Sønder Broby kirke

Tilbage til Liste over kirke

Sønder Broby kirke

Sønder Broby kirke

Sallinge hr., Svendborg amt, Fyns stift. Sydfyn. Apsis, kor og skib er opført i romansk tid af rå kamp over attisk sokkel med tilhugne kvadre ved åbninger og hjørner. Syddøren er bevaret i brug men noget omdannet, norddøren spores udvendigt i soklen, indvendigt står den som blændet niche, i skibets murværk spores oprindelige vinduer. Tårn og våbenhus er opført i sengotisk tid af munkesten, våbenhusets blændingsgavl er ombygget i 1779. I tårnets vestmur er indsat en romansk gravsten med to figurer under arkader, øverst en hellig person, nederst en figur med langt hår, muligvis en kvinde, betydningen er uvis.

Romansk gravsten indsat i murværket

Skibet set mod øst

Altertavle

Fragmenter af kalkmalerier i apsisbuen

Fragmenter af kalkmalerier omkring østvindue

Træfigur ved den tilmurede norddør

Døbefont (1)

Døbefont (2)

Døbefont (3)

Døbefont (4)

Døbefont (5)

Døbefont (6)

Døbefont (7)

Apsidens halvkuppelhvælv er oprindeligt, kor og skib har fået indbygget krydshvælv i sengotisk tid, korbuen er noget udvidet. I apsidens halvkuppelhvælv og på apsisbuen har man konstateret kalkmalerier fra romansk tid. På et tidspunkt efter reformationen er disse blevet overkalket og al viden om dem gik i glemmebogen. I 1862 udvidede man et rundt vindue mod øst, for at skaffe lys til et præsterum bag alteret, hvorved dele af apsidens udsmykning blev ødelagt. I 1970 gjorde sognepræsten opmærksom på skygger i kalken bag alteret efter et nyt varmeanlæg med luftindblæsning var blevet taget i brug. Nationalmuseet konstaterede rester af en mandorla samt evangelistsymboler og daterede dem til sengotisk tid. Under korgulvet findes en gravkrypt med seks kister, den såkaldte Windtz'ers begravelse. Ifølge en beskrivelse fra 1778 lod Schaffalitzky til Brobygård i 1771 kister med "de Trollers lig" nedsætte i jorden inde i begravelsen under koret.

I midten af 1980'erne viste det sig, at det nye varmeanlæg havde en uheldig indflydelse på murværket og et nyt elektrisk varmeanlæg blev installeret. Kalklaget var så medtaget, at det måtte repareres, og da en del af murværket faldt ned under reparationen, udviklede sagen sig i 1986 til en egentlig restaurering under Ulla Haastrup fra Kunstakademiets konservatorskole, restaureringen er beskrevet i en artikel i Broby lokalhistorie 1996. Man konstaterede fine romanske kalkmalerier i apsisbuen og en romansk bort omkring det oprindelige runde østvindue, som muligvis har været et rundbuet vindue. Tilstanden var imidlertid så ringe, at man opgav en restaurering. Fremme står nu et fragment af borten omkring det runde østvindue og et fragment af apsisbuens udsmykning. Her ser man en mand og det nederste af den liggende Maria fra den byzantinske fødselsscene, manden må være Josef. Mod syd ses det øverste af en engel, måske Bebudelsen for hyrderne. I den øvrige apsisbue har formodentlig været Bebudelsen og Besøgelsen mod nord og Flugten til Ægypten mod syd. I skibets østfag ses i hvælvet dekorativ udsmykning fra kredsen omkring Træskomalerne, i sydkappen står årstallet 1486, der formodentlig markerer årstallet for afslutningen af den store ombygning og indbygning af hvælvene.

Alterbordet dækkes af et renæssancepanel med hesteskoarkader. Prædikestolen i renæssance fra o.1625 har hjørnehermer og arkadefelter, der er tomme bortset fra Út, som er vendt ind mod nordvæggen. To ældre altertavler er nu ophængt ved orglet, et maleri af N. Simonsen fra 1854 og en klassicistisk opbygget tavle med nadverordene og årstallet 1769, denne altertavle stod fremme fra 1965 til 2002. Ved den blændede norddør står en træfigur, som man fandt på loftet i 1959, figuren fremstiller en kvinde med venstre hånde under kind og en fakkel i højre hånd, hun træder på et kranie, betydningen af denne figur er uvis, men man gætter på, det er et symbol på Opstandelseshåbet.

Jens Peter Ægidius har i bogen "Sønder Broby kirke beskrevet i historisk lys" (udgivet af Menighedsrådet for Sønder Broby sogn, 1999 ISBN 87-987415-0-0) samlet mange interessante oplysninger om kirken samt fundet gamle fotografier, der tilsammen beskriver kirkens udvikling.

Den nuværende altertavle er udført af Sonia Brandes i 2002, motivet er Den gode hyrde (Johannes kap.10 v.1-18), nederst står teksten til Davids salme nr.23. Sonia Brandes har udklippet motivet i forgyldt papir klæbet på kunststof og indsat det mellem to glasplader. Alt efter lysforholdene skifter tavlen karakter, om morgenen forsvinder motivet, når tavlen gennemskinnes af østvinduets lys, der spreder et gyldent lys i kirken, hen over dagen belyses tavlen af lyset fra sydvinduet og motivet træder tydeligere frem. I bogen Kunsten i kirken (Thanning og Appel, 2005, ISBN 87-413-6439-2) fortæller Mikael Wivel om altertavlen i Sønder Broby kirke.

Sonia Brandes (født 1946), tegner, grafiker, psaligraf (klippekunstner) og designer. Hendes foretrukne medie er papirklippet, hvor figurer bindes raffineret sammen med dekorative bånd. Siden debuten i 1972 har Sonia Brandes udført flere bogillustrationer. I de seneste år har hun arbejdet med klip i forskellige, indfarvede materialer, som gør dem velegnede til udsmykninger.

Læs mere om Sonia Brandes på KID. Tryk på nedenstående link og søg Brandes, Sonia

KID

Den romanske granitfont har på kummen ranker, som udgår fra et mandshoved, desuden ses Frelseren og en siddende mand med hovedet mellem hænderne samt en løve, kummen afsluttes øverst og nederst af en perlebort. Foden er keglestubformet med tovsnoning og nedadhængende tunger, på foden har man fundet spor af bemaling, som efter forordning fra Kirkeministeriet i 1882 blev renset af. Fonten tillægges Mester Hvicmanne, som har signeret fonten i Åstrup, i nabokirkerne i Hillerslev og Sandholts Lyndelse findes fonte, der har stiltræk fælles med fonten i Sønder Broby (Mackeprang s.126). To sekundære huller har formodentlig holdt et fontelåg. Ifølge Jakob Madsens visitatsbog fra 1589 stod fonten på daværende tidspunkt i tårnrummet, som har haft sin egen indgang.

På kummen ses et stort mandshoved, fra hvis mund udgår ranker, modstillet dette hoved ses et løvehoved. Mellem disse to hoveder ses den tronende Kristus med højre hånd hævet til velsignelse og en bog i venstre hånd, modstillet Kristus ses en siddende mand med albuerne hvilende på knæene og hænderne hævet, muligvis støtter han hovedet med hænderne. Mellem den tronende Kristus og løvehovedet ses en vegetativ udsmykning nærmest Kristus og nogle former, der kunne tolkes som en mand med økse, manden angriber Kristus eller den vegetative udsmykning.

På et fotografi af et papaftryk af kummens relieffer (Mackeprang s.130) er manden med øksen klart tegnet op, desuden ses løven angribe manden bagfra. Fonten er i dag placeret således, at netop denne scene vender ind mod væggen, hvorfor det kan være svært at tolke den. På fotografier kan man se øksen og det nederste af en fremadskridende figur, men ser man løvekroppen på den anden side af løvehovedet, kunne man med samme gode vilje opfatte strukturen som rester af en løvekrop. Bicorporates (Út hoved med to kroppe) var ikke ualmindelig i datidens fontekunst, kriger angribende Livets træ ses også i datidens ikonografi. Dog er det sjældent at se en angribende løve med frontalt hoved og Ún krop. Hænderne med øksen synes dog ret tydelige, så måske er det et løvehoved med to kroppe, der holder en kriger i munden, kampen mellem det onde og det gode ses ofte i samtidens stenkunst, og det er ikke altid, at løven er den onde. Fonten er registreret i Mackeprang - Fyn og Lolland-Falster - Den midtfynske type - Med figurer.