Skanör kirke

Tilbage til Liste over kirke

Skanör kirke

Skanör kirke

Kirken var i middelalderen viet til Sankt Olaf. Nord for kirken findes resterne af den gamle fogedborg fra første halvdel af 1200-tallet. Den oprindelige kirke blev opført af teglsten samtidig med opførelsen af fogedborgen, fra denne kirke stammer skibets to østlige fag, som formodentlig har haft et kor. Udgravninger nord for kirken har vist, at der har stået en tidligere kirke på stedet i 1100-tallet. I murværket ses rester af en rundbuet portal om den tilmurede norddør. Den spidsbuede syddør er bevaret i brug.

Den tårnlignende udbygning mod syd foran sydportalen er formodentlig opført kort før forlængelsen mod vest. I begyndelsen af 1400-tallet blev det nuværende kor opført. Kirken nævnes første gang under Ærkebiskop Anders Sunesen, men oplysningerne nævner intet om stedets betydning som handelsplads. Mod slutningen af 1200-tallet får Skanör betydning som handelsplads for Hansestæderne, især under det årlige høstmarked. Befolkningstilvæksten har skabt behov for en udvidelse af kirken, som skete i begyndelsen af 1300-tallet. Skibet blev forlænget med to fag mod vest, og den romanske stil blev afløst af den gotiske.

I begyndelsen af 1400-tallet blev det oprindelige kor nedrevet og det nuværende kor opført. Dets størrelse tyder på, man har haft planer om en større udvidelse af kirken. Denne blev dog aldrig gennemført, og man gætter på det skyldes en nedgang i sildefiskeriet på Øresund. Denne forklaring er man dog gået bort fra i dag, idet man mere hælder til teorien om, at Falsterbo overtog sildehandlen, fordi Hansestæderne var magtfulde i denne by. Efter opførelsen af koret i begyndelsen af 1400-tallet har kirken ikke gennemgået flere større ombygninger. Kirken er blevet repareret i 1697, i 1700-tallet og i 1814.

Skibet set mod øst

Døbefont

Den oprindelige kirke har med stor sandsynlighed haft krydshvælv fra begyndelsen, ved arkæologiske undersøgelser i 1982 har man set tegn på, at disse oprindelige hvælv er blevet nedbrudt og erstattet med et fladt træloft ved udvidelsen i begyndelsen af 1300-tallet, skibets to vestfag blev ved den lejlighed opført med krydshvælv. Ved udvidelsen i begyndelsen af 1300-tallet opførtes formodentlig et lille sakristi mod nord, den blænde rundbuedør i skibets nordvæg har formodentlig ført ind til sakristiet, denne dør kaldes Fogedportalen, idet sagnet fortæller, at den grumme Hr. Alf blev dræbt i denne dør, Hr. Alf var foged på Skanörborgen.

Det nuværende kor blev opført i begyndelsen af 1400-tallet med de nuværende krydshvælv, samtidig har skibets to østfag fået indbygget hvælv. Korhvælvet har udskårne trærosetter i toppen og oprindelig ribbedekoration, i den midterste roset ses Sankt Olaf, de to øvrige viser det danske rigsvåben og det svenske Folkungavåben. Den sidste bærer af Folkungavåbnet var Erik af Pommern, hvis regeringstid ophørte i 1428, korets hvælv må derfor dateres til 1420'erne. Under koret findes en krypt, der muligvis har tjent som gravkor for præster og byens højere klasser.

Altertavlen bærer årstallet 1604 og tillægges Daniel Tomisen fra Malmö p.gr.a. stilmæssig overensstemmelse med altertavlen fra Räng kirke, som nu findes på Kulturhistorisk museum i Lund. Altertavlen menes at være udført i slutningen af 1500-tallet, da Tomisen ikke levede i 1604. Nederst på tavlen ses Sankt Olaf. Tavlen blev ommalet i 1762 ligesom prædikestolen, der dateres til begyndelsen af 1600-tallet. I overgangen mellem kor og skib hænger et senmiddelalderligt korbuekrucifiks, som blev ommalet i 1762. Over portalen mellem sydtårn og skib hænger en altertavle fra o.1525. I midten ses Sankt Olaf flankeret af Sankt Gertrud og Sankt Georg.

Den ottekantede kalkstensfont er et importstykke fra Gotland. På kummen ses Sankt Olaf med økse og Sankt Peter med nøgle. Fonten har oprindelig stået på en højere fod, den oprindelige fod opbevares i krypten. Fontelåget af træ er fra 1600-tallet. Fonten dateres til sidste halvdel af 1300-tallet muligvis begyndelsen af 1400-tallet og menes at stamme fra den store korombygning. En font med rund fod på Falsterbo Museum menes at stamme fra den romanske kirke i Skanör. Fonten er registreret i Mackeprang - Importerede kalk og sandstensfonte - Østlig import - Fabeldyrfonte.