Sønder Jernløse kirke

Tilbage til Liste over kirke

Sønder Jernløse kirke

Sønder Jernløse kirke

Merløse hr., Holbæk amt, Roskilde stift. Nordvestsjælland. Apsis, kor og skib er opført i romansk tid af kampesten iblandet frådsten og kridtsten. Syddøren er delvist bevaret, norddøren er forsvundet. Flere romanske vinduer er bevaret som indvendige nicher. Tårnet, sakristiet og våbenhuset er opført i sengotisk tid o.1500. Det nederste del af tårnets murværk stammer formodentlig fra et romansk tårn.

Skibet set mod øst

Altertavle

Prædikestol

Stolegavle med anevåben (1)

Stolegavle med anevåben (2)

Kalkmalerier i apsis, Majestas Domini (1)

Kalkmalerier i apsis, Majestas Domini (2)

Korets nordvæg, Thomas legende (1)

Korets nordvæg, Thomas legende (2)

Korets nordvæg, Thomas legende (3)

Korbue, Maria i medaljon

Korbue søndre vange, Thomas (?)

Døbefont

Apsiden har bevaret sit halvkuppelhvælv. Kor og skib fik indbygget hvælv o.1400. Alterbordets forside stammer fra et pulpitur der blev opført i begyndelsen af 1600-tallet med malede apostelfigurer. Den gamle altertavle er et renæssancearbejde udført i 1602 af samme værksted, som har udført altertavlen i Søstrup kirke, i midterfeltet er indsat et maleri af Constantin Hansen fra 1858, tavlen er nu ophængt på skibets nordvæg. Prædikestolen i barok er skåret af Lorentz Jørgensen i 1676. I korbuen hænger et sengotisk korbuekrucifiks. En del af stoleværket er fra o.1590, på de øverste gavle ses våben for Schwendi (eller Gans) og Rosenvinge. På skibets nordvæg har tidligere været opsat et herskabspulpitur fra 1700-tallet med adgang gennem nordmuren, hvor der endnu sidder en dørfløj fra o.1650. Orgelpulpituret er sammensat af gavle fra stoleværket. I skibets syddør sidder en dørfløj fra 1598.

I 1950 afdækkede E. Lind romanske kalkmalerier i apsis og kor, de dateres til o.1125, i 1958 blev de konserveret af E. Lind. I apsidens halvkuppelhvælv ses Majestas Domini, Kristus i mandorla sidder på regnbuen og med fødderne på jordkloden, omkring mandorlaen svæver evangelistsymbolerne. Mod nord ses Maria og en engel, mod syd er kalkmalerierne ødelagt, men her har formodentlig stået Johannes Døberen og en engel eller en person. Kristus holder en bogrulle i venstre hånd og hæver den højre hånd til velsignelse.

I den vestlige Majestas-fremstilling holder Kristus den velsignende hånd væk fra kroppen med pege og langfinger udstrakt mens ringfinger og lillefinger holdes ind mod håndfladen, her holder Kristus håndfladen ud mod beskueren, hvilket er typisk for den byzantinske velsignelse, desuden hviler bogen normalt på knæet, her holdes en bogrulle i hånden. Denne Majestas har typiske byzantinske træk, som er usædvanlige for danske kalkmalerier, og det kan tyde på, der er brugt andre forlæg end de gængse. Kirkerne i Garde og Källunge på Gotland har udsmykninger i den russisk-byzantinske stil, som kan minde om denne udsmykning i Sønder Jernløse, domkirken i Pskov syd for Sankt Petersborg har en større udsmykning, som også er i denne stil. Kunstneren i Sønder Jernløse kirke behøver ikke umiddelbart at have haft forbindelse til disse steder, men hans forlæg minder om disse udsmykninger og skiller sig klart ud fra andre stilarter i danske kalkmalerier.

På korets nordvæg ses fragmenter fra Thomas legende. I tidlige danske kalkmalerier ses kun få helgenlegender. Sønder Jernløse kirke har været knyttet til Eskildsø kloster, der hørte til Augustinerordenen, som dyrkede apostlen Thomas. Senere blev Eskildsø nedlagt og kirken kom under cistercienserklosteret i Æbelholt, der også dyrkede Thomas. Thomas-legenden er nedskrevet i 200-tallet, og den græske tekst er overleveret i sin helhed. Den indgår i Legenda Aurea, hvor den er blevet til en spændende og eksotisk historie. De tre billeder på korets nordvæg er delvist skjult af sekundære hvælv, men tekstbånd og billedrester over hvælv, hjælper til fortolkningen af historien, som læses fra vest.

1) Tre personer, Kristus med korsglorie og Thomas med glorie. Scenen foregår i Cæsarea, hvor Kristus viste sig for Thomas og bød ham at rejse til Indien som missionær. Kong Gundoforus hovmester Abbanes fik anbefalet Thomas som bygmester, af Abbanes ses kun underkroppen, over de tre figurer læses DOMINUS IHESUS THOMAS ABANES (:Herren Jesus, Thomas, Abbanes).

2) Abbanes og Thomas på rejse til Indien, de sejler i et stort skib med sejl, Thomas sidder i forstavnen med glorie om hovedet, indskriften siger THOMAS CUM ABANE NAVE DISCEDIT (:Thomas tager af sted med Abbanes i skib).

3) Her ses kun fødderne af to stående personer vendt mod øst, over hvælvet aner man den øverste del af motivet, man kan se en glorie og en tårnagtig bygning, hvorfra udgår et tag, hermed beskrives at scenen foregår inde, i bygningen ses to diademkroner med tre kugler på hver, da Thomas kom til Indien deltog han i kongens bryllup men nægtede at spise og drikke, han fik en lussing af mundskænken, som til straf blev spist af en løve. Thomas skulle bygge et palads til kongen men gav i stedet pengene til de fattige, derved havde han skaffet kongen et palads i Himmerige. Thomas prædikede kyskhed for en hofdame som fik omvendt dronningen, hvilket førte til Thomas død. Enten blev han stukket ihjel med en lanse eller dræbt med et sværd, her er legenderne ikke enige. Denne scene skal formodentlig fremstille Thomas som prædiker for kongen og dronningen. Thomas martyrium har formodentlig været skildret på korets østvæg, hvor der over hvælvet ses taget af en portbygning.

I korbuens top ses Maria i medaljon. Maria vender ud mod menigheden og har armene hævet til bøn, hun flankeres af 4 mandspersoner. Over Maria kan læses MARIA, de øvrige indskrifter er så medtagne, at de ikke kan tydes. I søndre vange øverst ses en person, der kan tydes som apostlen Thomas. Alle fire figurer har lange kjortler og kapper. Dragternes folder er lagt i parallelle halvcirkler, der danner hvirvler omkring knæ og skuldre. Kjortlernes snipper synes at svæve i paddehattelignende former, selvom figurerne ikke synes at bevæge sig. Ansigter og hænder er modelleret op i højlys med korte streger, bemærk især V-formen på Marias hals. Foldekastene er præget af den byzantinske stil fra ikoner, manuskripter, emaljer, fresker og mosaikker.

Legenda Aurea er en samling af helgenlegender samlet og kommenteret af dominikaneren Jacobus de Voragines o.1260. Tryk på nedenstående link og læs legenden om Sankt Thomas.

Sankt Thomas

Den romanske granitfont har tovsnoning under mundingsranden og kraftig tovsnoning ved overgangen mellem kummen og den runde fod. Fonten er ikke registreret i Mackeprang men hører til Roskildetypen.