Sanderum kirke

Tilbage til Liste over kirke

Sanderum kirke

Billedserie

Liste over billeder

Sanderum kirke

Odense hr., Odense amt, Fyns stift. Nordfyn. Apsis, kor og skib er opført i romansk tid, apsis og kor af granitkvadre over profileret sokkel i tre skifter, skibet af rå og kløvet kamp uden synlig sokkel, skibet er formodentlig lidt senere end kor og apsis. Omkring apsidens østvindue ses karmrester fra det oprindelig romanske vindue, over vinduet ses drueklaser og under vinduet en drage. På korets nordside ses et romansk vindue. Den tilmurede sydportal kan ses i skibets sydmur, nordportalen er næsten forsvundet. Tårn, våbenhus og skibets to korsarme er opført i sengotisk tid.

På kirkens hjemmeside kan ma læse en glimrende gennemgang af kirken, dens inventar og kalkmalerierne, bl.a. en gennemgang af altertavlen og en beskrivelse af de relikvier, man fandt i alterbordets helgengrav.

Sanderum kirke

Kor og skib har fået indbygget hvælv i sengotisk tid, formodentlig i forbindelse med den kraftige udvidelse af kirken, samtidig blev apsis adskilt fra koret ved en mur og fungerer i dag som præsteværelse. Altertavlen er udført på Claus Bergs værksted o.1515. Den trefløjede tavle har i midterskabet en figurrig Korsfæstelse og fire scener fra Passionen, i fløjene ses figurer, som muligvis stammer fra en tidligere altertavle fra 1400-tallet. Fløjene har desuden malerier med motiver fra Passionen samt Mariamed barn og Mikael Sjælevejer. Altertavlen er muligvis et forarbejde til altertavlen i Odense Domkirke. Prædikestolen dateres til 1631.

På siden Middelalderlige altertavler kan man læse mere om altertavlen i Sanderum. Tryk på nedenstående link, vælg Simpel søgning, skriv Sanderum i feltet og tryk på Start søgning.

Middelalderlige altertavler

Kirkens kalkmalerier blev afdækket af Kornerup i 1895. I apsishvælvet ses rester af en romansk udmaling fra o.1200, Kristus i mandorla omgivet af evangelistsymboler samt en apostelfrise. I korbuen og i korhvælvet ses kalkmalerier fra o.1525. I korbuen ses Kristoffer og Sankt Georg (eller det godes sejr over det onde). I hvælvet ses Kappeafrivningen i østkappen, i dette motiv får den lidende Kristus revet kappen af, så de blødende sår springer op, i tiden op til Reformationen dyrkede man Passionens lidelser, smerten og blodet blev understreget og fremhævet. I sydkappen ses Piskningen, man binder flere ris, så pinslerne understreges. I vestkappen ses Fremstillingen for Pilatus og i nordkappen Tornekroningen.

På korets nordvæg ses romanske kalkmalerier fra o.1200, de er delvist dækket af gotiske hvælv og består af to vandrette friser samt en overfrise med arkader og mænd i halvfigur. Fortolkningen af den øverste billedfrise diskuteres, i en artikel foreslår Karen Sorgenfrey, at det midterste felt skal tolkes som en scene fra Davids sidste dage (se nedenstående), Ulla Haastrup mener dog, at midterfeltet skal tolkes som Jesus fødsel og det venstre felt som Besøgelsen. Motivet i den nedre frise mod øst skildrer de to spejdere, som blev sendt ud og kom tilbage med en vindrueklase (4. Moseboge kap.13.2). Ofte er den forreste spejder skildret med jødehat, idet han vender sig væk fra drueklasen, motivet tolkedes af middelalderens teologer som Kristus på korset (bærestangen), den bageste spejder tolkedes som hedningen, der søger mod gud, sådan skildres spejderne ikke her. Kvinden der skubbes af en mand kan være Miriam, der jages ud af den jødiske lejr (4. Mosebog kap.12.14). I vinduesnichen ses en engel i toppen, i smigene Abraham og formodentlig Kain og Abels offer.

Karen Sorgenfrey: Davids sidste dage

I skibets 1.fag ses Den hellige familie i vestkappen (o.1525). Normalt fremstilles Den hellige Familie med Anna i midten og en række familiemedlemmer omkring hende, her ses tre familier. I midten Anna med jomfru Maria og Jesusbarnet på skødet, Anna rækker en frugt til Jesusbarnet, Jomfru Maria, Anna og Jesus har glorier, dette motiv kaldes også Anna Selvtredje. Mod nord ses endnu en kvinde med glorie og med barn på skødet samt på gulvet en dreng, der spiser med ske af en trebenet gryde, bag kvinden en skægget mand, begge drenge har glorier, det er jomfru Marias søster Maria Salome, der med Zebedæus fik to børn, Johannes evangelisten og Jakob (den ældre). Mod syd ses en kvinde med glorie, hun ammer en lille dreng og er omgivet af tre større drenge og en mand, alle drenge har glorie, det er jomfru Marias anden søster Maria Cleofas der med Alfæus fik de fire drenge Judas, Jakob (den yngre), Josef og Simon, de tre af drengene har glorie. Jomfru Marias mand Josef ses sovende i nordsviklen. De øvrige hvælvkapper har en Dommedagsscene, en Helvedsscene og en scene med Sankt Peter ved Himmelborgen, alle tre er kalket over.

Døbefonten af kalksten er importeret fra Gotland i anden halvdel af 1200-tallet. På den halvkugleformede kumme ses bægerblade på blomster, der er prydet med skæggede mandshoveder og dobbeltrosetter. Bladrelieffet er i spidserne formet som trekløvere. Den samme dekoration findes på Førslevfonten (Øster Flakkebjerg Hr.). De danner bindeled mellem gammelt og nyt. Konturen svarer til Bægerbladtypen. På mundingsrandens overside er indhugget initialerne NHS. Fonten er registreret i Mackeprang - Importerede kalk og sandstensfonte - Østlig import - Trekløverbuede.