Ørsted kirke

Tilbage til Liste over kirke

Ørsted kirke

Ørsted kirke

Båg hr., Odense amt, Fyns stift. Nordfyn. Kirken var muligvis viet til Sankt Jørgen i middelalderen. Af den oprindelige romanske kirke står skibets langmure opført af rå kamp over en enkel profilsokkel, der har muligvis været anvendt tilhugne kvadre til hjørnerne. Norddøren spores i murværket, syddøren er stadig i brug, øst for syddøren ses en reliefkvader med en løve, der angribes af en kriger med sværd og skjold, på stenen står med runer: "Eskil i Gård skar Samson, han dræbte løven." En egetræsoverligger i norddøren er efter en dendrologisk prøve dateret til 1140, hvorfor opførelsen af den oprindelige kirke dateres til senest 1150. Koret har oprindelig været noget kortere men er formodentlig blevet forlænget mod øst i senromansk eller tidlig gotisk tid i slutningen af 1200-tallet. I østgavlen ses et tilmuret romansk vindue. Tårn og våbenhus er opført i sengotisk tid.

Skibet set mod øst

Østvæg mod nord

Østvæg mod syd

Skibets nordvæg mod vest, vest for vinduet

Skibets nordvæg mod vest, øst for vinduet

Skibets nordvæg mod øst, Dommedag

Skibets nordvæg mod øst, Basunengel vækker de døde

Døbefont

Kor og skib har fået indbygget hvælv i sengotisk tid. Kirken har tidligere haft en altertavle i renæssance fra o.1600 med våben for Gabriel Knudsen Akeleye og fru Hellradt Sparre. Prædikestolen fra 1598 svarer til prædikestolen i Gamtofte. I tårnet er indrettet et gravkapel for familien Rantzau, gravkapellet er adskilt fra skibet. En større istandsættelse af kirken blev påbegyndt i 1997. Under arbejdet fandt man kalkmalerier på skibets nordvæg og østvæggen. Læs mere om dette på kirkens hjemmeside, tryk på nedenstående link.

Ørsted kirkes hjemmeside

Kalkmalerierne blev fundet under istandsættelsen af kirken i 1997 og færdigrestaureret i år 2000, de dateres til o.1300 og knytter sig stilmæssigt til andre kalkmalerier fra den tidlige gotik. Her skal nævnes den nu overkalkede udsmykning på triumfvæggen i Århus domkirke (se Danske Kalkmalerier bind 3 s.136), korhvælvet i Skibby kirke, Kirkerup kirke og Birkerød kirke. Kalkmalerierne i Ørsted er godt bevaret men gennembrydninger til vinduer o.l. har ødelagt flere afsnit, hvorfor de kan være svære at tolke, men så meget er bevaret, at man kan se, der er tale om en unik ikonografi.

På skibets nordvæg mod øst ses en dommedag. Engle blæser i basun og de døde står op af gravene, længst mod øst bukker en basunengel sig ned for at vække en tunghør, der er ved at komme for sent. I midten ses den dømmende Kristus i mandorla, han sidder på regnbuen og med fødderne på en halv jordklode. Omkring Kristus ses sol og måne, fra hans mund udgår to sværd, sværdet mod vest har stråler eller flammer. Kristus flankeres af engle med Passionens symboler. Mod øst står sjælene klar til dom. Mod vest ses en basunengel og en person med det øverste af hovedet kappet af, måske Dionysius.

På østvæggen mod nord ses et skib med sejl, skibet vender forstavnen mod nord, i skibet sidder to mand med årer, en mand ved roret og i forstavnen står en mand med strudhætte. Den stående mand kommunikerer med en stående kriger på land, krigeren bærer et dyr over nakken, længst mod nord kommer en rytter ridende. Syd for båden ses en borg med to tårne, i borgen sidder en kronet kvinde, måske tager hun afsked med de sejlende. Under østvinduet ses Maria og Johannes omkring Kristus på korset. Syd for vinduet ses to figurer, den nederste står med en stor blæsebælg, hvad den øverste foretager sig er svært at sige, måske kommer han med brænde til den ild, der brænder inde i byen, som er markeret ved et tårn. Over flammerne står en figur med noget i hånden, måske brænde, der kastes ned i flammerne. Syd for ilden står en stor figur, der muligvis er kronet, resten af kalkmaleriet er forsvundet.

På skibets nordvæg mod vest ses fragmenter af en rytterscene muligvis en jagtscene. Længst mod vest ses en rytter med lanse og skjold, bag på hesten sidder en kvinde. Foran denne rytter ses et fragment, som kan være svært at tyde, det er muligvis bagdelen af en hest, plettede heste ses ofte i kalkmalerierne fra denne tid, og man kan ane noget på hestens ryg, der kunne minde om en saddel. Øst for vinduet ses en stående kronet person og jagtende hunde, der ser bagud. Bag kongen ses en fugl, formodentlig en falk, der sidder på et dyr, man ser dets hale komme frem foran kongen. Det sekundære hvælv dækker resten af kalkmalerierne på skibets nordvæg.

Selvom store dele af udsmykningen er bevaret ret godt, er der store lakuner, som gør tolkningen svær. På østvæggen mod nord ses en rytter, et skib og en borg med en kronet kvinde, mod syd ses en stor figur, muligvis med krone, stå foran mindre personer, der er i færd med at tænde ild. Den store person vender sig mod syd, hvor kalkmalerierne er forsvundet. Under østvinduet ses en Korsfæstelsesgruppe. Motiverne kunne have tilknytning til legenden om Eustacius, som den beskrives i Legenda Aurea (tryk på nedenstående link). Eustacius flygter fra Rom, da ulykkerne rammer hans hus, han sejler til Ægypten men bliver sat i land, da han ikke kan betale, og hans hustru bliver taget i pant af kaptajnen. Da Eustacius har besejret Roms fjender og vender tilbage til Rom, vil han ikke ofre til guderne, derfor lader Hadrian Eustacius og hans familie brænde i en ovn, den store figur mod syd kunne være Hadrian, og ilden den ovn, hvor Eustacius og hans familie bliver brændt. Men det centrale motiv med Eustacius foran hjorten med kors mangler, det kunne dog have siddet i østvinduet som glasmaleri, over korsfæstelsen.

Eustacius legende i Legende Aurea

På skibets nordvæg mod vest ses en rytterscene og en jagtscene, muligvis har de hørt sammen. Eustacius ridder fra Rom med sin hustru og børn, men det er næppe dette vi ser på skibets nordvæg, her angriber en rytter med skjold og lanse, hvilket sammenhæng kvinden bag på hesten har med historien er ikke klart. Øst for vinduet ses en jagtscene med hunde en stående kronet person og en jagtfalk på et dyr. Heller ikke dette motiv synes at have sammenhæng med legenden om Eustacius. I bogen "Stenbilleder" (Nyt Nordisk forlag Arnold Busk 1995 ISBN 87-17-06514-3) skriver Søren Nancke Krogh på s.129 om Uheldige helte. Theoderik (eller Didrik af Bern) beskrives som Alexanders modsætning i nordiske skrifter fra slutningen af 1200-tallet. Theoderik blev lokket af djævlen til at jage en hjort dybt ind i skoven, hvor han blev modtaget af djævlen. Motivet har rødder tilbage i den kristne ikonografi og skal vel opfattes som et Memento Mori, som historien om de tre levende og de tre døde konger (se bl.a. Skibby kirke). Legenderne om Eustacius, Hubertus, Theoderik og Didrik af Bern blandes ofte sammen. Læs Eustacius helgenlegende på Den norske katolske hjemmeside, tryk på nedenstående link.

Eustacius helgenlegende

I Verona på San Zeno kirkens vestportal ses Didriks jagt, på det nederste relief mod syd ses en rytter med jagthorn og hunde, der jager en hjort mod en figur der synes at stå i en port, på relieffet ses en falk sidde på et dyr. Reliefferne i Verona dateres til o.1140 og er udført af lombardiske stenhuggere. Det var stenhuggere fra Lombardiet, der arbejdede på Lund Domkirke i første halvdel af 1100-tallet, og motivet med Didriks jagt ses flere steder i den nordiske reliefkunst fra denne tid. Måske har de lombardiske stenhuggere taget motivet med til Norden. På en dør i Valthjofstadir kirke på Island ses en scene med en kriger til hest, der dræber en drage og redder en løve, krigeren dør og løven ligger på gravstenen, i denne fremstilling ses også en falk, falken tolkes hos Søren Nancke Krogh som et symbol på forgængeligheden. Motivet med de tre levende og de tre døde konger er også en jagtscene med falke, og Livshjulet er ligeledes et forgængelighedssymbol, hvor fyrsten bliver mindet om, at magten kun er til låns, intet varer evigt. Jagtmotivet som Memento Mori fortsætter op gennem tiden, i Elmelunde kirke ses kalkmalerier fra o.1500, i skibets 1.fag ses en jagtscene i sviklerne, hvor man ofte placerede moraliteterne.

Relief på Verona San Zenos vestportal

Dateringen for den oprindelige kirkes opførelse til o.1150 og det ret brede skib kunne tyde på, at området har hørt under kronen. Tiden var ret urolig, stridighederne mellem Svend, Knud og Valdemar var voldsomme, og et så stort kirkeprojekt må betyde, der har stået en betydelig person bag byggeriet, måske Svend. Ombygningen i slutningen af 1200-tallet og kalkmaleriernes udførelse sker også i en urolig tid. Erik Klippinge er blevet myrdet og hans dronning regerer for den umyndige Erik Menved, der bliver regent som 18-årig. Igen må der være tale om betydningsfulde personer bag udbygning og udsmykning. Har området været kongeligt jagtområde, ville det være naturligt at vælge jagtmotiver til udsmykningen. Samtidig ville det være naturligt at minde om livets og magtens flygtighed i en tid, hvor situationen skiftede hurtigt. I Ringsted Sankt Bendts kirke og i Tømmerup kirke (Ars hr.) ses kalkmalerier fra samtiden som har et klart politisk indhold, måske har kalkmalerierne i Ørsted også et politisk budskab til samtiden. Legenda Aurea skrives i midten af 1200-tallet og bygger på de legender, som var kendt i tiden. Legendematerialet var stort og blev ofte tilpasset lokale forhold, hvorfor det kan være svært, at tolke ikonografien efter Legenda Aurea og andre hovedkilder. Ikonografien i Ørsted kirke indeholder mange uløste gåder, som venter på en afsløring. Med dette har jeg gjort et forsøg på at påpege visse muligheder.

Den romanske granitfont har fire hoveder øverst på kummen. Fonten er registreret i Mackeprang - Fyn og Lolland-Falster - Højby-Dalumtypen - Højby-Dalumgruppen.