Skarhult kirke

Tilbage til Liste over kirke

Skarhult kirke

Billedserie

Liste over billeder

Skarhult kirke

Kirken er opført i slutningen af 1100-tallet af råt tilhugne marksten og tilhugne sandsten ved hjørner og åbninger. Den romanske kirke bestod af skib og kor med apside. Stenmesteren menes at have arbejdet på domkirkebyggeriet i Lund, som blev færdig i 1145, og det menes, at Mårten Stenmester har stået for byggeriet i Skarhult. Sydportalen er bevaret med tre omløbende rundstave på overliggeren og to fritstående søjler med kapitæler og baser, på den ene kapitæl ses et volutagtigt mønster, på portalens tympanon ses to kæmpende løver i fladt relief. Portalen menes at være udført af en elev til Mårten Stenmester, den såkaldte Skarhultmester. Tårnet er tilføjet i 1200-tallet, overdelen er senere ommuret, tårnet har muligvis haft en indgang fra syd, måske en herskabsindgang.

I midten af 1500-tallet havde Mette Rosenkrantz til Skarhultgård patronsrettighederne over kirken, hun lod det gamle kor nedrive og det nuværende langhuskor med gravkælder opføre. Her lod hun sin mand, Sten Rosensparre, begrave efter han var faldet under slaget mod svenskerne ved Axtorna i Halland i 1565. Ved opførelsen af det nye langhuskor benyttede man materiale fra den romanske kirke, bl.a. har man genanvendt apsidens krumhugne sten i den flade østmur. I østgavlens blændinger har man fundet farvespor af sort, der formodentlig er oprindelig. Østgavlens vindue var dekoreret med det danske kongevåben for Frederik II, vinduet blev udtaget i 1871 og flyttet til Lund.

Over korets gravkælder ligger to gravsten. Den ene er over Berite Worbenitz med tre børn, den anden er over Sten Rosensparre og Mette Rosenkrantz. Mette Rosenkrantz ligger dog ikke begravet i Skarhult men i Vallø kirke på Sjælland, idet hun senere blev gift med Peder Oxe. Ved undersøgelser i 1940 fandt man en kårde ved Sten Rosensparres kiste, kården er nu ophængt i kirken. Prædikestolen er skåret af Johan Ullberg i begyndelsen af 1700-tallet, ved restaureringen i 1940 førte man prædikestolens farvesætning tilbage til den oprindelige. Østvinduets glasmosaik er udført af Roger Nilsson i 1940.

På siden Gravsten og epitafier kan man læse om kirkens gravsten og heraldik. Tryk på nedenstående link og søg Skarhult kirke under S.

Gravsten og epitafier

Kirken fik i sengotisk tid indbygget hvælv som blev dekoreret med kalkmalerier i 1525-50. I 1936 afdækkedes kalkmalerierne i skibets hvælv samt enkelte fragmenter på skibets vægge, kalkmalerierne blev restaureret i 1940.

I skibets østfag ses i østkappen den dømmende Kristus flankeret af Maria og Johannes Døberen, Maria blotter det ene bryst og beder om barmhjertighed for de faldne sjæle, en kvinde står op af graven og en halshugget røver går op mod Kristus med sit hoved i hånden, bag Maria står Sankt Peter i Himmerigets port, fra Kristus mund udspringer lilje og sværd, trompetspillende engle flyver over Kristus, Johannes Døberen er iklædt et dyreskind, bag Johannes ses de faldne i Helvedgabet. I sydkappen ses Indtoget i Jerusalem, Jerusalem er udformet som en kirke, Jesus rider på et æsel fulgt af gående disciple, i træet sidder Zacchaeus, i østsviklen ses en mand med rive og formodentlig en høtyv. I vestkappen ses Kristus og samaritanerinden ved brønden, i sviklen mod syd ses en bonde med en plejl, mod nord ses en sækkepibespiller. I nordkappen ses Uddrivelsen af templet, Kristus svinger svøben over tre handlende, den ene er en kvinde med en kurv på hovedet, i østsviklen ses en jæger med bue. På nordvæggen ses rester af Kongernes tilbedelse, man ser stjernen og det øverste af den stående konge.

I skibets vestfag ses i østkappen Djævlen friste Kristus med sten, i nordsviklen ses en mand med gevær, i sydsviklen ses en kone jage en kæp op i Djævlens ende, de onde vinde står ud af Djævlens mund og ende. I sydkappen ses Besøgelsen, bag Elisabeth ses en bygning med muslingeskal over indgangsdøren, bygningen kunne minde om et kapel, i østsviklen ses en ridefoged med pisk, i vestsviklen ses en bonde med et kornneg. I vestkappen ses Bebudelsen, på Gabriels stav står Ave Maria, i nordsviklen ses en mand sidde på en trebenet skammel og spise med en grødske. I nordkappen ses Flugten til Ægypten, bag Maria ses en ræv, foran Josef ses en byport, som måske er Sotinen, hvor den Hellige familie blev modtaget, og hvor befolkningen tilbad Jesusbarnet og dermed blev den første kristne menighed, denne historie fortælles i Det arabiske forevangelium, som beskriver hændelserne under Flugten til Ægypten, over byporten svæver en påfugl, i vestsviklen ses en Basilisk, der som ræven er et ondt dyr.

Normalt er svikkelfigurerne vrængmasker eller ret harske scener som Den smørkærnende kælling eller scener fra Den omvendte verden. I Skarhult er det ret fredelige personer fra dagligdagen, måske bortset fra konen, der stikker en kæp op i Djævlens ende, samt ræven og basilisken. Om man i Skarhult har søgt at finde en ny ikonografi, der både kunne passe til den nye lutherske tanke og samtidig tilfredsstille den mere konservative del af menigheden, kan man ikke vide, men det er da en mulighed. Uddrivelsen er et sjældent brugt motiv i de katolske udmalinger, sat over for Indtoget i Jerusalem kunne det tolkes som den Lutherske læres indtog og uddrivelse af den katolske kirke, men det kan også tolkes som uddrivelsen af de falske prædikanter, der prædiker Luthers lære. Fristelsen i den vigtige østkappe kunne også have betydning for tolkningen af den samlede udmaling.

Døbefonten med spidsbuer på kummen er formodentlig et importstykke fra Gotland og dateres til o.1300.