævlen magt. Gennem sit offer soner Kristus Syndefaldet.

På underdelen ses fabler og symbolske motiver, et egern i et træ, en påfugl, hestekamp, hund bider sig selv i halen, Livets træ, Ræven prædiker for fåret, hund kaster dyr over ryggen, fugle i træ. Egernet findes kun fremstillet få steder. I Araslöv kirke, Skåne ses et kalkmaleri fra o.1460, hvor en jæger med sin armbrøst sigter efter et egern, som spiser en nød. Her skal nødden formodentlig symbolisere Kristus og egernet et troende mennesker ved nadveren. På Gotland ses også et egern på sydportalen til Källunge kirke. På fonten i Skelby er egernet i træet placeret under Kongernes tilbedelse. Med forpoterne holder den en nød op til munden og spiser. På Island var man på denne tid ved at udforme Nidrstigningar Sagaen. Det var en frit opdigtet nordisk mytologi. I denne falder Kristus ned fra korset på Midgårdsormen og binder den med ildbånd (Nedfarten). Dermed er Kristus blevet en Thor-figur. I denne nyskrevne mytologi skaber egernet ufred mellem godt og ondt ved at løbe op og ned ad livstræet med meddelelser mellem slangen ved træets fod og ørnen i toppen. I denne islandske mytologi kaldes egernet Ratatosk (:gnavetand). I 1555 beretter Olaus Magnus, at troldmænd benytter egerntænder til at se ind i fremtiden. På Skelbyfonten ses Livstræet også under billedfeltet med byporten til Sotinen samt under Nedfarten. Under den tronende Maria med barn ses en påfuglelignende fugl. Det er formodentlig Fugl Phønix, der ifølge Exeterbogen mest ligner en påfugl. Fugl Phønix brænder op og genopstår af asken som Kristus, der dør på korset og genopstår. Det tekstlige forlæg er fra Jobs Bog: "Jeg skal dø i min rede, leve så længe som Fugl Phønix." Under fødslen ses en hestekamp. Denne dyrekamp kan symbolisere kampen mellem forskellige trosretninger, som æslet og oksen ved krybben symboliserer jødedommen og kristendommen. Både på Island og i Norge havde man højt oppe i tiden hestekampe, hvor ejeren af den vindende hest blev hædret og ejeren af den tabende hånet. Under Flugten til Ægypten ses en hund med halsbånden og snor, den bidder sig selv i halen. Dette motiv har muligvis med kætterjagt at gøre. Under byporten til Sotinen ses endnu en udgave af Livstræet. Under tilfangetagelsen ses en ræv udklædt som munk med biskopstav, den prædiker for en vædder. Ræven symboliserer den falske profet og vædderen er Biblens syndebuk og symbol på Kristus, som Abraham ofrer i stedet for sin søn. I næste felt ser man ulvens sande karakter. Den har bidt vædderen og slynger den op i luften med benene i vejret, denne scene står under Korsfæstelsen. På kummens underside ses to fugle i Livstræet under Nedfarten. På soklen ses ansigtet af en mand, der holder hænderne under hagen, desuden slange som bider sig selv i halen samt et løvehoved, som rækker tunge. Det fjerde ansigt er så ødelagt, at det ikke kan identificeres.

På Gotland opstod en del fortællende stenkunst efter Henrik Løve og Hanseforbundet i 1160’erne havde fået fodfæste i Visby og indført det kontinentale billedprogram. Den romersk-katolske kirke havde i begyndelsen af 1100-tallet forbudt menigmand at læse Biblen. Selvom kun få kunne læse, ønskede kirken ikke andre fortolkninger af de hellige skrifter end de officielle, derfor dette forbud. Så det var ikke blot analfabeterne, disse billeder henvendte sig til, alle uden for den teologiske inderkreds fik deres religionskendskab gennem billeder.

I bogen Stenbilleder i danske kirker skriver Søren Nancke-Krogh:

Skelbyfonten er hugget på Gotland. Lignende fonte findes hovedsageligt på det svenske fastland. Kun døbefonten i Fole kirke nord for Visby har en font, som ikonografisk er beslægtet med fonten i Skelby. I Fole ses en apostelrække på kummen og på soklen en kætterjagt. Som i Skelby prædiker en kutteklædt ulv for en vædder. I Fole kirke sidder de, men ulven har samme bispestav som i Skelby. Dernæst søger vædderen mod livets træ med fugle i toppen, men inden den når frem, har ulven bidt vædderen og kastet den op i luften. Dernæst ses en hund i snor og en jæger, som peger på en hjort på vej mod Livets træ, hunden bider hjorten i halsen. Normalt er hjorten et Kristussymbol, men på fonten i Fole, kunne den opfattes som den falske Kristus.

Træet på Folefonten har tre blade til hver side, et typisk treenighedssymbol for tiden. Fuglene i toppen er frelste sjæle, der har den rette tro, de tror på den treenige Gud, som kætterne fornægtede. I Sydfrankrig forfulgte man kristne trosretninger, der fornægtede troen på treenigheden. Det udviklede sig til blodige myrderier og ved en synode i Toulouse år 1229 indskærpede den katolske kirke forbudet mod, at lægfolk læste Biblen. Advarslen mod de falske profeter var vigtig i tiden da døbefontene i Skelby og Fole blev udført.

Det var dominikanerne, som stod for kætterslagtningerne i Sydfrankrig. På et billede ses Sankt Domenicus prædike for kætterne, under dette ses en dyrefrise, som symboliserer, hvad der skete: plettede hunde i halsbånd (munkene) angriber ulve (kættere) og befrier lam (sjæle). Domenicus var i Danmark år 1204 og 1205. Han ville bekæmpe kætterne i Norden, men paven modsatte sig det og i stedet indledte Domenicus kætterjagten i Sydfrankrig. Dominikanerordenen blev indstiftet i 1215 og allerede året efter skrev Domenicus og paven til den danske konge og ærkebiskop, som oprettede et hus for dominikanerne i Lund. Snart efter etablerede ordenen sig i Visby på Gotland. Her fik de en hovedbase for kampen mod kætterne i Norden og Østersøområdet.

Fole kirke ligger 15 km. fra Visby og Skelbyfonten er fra samme område. Når dominikanerne og franciskanerne gik ud og prædikede blandt folk, var det et led i kampen mod kætterpræsterne, som netop blev populære, fordi de drog ud til folket og udlagde teksterne i et sprog, som folk kunne forstå. I løbet af 1200-tallet udviklede dette sig til folkelige kirkespil. Allerede scenerne på Skelbyfonten kan minde om disse kirkespil, senere bliver det tydeligere i kalkmalerierne. Efter kirkespil om Kristus liv, opførte man spil om kætteren som Antikrist, der ikke kunne spise alterbrød, som var indviet til treenigheden, og derfor blev dræbt af Mikael. En rest af disse kætterspil findes i folkeeventyr om trolde, der ikke tåler at se korsets tegn.