Ormslev kirke

Tilbage til Liste over kirke

Ormslev kirke

Ormslev kirke

Ning hr., Århus amt, Århus stift. Østjylland. Skibets flankemure stammer fra en romansk kirke opført af kamp og frådsten i begyndelsen af 1100-tallet. Begge de rundbuede døre er bevaret, norddøren tilmuret, syddøren stadig i brug. To oprindelige vinduer er bevaret i nordmuren som indvendige nicher. I sengotisk tid blev det oprindelige kor erstattet med det nuværende langhuskor, koret har hjørnelisener og øverst en fladbuefrise, der hviler på aftrappede konsoller, samtidig blev tårn og våbenhus tilføjet, tårnets overdel blev fornyet i 1734. Den sengotiske kirke har haft korsarmskapeller, som blev nedrevet i begyndelsen af 1600-tallet, de tilmurede arkader ses i murværket. Mod øst er opført en udbygning med halvtag og halve kamtakgavle mod nord og syd, udbygningen fungerer som sakristi.

I 1477 blev kirken købt af Århus-bispen Jens Iversen Lange (biskop 1449-82). Umiddelbart efter skænkede Århus-bispen kirken til det nyoprettede Jerusalems Vikarie ved Vor Frue alter i domkirken. Kirken forblev i vikariets eje til dets sidste ejer døde i 1557, derefter overgik kirken til Jens Iversen Langes slægtning, Ebbe Skram, der overtog jorden, kirken tilfaldt kongen. Kirken var i kongens eje til 1660, hvor den blev overdraget til Mogens Friis af Friisenborg. Kirken forblev under Friisenborg til 1802, da den blev solgt på en auktion til Jens Knudsen i Tåstrup, der i 1805 overdrog kirkebygningen til sognet. I 1956 overgik kirken til selveje.

Tryk på nedenstående link og se kirkens hjemmeside.

Ormslev kirke

På kirkegården ses familiegravsted for Hendrik Pontoppidan, på gravstedet ses bl.a. en gravsten for skuespilleren Clara Pontoppidan, der var gift med et barnebarn til præsten Dines Pontoppidan, far til forfatteren Henrik Pontoppidan. Henrik Pontoppidan ligger begravet på Rørvig kirkegård.

Pontoppidan er en dansk præste- og embedsmandsslægt, hvis navn er en latinisering af Broby. Til den ældre linje hører to biskopper med navnet Erik Pontoppidan. Dines Pontoppidan (1814-79) var far til forfatteren Henrik, lægen Knud og højskoleforstanderen Morten Pontoppidan. Sidstnævntes søn, lægen Poul Vilhelm Pontoppidan (1889-1953), blev i 1920 gift med skuespilleren Clara Pontoppidan. Dines Pontoppidan var søn af Børge Dinesen Pontoppidan (1776-1854) søn af Dines Børgesen Pontoppidan (1733-1791) søn af Børge Dinesen Pontoppidan (1683-1758). Hendrik Pontoppidan (1814-1901) var søn af Børge Dines Pontoppidan (1768-1817) søn af Johan Ludvig Christian Pontoppidan (1735-1799) søn af Børge Dinesen Pontoppidan (1683-1758).

Henrik Pontoppidan (1814-1901) blev født i Ræhr ved Thisted. Han etablerede sig som købmand i Hamburg i 1841. Han fungerede som kommissær for Nationalbanken og som bankier for dansk erhvervsliv. Han var dansk generalkonsul i Hamburg i 1851 og medstifter af Dansk-Skandinavisk Forening. Han gav rundhåndede bidrag til industrielle og særligt landøkonomiske foretagender f. eks. Det danske Hedeselskab. I 1867 købte Hendrik Pontoppidan godset Constantinsborg syd for Århus, og han drev godset frem til en mønstergård.

I Skanseparken i Århus står en buste af Hendrik Pontoppidan. Tryk på nedenstående link og se busten.

Skanseparken

Tryk på nedenstående link og læs mere om Hendrik Pontoppidan og Constantinsborg.

Constantinsborg

Skibets sydmur

Korets sydmur

Korets østgavl

Gravsted for Hendrik Pontoppidan

Skibet set mod øst

Altertavle

Korhvælv (1)

Korhvælv (2)

Døbefont

Langhuskoret har otteribbede hvælv, skibet har krydshvælv. Den lille korudbygning står i forbindelse med langhuskoret ved en falset, affaset spidsbue. I korets østlige hvælv har man afdækket en kalkmalet udsmykning fra begyndelsen af 1500-tallet. Alterbordet dækkes af et renæssancepanel, altertavlen er et renæssancearbejde fra slutningen af 1500-tallet, malerierne er udført af Lyders i midten af 1800-tallet, formodentlig er det kopier efter italienske malerier, krucifikset er skåret af Lucien Hecklen i 1957. På altertavlen ses skriftsteder fra den såkaldte Resen Svane bibel, der udkom i 1647 og hørte til de lærde præsters bibliotek, normalt var det ikke en bibel, der blev citeret for den brede befolkning. Skriftstederne er formodentlig valgt af præsten som påmindelse til sig selv og andre præster, nederst står henvisninger til Nadveren, de øvrige citater er påmindelser om præstens gerninger og pligter. De øverste citater er senere tilføjelser. Prædikestolen i senrenæssance dateres til o.1630.

I heftet Vejledning til danske kirke 4 (Hikuin, 2004 ISBN 87-90814-30-4) kan man læse mere om Ormslev kirke.

Den romanske granitfont har glat kumme med riller og tovstav, den keglestubformede fod har kors, foden er muligvis omhugget i nyere tid. Fonten er ikke registreret i Mackeprang