Skamstrup kirke

Tilbage til Liste over kirke

Skamstrup kirke

Skamstrup kirke

Tuse hr., Holbæk amt, Roskilde stift. Nordvestsjælland. Af den romanske kirke står i dag kun skibet, som er opført af kampesten. Den oprindelige syddør er bevaret, norddøren er tilmuret men kan anes i nordmuren. Et højtsiddende romansk vindue ses over våbenhusets loft, i nordmuren ses et tilmuret romansk vindue. Det oprindelige kor blev afløst af et langhuskor med flad østvæg o.1400. Tårn og våbenhus er opført i slutningen af middelalderen. Alle sengotiske bygningsdele er bygget af mursten blandet med kampesten og har kamtakkede gavle med blændinger.

Skibet set mod øst

Skib 2.fag østkappe, Olavs kapsejllads

Skibet 1.fag nordkappe, Kongernes ridt til Herodes

Skib 1.fag sydkappe, Laurentius koges i olie og steges på risten

Skib 1.fag vestkappe

Skib 1.fag vestkappe, Cyrillas fængsles og halshugges

Døbefont

Skibet fik to fag krydshvælv indbygget i begyndelsen af 1300-tallet. Langhuskoret blev opført med krydshvælv o.1400. Altertavlen stammer fra o.1800 og flankeres af gitterdøre til sakristi og skriftestol. Prædikestolen dateres til 1591. Kirken har herskabsstole med våben for Anna Rosenkrantz (til Torbenfeld) og årstallet 1584.

I forbindelse med en større restaurering i 1908 blev kalkmalerierne afdækket og restaureret. Laurentius ses i skibets 2.fag i sydkappen og kalkmalerierne i skibets 1.fag fortæller legenden om Laurentius, hvilket kunne tyde på, at kirken har været viet til Laurentius. I tårnfagets bue ses en kalkmalet drage fra o.1400. Over tårnbuen ses rester af Korsfæstelsen, som må være tidliger end opførelsen af hvælvet i begyndelsen af 1300-tallet (?), man ser den nederste del af Maria, korset og en kappeklædt person (Høvedsmanden?) samt en armbrøst. Det kan også være en Korsnedtagelse (se Jyderup kirke).

I skibets 2.fag ses hvælvudsmykning fra 1375-1400. I østkappen ses Sankt Olavs kapsejlads. Olav og hans bror Harald sejlede om kap til Danmark, den som kom først skulle blive konge. Olav lod Harald få det lette og hurtige skib "Ormen" (her vist som et vikingeskib), og tog selv det langsomme skib "Oksen" (her vist som en kogge). Harald tyvstartede, men Olav gik i kirke og blev til messen var slut, derefter sejlede han. Oksen sejlede så hurtigt, at hvis man afskød en pil fra skibet, indhentede skibet pilen. Maleren har misforstået historien og ladet bueskytten skyde bagud mod "Ormen".

I sydkappen ses Sankt Æmilianus, Sankt Laurentius, En bispehelgen og Sankt Peter. I vestkappen ses en grif og en løve omkring et træ, løven ånder på sine unger (Opstandelsen). Griffen er et opstandelsessymbol men er også et vogtersymbol. Physiologus skriver om løven, at løvindens unger er døde ved fødslen, men tre dage efter fødslen ånder faderen på ungerne og giver dem derved liv, det symboliserer Kristus opstandelse på den tredje dag. Griffen kan enten opfattes som gravvogter eller som symbol på Opstandelsen. I nordkappen ses Mikael Sjælevejer og Sankt Olav med økse, ved Olav ses en dobbeltørn. Ørnen ligner den Habsburgske dobbeltørn, hvorfor den er sammen med Olav, vides ikke.

I skibets 1.fag ses hvælvudsmykning af Isefjordsværkstedet (1460-80). Scenerne er indsat i arkader, over søjlerne ses engle, hvis vinger danner arkadebuer. Ribberne har bladmotiver, hvor rankerne skiller sig ud fra de sædvanlige Isefjords-ranker, uden dog at fjerne sig væsentligt. Som i sakristiet i Bregninge kirke er hvælvkappen delt op i to bånd, i hver hvælvkappe er øverst 3 billedfelter nederst 4 billedfelter. Udsmykningen skildrer bl.a. Laurentius-legenden, desuden ses scener fra Jesus Barndomshistorie, samt udvalgte scener fra diverse martyrlegender.

I nordkappens øverste bånd ses Bebudelsen, Besøgelsen og Fødslen. I nederste bånd ses Kongernes ridt til Herodes. I østkappen ses i øverste bånd Laurentius fødsel, moderen ligger under et flot tæppe, desuden ses faderen og to kvinder, en djævel stjæler Laurentius i vuggen, inden Laurentius blev døbt, han udskiftes med en skifting, dernæst løskøber Pave Sixtus II Laurentius fra Djævlen og endelig ses Laurentius døbes. I nederste bånd ses Laurentius forhøres, Laurentius deler almisser ud, Laurentius kommer med menigheden og Laurentius piskes.

Laurentius-legenden er her blevet blandet med legenden om Sankt Stefan, der blev født i Saragossa som søn af en spansk konge, men før han nåede at blive døbt, stjal en djævel ham fra vuggen og lagde en skifting i stedet, derefter førte djævlen ham til Italien. Her blev han efterladt i et laurbærtræ, hvor paven fandt ham og løskøbte ham, hvorefter han blev døbt.

I året 251 ønsker kejser Decius at overtage kirkens skatte. Pave Sixtus II bliver forhørt men nægter at udlevere kirkens skatte, hvorfor han bliver halshugget. Laurentius får overdraget kirkens skatte og deler dem ud til de fattige, da kejseren kræver skattene af Laurentius møder han op med de fattige som han kalder kirkens rigdom. Laurentius bliver fængslet og lider martyrdøden på risten.

I sydkappens øverste bånd ses Pave Sixtus II forhøres og halshugges. I nederste bånd ses Laurentius i fængsel, Laurentius koges i olie og Laurentius på risten. I vestkappens øverste bånd ses Hippolytus i forhør, Romanus flænses og halshugges. I nederste bånd ses kejserdatter Cyrillas fængsles og halshugges samt Hippolytus martyrium.

I Legenda Aurea fortælles legenden om Laurentius martyrium. Laurentius var en populær helgen og blev dyrket i hele den katolske verden. Fremstillingen i Legenda Aurea af hans martyrium og hans dyder er meget detaljeret, Laurentius var givet været et væsentligt forbillede for menigheden og en god forbeder, man kunne henvende sig til, især var han en god hjælper for de sjæle, som måtte gennem skærsilden.

I krypten i Basilica San Lorenzo fuori le Mura i Rom står en antik sarkofag med Laurentius relikvier. I denne sarkofag hviler også benene af den kristne martyr og diakon den hellige Stefan. Her skal man måske finde grunden til sammenblandingen mellem Larentius og Stefans barndomshistorie. Denne basilika er den femte af Roms patriarkbasilikaer og blev grundlagt o.330 af kejser Konstantin, den er en af Roms syv klassiske valfartskirker.

Kirker viet til Laurentius er ofte begravelseskirker, og San Lorenzo fuori le Mura er den mest populære begravelseskirke i Rom. Det er den største af de utallige kirker som er viet til Laurentius, den blev ombygget af pave Pelagius i 500-tallet og af pave Honorius III i 1200-tallet. På kirkens ydermur under Narthex ses fresker udført af Maestro Paolo i midten af 1200-tallet, her skildres Laurentius legende og Stefans legende, freskerne blev slemt beskadiget i 1943 under et bombardement men er blevet rekonstrueret. Disse fresker er udført nogenlunde samtidigt med, at Jacobus udarbejdede Legenda Aurea.

Fangevogteren Hippolytus, som Laurentius omvender til kristendommen, optræder i Laurentius legende men har også sin egen fortælling i Legenda Aurea. I Laurentius legende knyttes Romanos martyrium til Hippolytus. I Hippolytus legende fortælles om to kvinder, som dør for den kristne tro. Blandt Hippolytus tjenestefolk er en barnepige ved navn Concordia, hun piskes til døde. Kejser Decius datter Cyrilla bliver også kristen og lider martyrdøden under Kejser Claudius, hun kvæles. Den kvindelige martyr i vestkappens nederste bånd har krone på hovedet og er formodentlig Cyrilla, men martyrer bærer ofte krone, så det kan også være Concordia.

I Hippolytus legende fortælles, at Valerian lod hele Hippolytus familie og hans tjenestefolk halshugge, mens Hippolytus så på, derefter lod han Hippolytus binde til to heste, som trak ham hen over en mark, til han døde, dette martyrium afslutter vestkappens fremstilling af Hippolytus legende. Sammenkædningen mellem Laurentius legende og Hippolytus legende ses i flere fremstillinger, men i Skamstrup har Hippolytus fået et helt fag. Måske har en fangevogter eller en hestehandler betalt for udmalingen, idet Hippolytus var skytshelgen for fangevogtere og heste.

Nedenstående findes link til Laurentius legende i Legenda Aurea, samt links til Laurentius og Hippolytus helgenlegende på den norske katolske hjemmeside.

Legenda Aurea nr.117 Sankt Lauretius

Legenda Aurea Nr.118 Sankt Hippolytus og hans lidelsesfæller

Laurentius helgenlegende

Hippolytus helgenlegende

I Københavns Universitets database over kalkmalerier kan man se flere billeder fra Skamstrup kirke. Tryk på nedenstående link vælg Skamstrup i det hvide felt og tryk på Søg.

Kalkmaleri-databasen

Den romanske granitfont har rund kumme med ret flad bund. Under mundingsranden løber en tovstav, nederst danner en ret voldsom vulst overgang til en udsvajet cylinder, der er pyntet med lodrette stave og slangemønster. Fonten er registreret i Mackeprang - Sjælland - Smågrupper og enligtstående, Cylindrisk fod.