Ørsted kirke

Tilbage til Liste over kirke

Ørsted kirke

Billedserie

Liste over billeder

Ørsted kirke

Rougsø hr., Randers amt, Århus stift. Djursland-Randersegnen. Kor og skib er opført i romansk tid af fint tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel. I syd og nordmur kan ses tilmurede romanske vinduer. I korets flade østvæg er det romanske vindue stadig i brug. I korets sydvæg ses et tilmuret spedalskhedsvindue. Tårn og våbenhus mod nord er sengotiske tilføjelser opført af munkesten og nedrevne granitkvadre. Kirken har flere væsentlige værker af den romanske stenmester Horder.

I sydportalens tympanonfelt ses to modstillede løver, som hvæser ad hinanden. De er i ret højt relief og ligner ikke Horders øvrige ret tamme løver. Det må derfor formodes, at overliggeren er udført af en anden mester. På karmstenen mod vest ses øverst Kong Saul og indvendigt David med harpe. Saul har et fast blik, der sikkert har virket stærkt med bemaling. Sauls krone svarer ret nøje til en kongekrone på en alterbordsforside fra Ølst kirke, hvilket er med til at datere Horders arbejde. På karmstenen mod øst ses Kristus med korsglorie og livets bog, der er et af Horders yndlingsmotiver. Herunder ses Syndefaldet med Kundskabens træ, hvor slangen bugter sig, omkring træet står Adam og Eva med figenblade. Nederst ses to figurer i tidens dragter. De forestiller formodentlig et stifterpar, idet den ene står med en rund genstand i hånden.

I korets sydmur ses en tidligere korbuekragsten indmuret ved præstedøren, i tårnets sokkel ses den anden korbuekragsten. I våbenhusets sokkel ses en portaldel med tronende Maria med barn og en mand med hat. Man har undergravet denne sten og konstateret, at der er rankelsyng på undersiden, det er derfor rimeligt at antage, at stenen har været karmsten i en portal. I Ørsted kirke findes et større antal arbejder af Horder, kun fonten er næppe af Horder men en efterligning, hvilket kan undre. Den udvendige nordportal virker rimeligt helstøbt, hvorimod sydportalen er sammensat af forskellige dele. Præstedørens reliefsten er en korbuekragsten eller en del fra en portal, og de to reliefsten i soklen er henholdsvis en korbuekragsten og en karmsten. Om disse reliefsten er samlet fra nedlagte kirker i omegnen eller er rester fra en større ombygning i Ørsted, vides ikke.

I Poul Pedersens database på internettet ses billeder af karmstenen, indsat i våbenhusets sokkel. Her ser man tydeligt manden under den tronende Maria samt rankeslynget på undersiden, der er blevet fotograferet ved hjælp af et spejl, efter stenen er blevet undergravet.

I nordportalens tympanonfeltet ses en Majestas Domini. Kristus sidder med bog i venstre hånd og den højre hånd oprakt til velsignelse. Han flankeres af to siddende figurer, muligvis apostle men uden attributter, måske Peter og Paulus. På karmstenene ses 10 billedrelieffer. De fornemme personer skildres tronende. Mod øst ses udvendigt tronende Maria, hvor jomfruhåret er markeret. Udvendigt mod vest ses en siddende person med bog og pegende finger, måske er det evangelisten Johannes, der peger op mod tympanonfeltet, hvilket kunne antyde en forbindelse til Apokalypsen. Maria er fremstillet uden barn, men hovedlinet under glorien viser tydeligt, det er Maria. Når Maria er fremstillet uden barn, kunne figuren indvendigt mod øst øverst være Gabriel i Bebudelsen, det kan også være Kristus, dog mangler korsglorien, men den kunne være malet, den pegende pinger kunne hentyde til en evangelist, en mulighed er også Johannes Døberens mor, Elisabeth, og dermed en hentydning til Besøgelsen. De øvrige figurer på karmstenene har ingen attributter, blot glorie og lang dragt. De adskiller sig kun ved håndstillingerne. Her må enhver form for tolkning opgives, blot kan man konstatere, at det er hellige personer.

Overliggeren over norddøren indvendigt kan have været en døroverligger, men det er også muligt, at den har fungeret som karmsten. Overliggeren over den indvendige niche mod syd må afgjort være skabt som karmsten til en portal. Dens længde kan ikke måles, da den er delvist skjult bag en hvælvingspille. Den har Horders tovsnoning i hjørnet og på forsiden to relieffer, Kristus med korsglorie og en figur, der kan minde om de ubestemmelige figurer på kirkens nordportal. På stenens inderside ses en akantusranke, der adskiller sig fra Horders sædvanlige ranker. Som visse akantusranker på Århusegnen har den små spiralformede knopper.

Tryk på nedenstående link og læs mere om kirken og herregården Stenalt, som har haft tilknytning til kirken

Ørsted kirke

Kor og skib fik hvælvinger i sengotisk tid, formodentlig samtidig med opførelsen af tårn og våbenhus. I hvælvet ses håndværkerudsmykninger bl.a. en fugl og en ræv, som formodentlig skal illustrere historien om storken og ræven. Kirken har flere minder om Jakob Bjørn og Anne Krabbe til Stenalt, som har tilført kirken adskillige gaver bl.a. en fornem kalk. Et sydligt gravkapel for ægteparret blev opført i 1595 men er nu nedrevet.

Korbuen er blevet udvidet i sengotisk tid, de tidligere romanske korbuekragsten er formodentlig nu anbragt ved den sydlige præstedør og i våbenhusets sokkel. I korbuen ses en mindetavle, der fortæller om de gaver, som Jakob Bjørn og Anne Krabbe skænkede kirken. I nordvangen ses en niche med kalkmalerirester. Altertavlen er udført efter forbillede fra Ålborg Vor Frue og bærer årstallet 1638 i midterfeltet ses en reliefskåret Nadverfremstilling, altertavlen bærer våben. På alterbordets forside ses Nadveren og våben for Jakob Bjørn og Anne Krabbe, hvis våben også ses på stolegavle i kirken. Prædikestolen dateres til 1580 og bærer Bjørn Andersens våben.

I koret og i tårnrummet ses flere gravsten over ejere fra Stenalt. Bjørn Andersen (død 1583) med hans to hustruer Sidsel Ulfstand og Karen Friis. Jakob Bjørn (død 1596) og hans hustru Anne Krabbe. Laurids Mus og hans hustru Mette Nielsdatter Rosenkrantz (død 1436), kun hustruen er afbildet. Anders Jakobsen Bjørn (død 1490) og hans hustru Anne Lauridsdatter Muus.

På siden Gravsten og epitafier er kirkens heraldik grundigt beskrevet. Tryk på nedenstående link, vælg Kirker, vælg Ø og søg Ørsted, der er flere indgange til Ørsted også til Ørsted på Fyn.

Gravsten og epitafier

Den romanske granitfont har ranker på kummen og firkantet fod med figurer på hjørnerne, figurerne er nærmest skulpturelt udført. Fonten er ikke typisk for Horder og regnes for en efterligning. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Djurslandstypen, Efterligning.