Skals kirke

Tilbage til Liste over kirke

Skals kirke

Skals kirke

Rinds hr., Viborg amt, Viborg stift. Himmerland. Kor og skib er opført i romansk tid af fint tilhugne kvadre over karnisprofileret sokkel. Den øverste række kvadre på korets sydmur har svagt udhugne arkader, arkadefrisen fortsætter på østgavlen. Den retkantede syddør er bevaret i brug, norddøren er tilmuret. I korets murværk er genåbnet tre rundbuevinduer med monolitoverligger. I korets sydmur ses en reliefkvader med hoved. Tårnet samt nordkapel og våbenhus er opført i sengotisk tid.

Skibet set mod øst

Døbefont (1)

Døbefont (2)

Døbefont (3)

Kor og skib har flade bjælkelofter, korbuen er udvidet. Nordkapellet åbner sig mod skibet ved en rundbuet arkade. Altertavlen i ungrenæssance er fra slutningen af 1500-tallet, maleriet er udført af Rud Petersen i 1929. Prædikestolen er fra 1600-tallet med malerier fra 1700-tallet. I herskabsstolens gavl ses våben for Otte Lunov og Inger Eriksdatter Blik.

Den romanske granitfont har på kummen løve og hjort omkring et mandshoved, under hovedet står VIOR, på kummen ses desuden fire træer over det ene svæver en fugl (Mackeprang s.279-80). Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Smågrupper og enligtstående - Fire profilløver.

(Fra Mackeprang: Danmarks middelalderlige døbefonte s.279-80)

Løvefontene i Skals (Rinds hr.), Pederstrup (Nørlyng hr.), Kobberup (Fjelds hr.) og Højslev (Fjelds hr.) er sikkert fra et og samme værksted, og forbindelsen mellem den østlige og vestlige gruppe bekræftes af de beslægtede men mere enkle fonte i Vorde og Fiskbæk (Nørlyng hr.). Bortset fra Fiskebæk er de alle mere eller mindre ophugget, Højslev endog i en sådan grad, at den i bund og grund er ødelagt.

Alligevel kan værkstedsfællesskabet fastslås gennem fodens meget karakteristiske hjørnehoveder og et slags træ med flere rækker spidse blade. Selve foden er på Højslev og vistnok også på den næsten helt jordgravede font i Skals en regulær terningkapitæl, der på hver side har en omløbende vulst, der kanter sig omkring de langstrakte hjørnehoveder, som foroven er helt flade og som er let kendelige på deres lange næser og kraftigt markerede hager, hvor skægget er vist som en fremspringende kant. Også Højslevsfonten har lignende hoveder, som gentages fire gange og er trådt i det ene dyrepars sted. På Skalsfonten mangler disse hoveder, til gengæld viser kummen det andet kendemærke, træet. Træet genfindes i et af Kobberupsfontens fodfelter, de tre andre felter har en art lilje. Disse to motiver anvendes på fontekummerne i Vorde og Fiskbæk.

Hovederne og fodfelternes vulster forekommer på den helt glatte font i Skals nabokirke Låstrup. Træet genfindes i Davbjerg (Fjelds hr.), hvor fonten også har de to og to modvendte dyr om end uden mellemstående hoved og af en noget mere sprælsk natur end de øvrige fontes løver, af hvilke dyrene i Pederstrup giver et normalbillede. Endnu mere afvigende er dog fonten i Skals, ikke blot fordi den kun har ét dyrepar, men fordi den ene løve er afløst af en hjort, en stærk ti-ender med geviret hen ad ryggen. Og hovedet er her bleven til en mandsbuste i fladt relief med en slags hætte, på hvis kraveer indhugget den uforståelige indskrift V L O P, muligvis er bogstaverne først indhugget senere. Alligevel er der ikke tvivl om, at disse fonte hører med til værkstedsgruppen, der for øvrigt må have haft forbindelser både mod øst og vest.

På fontene i Sønderbæk og Hammershøj (Randerstypen, Sønderbækgruppen) adskilles dyreparrene af et træ, der er nærbeslægtet blot med den forskel, at bladene ikke er spidse men spiralformet oprullede. Vordefonten og Fiskebækfontens langstilkede liljer genfinder vi i en lidt afvigende skikkelse på fonten i Thorning (Lysgård hr.), i Hvidbjerg (Hindborg hr.) og i Ryde (Ginding hr.) der i afsnittet om de vestjyske fonte nævnes som udløbere af Sahl. Antagelig har disse tre tarvelige fonte lånt motivet fra deres rigere og bedre naboer, derimod er der næppe slægtskab mellem disse og Randersfontene.