Rynkeby kirke

Tilbage til Liste over kirke

Rynkeby kirke

Billedserie

Liste over billeder

Rynkeby kirke

Bjerge hr., Odense amt, Fyns stift. Fyn. Kor og skib er opført i senromansk tid af teglsten. Bortset fra et enkelt tilmuret rundbuevindue i skibets sydmur er alle oprindelige detaljer forsvundet. Tårn, våbenhus og nordkapel er opført i sengotisk tid ligeledes i teglsten. Alle sengotiske tilbygninger har blændingsprydede kamtakgavle. Nordkapellet er muligvis opført som et dåbskapel men blev senere indrettet som gravkapel, i 1842 blev det inddraget som en del af kirken, Henrik Gyldenstjerne (død 1669) og Lisbet Podebusk (død 1680) har været gravsat i kapellet. Ved kirkens sydmur ses en gravsten over Agnes Henningsen og en romansk gravsten.

Tryk på nedenstående link og læs om Hardenberg-familien og herregården Skovsbo.

Hardenberg-familien og herregården Skovsbo

På siden Gravsten og epitafier kan man finde kirker med minder om Hardenbeg-familien samt medlemmernes anetavler. Tryk på nedenstående link og skriv Hardenberg i rubrikken over Find og tryk på Find. Derefter kommer en liste frem med links til kirker med relationer til Hardenberg, samt henvisninger til sider med anetavler for familiemedlemmerne.

Gravsten og epitafier

Kerteminde avis har udgivet en side med uddrag af Rynkeby kirkes historie. Tryk på nedenstående link og se artiklen.

Rynkeby kirke

Kerteminde by har en side om Rynkeby kirke. Tryk på nedenstående link og se siden.

Rynkeby kirke

Kor og skib fik indbygget hvælvinger i sengotisk tid. I koret ses et udhugget ansigt over nordvinduet. I korbuen og i tårnbuen ses rester af dekorativ udsmykning fra 1400-tallet. Altertavlen har rammeværk fra 1936 af Valdemar Munch, maleriet er fra 1849. Prædikestolen er fra slutningen af 1500-tallet. Korbuekrucifikset er udført af Erik Pedersen i 1938. Ved triumfvæggen mod nord er opstillet en romansk gravsten med et kors, der kan minde om et malteserkors, på korset ses Kristus i højt relief, korset ender nedad i et sværd, som gennemborer et dyr, der ligger på ryggen. I tårnrummet ses to romanske gravsten som ligeledes bærer malteserkors.

I nordkapellet afdækkede Gregers M. Lind i 1961 efterreformatoriske kalkmalerier, som dateres til o.1565. Motiverne er i østkappen og på østvæggen Dommedag, Korsfæstelsen, Piskningen og Tornekroningen, i de tre øvrige hvælvkapper ses musicerende engle, på nordvæggen ses 2 x 16 våbenskjolde, der altid har stået tomme. I Danish Foreign Office Journal nr.57 fra 1966 skriver Otto Norn, at undersøgelser har vist, at kalkmalerierne er blevet udført kort efter hvælvenes opførelse.

Nordkapellet blev i 1560'erne indrettet som gravkapel for familien Hardenberg, der ejede den nærliggende Skovsbogård. Erik Hardenberg (1534-1604) havde studeret de reformerte tanker og var tilhænger af dem, det må derfor formodes, at han har holdt tilsyn med arbejdet. På østvæggen har man fundet spor af et udkast til en Korsfæstelsesscene med Maria og Johannes omkring Kristus på korset. Erik Hardenberg har sikkert grebet ind og fået fjernet den katolske ikonografi med Maria og Johannes, i stedet har maleren indføjet Tornekroningen og Piskningen. I hvælvets østkappen ses en Dommedags-fremstilling. Mod øst skildres Kristus i fire situationer, øverst Dommedags-Kristus på regnbuen omgivet af 12 apostle og en sky af salige opstandne. Under Dommedagsscenen se Korsfæstelsen flankeret af Tornekroningen og Piskningen. Denne firedobbelte Kristus-fremstilling knytter sig til en reformatorisk udlægning af Kristus, som gennem sine lidelser og opstandelse befrier menneskeheden for Dommedagens følger.

I hvælvkapper mod syd, vest og nord ses 31 musicerende engle. De spillende engle har alle opmærksomheden rettet mod Kristus i østkappen. Instrumenterne er den bedste musikikonografiske udsmykning i Danmark. Her ses 11 blæseinstrumenter, to orgler, 15 strengeinstrumenter (guitar, hakkebræt, drejelire, gambe,) et tasteinstrument, en triangel og en bjælde. Omkring englene ses tomme skriftbånd. De har altid været tomme så meningen med dem kendes ikke. Interessant er det også, at englene spiller rigtigt, maleren har sikkert haft kendskab til musikudførelse. Muligvis har han arbejdet efter et tysk forlæg.

Den nordtysk påvirkning ved ansættelsen af fire giglere kort efter Frederik II's kroning i 1559 passer udmærket med det store antal strygeinstrumenter samt blandingen med blæserinstrumenter. De mange strygeinstrumenter tyder også på indflydelse fra italiensk musik, som var populær i tiden. Frederik II havde også ansat en italiensk musiker ved hoffet. Den engelske indflydelse med Broken Consort kom først til Danmark efter 1586 og har næppe haft betydning for denne udsmykning.

Sydkappe og nordkappe har begge to store orgler. Der er ikke tale om små positiver eller håndorgler, det er faststående kirkeorgler. I Venezia arbejdede man med Coro Spezzato, hvor kor og orkester blev delt op i mindre enheder, der placeredes rundt omkring på pulpiturer. Dette gav mulighed for at fylde kirkerummet med musik og give musikken en rumlig dimension, desuden kunne man arbejde med ekkovirkninger. Tiden havde stor interesse for de nye musikalske strømninger fra Italien, men er kalkmalerierne udmalet o.1565 er denne påvirkning næppe nået til Danmark. Set ud fra en musikikonografisk betragtning kan man derfor diskutere, om dateringen o.1565 er rigtig.

Forlægget kan være stik på forsiden af noder eller fra instrumentbeskrivelser, men de kan også tænkes at være tegnet efter instrumenter som Erik Hardenberg har haft på Skovsbogård. Hans tilknytning til hoffet kan også have skaffet kendskab til instrumenterne og deres betjening, idet man givetvis har benyttet disse instrumenter i hoffets consort. Det skal bemærkes at antallet af musikere ved Frederik II's hof i 1586 var 30. 10 "instrumentister" og 20 trompeterere, desuden havde man et kor på 20 medlemmer. I Rynkeby ses 31 spillende engle, hvilket næsten er identisk med antallet af musikere ved Frederik II's hof. Trompetererne var forpligtiget til at deltage i andre musikalske aktiviteter, derfor ville det være muligt at have set et orkester ved hoffet i 1586 som engleorkesteret i Rynkeby. Syv strygeinstrumenter og fløjten kræver en vis øvelse, men de øvrige strenge og tasteinstrumenter kunne en nogenlunde habil musiker betjene, blot der ikke krævedes virtuose udfoldelser, hvilket datidens musik sjældent gjorde. Trompetinstrumenter var det selvfølgelig nemt at besætte med 20 trompeterere i korpset og de øvrige blæsinstrumenter kunne betjenes uden større besvær af habile blæsere. Om korpset også har haft denne størrelse før 1586 er usikkert, men hvis det er tilfældet, eller kalkmalerierne kunne dateres senere, er det himmelske orkester måske nærmere de jordiske realiteter end man umiddelbart skulle tro.

Om denne englemusik er særlig himmelsk kan diskuteres. Blæserinstrumenter og især sækkepiber antyder verdslig musik, men datidens musikfremførelse skelnede ikke så nøje. Den firestemmige motet blev som udgangspunkt sunget men kunne lige så godt spilles. Man benyttede, hvad man havde både nodemæssigt og instrumentmæssigt. Om den engelske Broken Consort, som benyttede stort set alle de instrumenter man havde, skriver Praetorius i 1615-20, at det lød guddommeligt.

Hvis man vil høre, hvordan musikken i Rynkeby lyder, kan man lytte til Orlando di Lasso: Domine, ne in furore (Bodssalme nr.1) i en indspilning med Aachener Domsingknaben og Instrumentalensemble Rudolf Pohl, Archiv produktion 1975 (439 958-2).

Musikgruppen Ranild har udgivet en side om middelalderens instrumenter. Tryk på nedenstående link og læs siden. På siden kan man finde links til andre oplysninger om middelalderens instrumenter.

Musikgruppen Ranild

Tryk på nedenstående links og se en plan over instrumenterne i de tre hvælvkapper

Syddkappen

Vestkappen

Nordkappen

Tryk på nedenstående link og læs om Musikken mellem 1500 og 1600

Musikken mellem 1500 og 1600

Tryk på nedenstående link og læs om Musikken i Danmark 1536-1582

Musikken i Danmark 1536-1582

Tryk på nedenstående link og læs om renæssancens instrumenter.

Instrumenter i 1500-tallet

Tryk på nedenstående link og læs om Musikken i Venezia mellem 1500 og 1600

Musikken i Venezia mellem 1500 og 1600

Kilder:

Dorthe Falcon Møller: Klang på kalk, Forlaget Falcon 1996 ISBN 87-88802-11-6

Groves Dictionary of Music 5.udgave 1954

Ulrich Michel: Atlas zur Musik bind 1 Bärenreiter Verlag, 12oplag 1989 ISBN 3-7618-3022-X

Niels Schiørring: Musikkens Historie i Danmark Politikens Forlag 1977

Mogens Andresen: Historiske messingblæserinstrumenter Engstrøm og Sødring, København 1988 ISBN 87 87091 46 1

Recently discovered frescoes of the Reformation period Artikel af Otto Norn i Danish Foreign Office Journal nr.57 fra 1966.

Companion to medieval & renaissance music Udgivet af Tess Knighton og David Fallows Schirmer Books, New York 1992 ISBN o.o2-871221-8

Nils-Göran Sundin: Bilder ur musikens historia Mirage, Stockholm 1984 ISBN 91-970403-2-0

Danske slotte og Herregårde bind 7 Hassings Forlag 1965

Palle Lauring: Danmarkshistorie bind 8 Gyldendals Bogklub 1976

Den romanske granitfont har kraftig mundingsrand og derunder omløbende rundstav, på den firkantede fod ses hjørnehoveder og stiliserede træer. Fonten er registreret i Mackeprang - Fyn og Lolland-Falster - Vindingetypen.