Malmö Sankt Petri kirke

Tilbage til Liste over kirke


Malmö Sankt Petri kirke

Billedserie

Liste over billeder

Malmö Sankt Petri kirke

Skåne. Man har fundet rester af en romanske kirke fra 1200-tallet under Sankt Petri kirke. Byggeriet på den nuværende kirke blev påbegyndt i begyndelsen af 1300-tallet, den omtales første gang i 1346 som viet til Peter og Paulus. Et forbillede for Sankt Petri har været Maria kirke i Lübeck. I 1320 styrtede det første tårn ned og siden har kirkens tårn været udsat for flere ødelæggelser. Det nuværende tårn stammer fra 1890.

Kirken har mod syd haft et Anna-kapel, som nu er nedlagt, mod nordvest ses det såkaldte Kræmmerkapel, som har været tilholdssted for kræmmerlavet. Hele kirke har været fyldt med kalkmalerier. I 1555 blev hele kirken overkalket bortset fra nogle få våbenskjolde. I midten af 1800-tallet lod man kirkens puds banke ned som led i et beskæftigelsesprojekt for arbejdsløse, som trængte til fysisk arbejde, så de kunne holde varmen i den kolde vinter. Kræmmerkapellet var i mellemtiden blevet opbevaringsrum for byens brandsprøjte, og døren mellem kapellet og kirken var blændet, derfor blev kalkmalerierne i Kræmmerkapellet reddet. Altertavlen er udført af Henrik Könnicke i 1611.

Kræmmerkapellet blev opført af vantskærerne som et Kristi Legems-kapel i 1423. Senere blev det gravkapel for kræmmerne (klædehandlerne). Muligvis er udsmykningen foretaget i flere omgange. Udsmykningen i kapellet har lighed med udsmykningerne i Andreaskapellet og Birgittakapellet i Roskilde Domkirke samt Musikstuen i Helsingør karmelitterkloster. Over kapellet breder sig bladranker med blomster og frugter, i vegetationen hænger groteske figurer. Øverst på kapellets nord og vestvæg ses rester af en Dødedans. Udsmykningen skal muligvis ses som et forsvar for katolicismen. Reformationen fandt tidligt fodfæste i Malmö, derfor kan dateringen ikke sættes senere end til 1515, og forsvaret for katolicismen skal ses i lyset af de kraftige angreb som reformerte kræfter i Malmö rettede mod romerkirken i begyndelsen af 1500-tallet. I 1521 grundlagde Malmös borgmester et alter i kapellet til den barmhjertige Maria, samme år indgik Frederik I en aftale med byen, og herunder Knud Lavards gildet, der var samlingssted for byens forskellige gilder og lav bl.a. Kræmmerlavet. I bogen Gilder, lav og broderskaber i middelalderens Danmark (Syddansk Universitetsforlag, 2002 ISBN 87-7838-675-6) kan man bl.a. læse om forholdene i Malmö omkring reformationen. Kapellet har desuden haft et Kristi Legems alter og et Sankt Georgs alter. Billederne på væggene viser, hvor altrene har stået. På indgangsbuen mod syd ses en person med en klæderulle over nakken, med den højre hånd støtter han buen.

På nordvæggen ses i midten en ribbekonsol med tre hoveder, under hovedet ses Anna selv tredje og Katarina med hjul og sværd, mod vest ses Maria Magdalena med salvekrukke og mod øst Kristus som Smertensmand bundet til marterpælen samt fragmenter af Francesco. Øverst ses en frise med arkitektur og figurer, frisen er ret ødelagt, men man ser fornemt klædte figurer og skeletter, så det er formodentlig en Dødedans. På vestvæggen ses rester af Maria med barn og øverst fortsætter Dødedansen. På sydvæggen ses mod øst Sankt Georgs kamp mod dragen, i baggrunden til højre står prinsessen med lam, til venstre ses borgen, landskabet er perspektivisk udført, klædedragter og huse er fra samtiden (o.1500). Forlægget til dette billede er et stik af Dürer fra o.1500. Sydvæggen deles af en pilaster, hvorpå ses Sankt Laurentius med risten.

På sydvæggen mod vest ses Kristus i vinpressen. Motivet kan spores tilbage til 1100-tallet og har især været populært i Frankrig. Motivet fandt sin endelige udformning i 1400-tallet, hvor det fik stor udbredelse, det kan bl.a. ses på en udsmykning fra 1400-tallet i Lorenzkirche i Nürnberg. Under billedet har sikkert stået et alter for Kristi Legeme. Det tekstlige udgangspunkt er Esejas 63:3 "En vinpresse har jeg trampet helt alene...". Til venstre ses gammeltestamentlige patriarker og profeter, som graver (gøder) jorden for at forberede Kristus (Messias) komme. Øverst høster apostlene vindruerne og hælder dem i vinpressen, hvor de forvandles til Kristus blod. Kristus med kors på skulderen er vinpressen, der presser vinen (:Kristus blod). Kristus er det sande vintræ, der presses for menneskehedens skyld. De fire kirkefædre under vinpressen kommer vinen på tønder. Det er kirken (romerkirken) som forvalter vinen. Nederst til højre ses fornemt klædte mænd, der sænker tønderne ned i kælderen under en bygning, det er gejstlige (og muligvis verdslige) som gemmer vinen i kirken. Øverst til højre bringer de fire evangelistsymboler tønderne til en vogn, hvorfra en munk uddeler sakramentet. Personerne er klædt i fine renæssancedragter. Et fransk kobberstik fra 1500-tallet med dette motiv (Bib.nat. Paris) hjælper til forståelsen, her ses folk, der graver, og gejstlige med tønder samt vognen, som bringer vinen ud. På dette stik ligger Kristus i vinpressen uden kors.

Plan over motivernes placering

Det første motiv man ser, når man går ind i kirken, er vesthvælvet i kapellets første fag. Her ses Peter og Paulus omkring Veronikas svededug. Over dugen ses Pavens Tiare og to nøgler, romerkirken er vigtig i udsmykningen. Hvælvets udsmykning har mange våbenskjolde og dyr, som kan minde om dyrene i Physiologus. Hvælvets udsmykning hænger klart sammen med den romersk katolske kirke, og det må formodes, at det har været et manifest i den bitre strid mellem den katolske og den reformerte kirke. Klædehandlerlavet holdt møder i kapellet, og kapellet har været viet til Kristi Legems dyrkelse. Så formodentlig har her foregået ceremonier af mere mystisk karakter. Muligvis skal svikkelfigurerne med skjolde og våbenmærker forstås som lavsbrødre, der har haft deres plads i hierarkiet og har udført specielle roller under ceremonierne. Måske kan det sammenlignes med nutidens rollespil. Udsmykningen har dog endnu ikke fået en fyldestgørende fortolkning.

Østfagets vestkappe: Peter og Paulus med Veronikas svededug. Kirken er viet til Peter og Paulus, Veronika var klædehandlernes skytshelgen på grund af klædet. Over Veronikas svededug ses pavens våben, en tira og to nøgler. I sviklerne ses en Løve og en Grif (ørnehoved med løvekrop og slangehale), ørnen og løven er de to soldyr, som udtrykker det lykkebringende hos griffen, den beskytter frelsens veje og står ofte vagt ved Livets træ. Under løven ses en Svane med kvindehoved. Svanen er et symbol på den ubesmittede nøgenhed og kyskheden men kan også have betydning i retning af døden, svanen trækker månen om natten og hesten trækker solen om dagen, den fallosagtige hals og feminine krop giver svanen et hermafroditagtigt præg, som symboliserer den fuldkomne tilfredsstillelse, svanesangen er et symbol på glæden, der indeholder sin egen død. Nederst ses en kat med en mus i munden. Katten er et symbol på natten og døden. Motivet med Peter og Paulus, der holder Veronikas svededug, udvikles i 1460'erne.

Østfagets nordkappe: Fons Vitae (Livets brønd). De tre tidsepoker skildres gennem Livets træ, Livets vand og Livets bog. Træet er skabelsen (:bekræftelsen) vandet er opløsningen (:frugtbarhed og opløsning) bogen er bevarelsen (:den åndelige bevarelse af navne og mennesker). Vandet er dog ikke altid ensbetydende med livgivende kraft. I sviklerne ses et nøgent barn ride på et æsel og en mand ride på et blandingsvæsen, desuden ses et lille skjold med en kunstnersignatur.

Østfagets østkappe: Dommedag: Kristus sidder på en regnbue, fra hans mund kommer lilje og sværd. Over Kristus ses basunblæsende engle, Maria og Johannes Døberen flankerer Kristus. Kristus vender venstre hånd nedad mod Helvedsiden (Johannes Døberen) og opad mod Paradissiden (Maria) (denne gestus ses allerede i Vezelays udsmykninger fra 1100-tallet). Maria blotter sit bryst og beder om barmhjertighed. I sviklen ses en nøgen gøgler på en kentaur. Kentauren er ridderens modstykke, den symboliserer de kosmiske kræfter, som ikke styres af ånden men af lavere magter. Nederst ses en papegøje. I den persiske mytologi er fugle budbringere og symbol på sjælen, papegøjens evne til at tale forstærker betydningen. I et persisk digt fra 1200-tallet søger den lille grønne papegøje udødelighedens vand. I 1500-tallet havde gilder og lav udviklet sig til selskabsforeninger, hvor fastelavnsløjer og den såkaldte papegøje-skydning var yndede fornøjelser, muligvis kan sviklernes papegøjer havde sammehæng med disse fester

Østfagets sydkappe: Duel ved Fons Vitae. I sviklerne ses en kvinde ridende på en enhjørning samt en ugle (?) og en mand ridende på en enhjørning samt et fugleagtigt dyr med klove, muligvis en Basilisk, som er et fabeldyr med slangekrop, spidst hoved og en kam med tre opretstående takker, gnistrende øjne og krone på hovedet. Basilisken var udruget af en tudse fra et æg, som var uden blomme og var lagt af en hane. Dens blik var så dræbende, at den kun kunne dræbes, hvis den så sig selv i et spejl. Basilisken er én af de utallige vogtere af skatten, som legenden nævner.

Vestfagets vestkappe: Arma Christi. To engle bærer et klæde med Kristus våbenskjold, herpå ses tornekrone, hænder og fødder med sår og et hjerte gennemboret af en lanse. I sviklerne ses en mand og et våbenskjold med tre spydspidser samt en hejre med slange, desuden ses en mand med ternet våbenskjold og derunder en hejre.

Vestfagets nordkappe: Rankeslyng. I sviklerne ses en gøgler som bærer et våbenskjold med luth og øje, derunder en hejre som hugger sig selv (:Kristus som ofrer sit blod for menneskeheden), desuden ses en mand som bærer et våbenskjold, hvorpå ses en sort person med slange og fane (en djævel eller Antikrist ?), derunder ses et fugleagtigt dyr med klove og en hestesko i næbbet.

Vestfagets østkappe: Kristuslam på våbenskjold. Kristuslammet er omgivet af evangelistsymboler, Helligåndsduen svæver over skjoldet, fra lammet løber blod ned i en kalk. De fire evangelistsymboler omkring Kristuslammet er en ny ikonografi. I sviklerne ses mænd med våbenskjolde, på det ene er heraldikken forsvundet på det andet ses et fuglelignende dyr, derunder ses en ugle, som spiller sækkepibe.

Vestfagets sydkappe: Jesus i rosenkrans. Jesus sidder i en rosenkrans båret af to engle. Jesusbarnet holder et kors og en fugl (muligvis en papegøje). Normalt er det Maria med barn, som sidder i rosenkransen. I sviklerne ses mænd med skjolde, på det ene ses tre sværd, på det andet ses tang, hammer og ambolt (smedeværktøj).