Rødven stavkirke

Tilbage til Liste over kirke

Rødven kirke

Billedserie

Liste over billeder

Rødven stavkirke

Kirken minder ikke umiddelbart om en stavkirke, men skib og kor er opført efter de gængse principper med gulvlægter og stolper, der bindes sammen af vandrette stave og vægbeklædning af lodret stillede brædder. Den vandrette træbeklædning er fra en senere renovation. Sakristiet mod nord er opført i 1651. I 1689 blæste tagrytteren af og beskadigede en del af bygningen. I 1712 igangsatte den daværende præst, Thomas von Westen, en kraftig renovation af den nedbrudne kirke, som blev istandsat af Hans Knudsen fra Molde, der opførte en ny tagrytter, opførte et våbenhus foran vestindgangen, lagde nyt gulv i kirken, lagde nyt loft i kor og skib, samt fornyede altertavle, prædikestol og stoleværk. Kirken har haft en svalegang, som blev revet ned før år 1600. Om de skråtstillede støttebjælker er blevet sat op som støtte, da svalegangen blev nedrevet, vides ikke, men muligvis har de skråtstillede støttebjælker i Rødven været oprindelige.

De oprindelige døre mod nord og syd er bevaret bag den vandrette træbeklædning. Ved den seneste restaurering har man indsat låger, som kan åbnes, så man kan se de oprindelige portalindfatninger. Den nordre portal flankeres af pilastre med romanske detaljer, som dateres til 1100-tallet. Sydportalen har gotiske træk med svungen bladdekoration, som er usædvanlig for stavkirkeportaler, man daterer stilen til o.1300. Nærmere undersøgelser har vist, at nordvæggen består af materialer fra 1100-tallet, hvorimod sydsiden består af materialer fra o.1300, man anser det derfor sandsynligt, at kirken har gennemgået en kraftig ombygning o.1300. Skibets stolper er cylindriske, hvorimod korets stolper er firkantede. Under udgravninger har man fundet mønter fra slutningen af 1100-tallet, men ingen sikre spor efter ældre bygninger. Man mener dog, at det oprindelige kor har haft den halve størrelse af det nuværende. På vægbeklædningen mod nord har man fundet en latinsk tekst, der fortæller, at kirken blev indviet 16.oktober, men intet årstal, desuden har man fundet en runeindskrift: "Til Gud vil jeg." På sydvæggen har man fundet tegninger af et dyr og et vikingeskib med dragehoveder, disse kan ses bag en glasblade i kirkens sydvæg.

Kirken er blevet dekoreret i 1600-tallet med bladranker, geometriske borter, skriftbånd og arkitektoniske friser, loftet er bemalet med store rankefelter. I kirken er ophængt et krucifiks fra sidste halvdel af 1200-tallet. Alter, altertavle og prædikestol er fra 1712, prædikestolen blev bemalt i 1772. Korgitteret er antagelig fra middelalderen men indeholder materialer fra 1600-tallet. Døbefonten i træ er fra 1791, ved kirken har der oprindeligt stået et dåbshus, som man har fundet spor efter i kirkens nordvesthjørne, her har kirkens oprindelige font stået. I begyndelsen af 1900-tallet var den gamle kirke så forfalden, at sognets beboere valgte at bygge en ny kirke ved siden af den gamle, som blev overtaget af Foreningen til norske Fortidsminders bevarelse, der siden har holdt den ved lige. I nyere tid er kirken kommet ind under Rigsantikvarens stavkirkeprogram, der har til formål at undersøge og istandsætte de gamle kirker, så ejerne fremover selv kan vedligeholde kirkerne.

Fortidsminneforeningen har en side om stavkirker, tryk på nedenstående link for at se siden.

Stavkirker