Ranum kirke

Tilbage til Liste over kirke

Ranum kirke

Billedserie

Liste over billeder

Ranum kirke

Slet hr., Ålborg amt, Viborg stift. Himmerland. Kor, skib og korsarme er opført i 1909 ved arkitekt C.M. Schmidt af mursten i senromansk stil, inspireret af de sjællandske teglstenskirker og den cisterciensiske klosterkirke i Vitskøl, tæt ved Ranum. Oprindelig havde korsskæringen en tagrytter. I slutningen af 1920'erne besluttede man at tilføje vestpartiet med to tårne tegnet af H. Lønborg-Jensen, inspireret af bl.a. Tveje Merløse kirke, byggeriet blev afsluttet i 1931.

Tryk på nedenstående link og læs mere om Ranum kirke på sognets hjemmeside.

Ranum kirke

Skibet er dækket af et tøndehvælv. Korpartiet er hævet fire trin over skibet. Kirkens inventar er hovedsageligt tegnet af C.M. Schmidt. Alterbordets forside er inspireret af de gyldne altre, det forgyldte retable er nu placeret i menighedssalen. Døbefonten er udført i kobber med smedejernsornamenter og et fodstykke af grønt marmor. Prædikestolen er udført i teglsten. På væggen ses et kors fra 2003 af Erik Heide.

På østvæggen ses en fresko af Niels Larsen-Stevns, Kristus genkomst, udført i 1921 på initiativ af forstander ved Ranum Seminarium, Peter Thaaning. Øverst kommer Kristus brusende frem flankeret af basunblæsende engle. Nederst til højre har folk skrækslagne kastet sig på jorden. Nederst til venstre er en løbsk hest foran en hestevogn.