Notmark kirke

Tilbage til Liste over kirke

Notmark kirke

Notmark kirke

Als Sønder hr., Sønderborg amt, Haderslev stift. Sønderjylland. Kirken var i middelalderen viet til Vor Frue. Kor og skib er opført i romansk tid af rå kamp. Koret er formodentlig forlænget mod øst i midten af 1500-tallet. Det brede tårn er opført i senromansk tid, nederst af marksten med munkesten i detaljerne, øverst udelukkende af munkesten, det øverste stokværk stammer fra en ombygning i 1500-tallet. Våbenhuset stammer formodentlig fra samme periode.

Notmark kan betyde marken med den knudede bakke. Det brede tårn har muligvis fungeret som forsvarstårn i den ustabile periode i anden halvdel af 1100-tallet, i 1168 hjembragte venderne 700 alsiske fanger, som blev solgt på slavemarkedet i i obotriternes hovedstad Veligard (Mechlenburg). Tårnet er 13 meter bredt og er et af de bredeste kirketårne i Danmark. Efter reformationen blev Cruckow kirkens første lutherske præst i 1550, sønnerne i Cruckow-familien var præster i Notmark frem til slutningen af 1600-tallet. Den sidste Cruckow nedrev den gamle præstegård og byggede den nuværende i 1668, her har Kingo været på besøg.

Kirken er markant præget af lensmanden Thomas Sture (1507-1563), der ejede Gammelgård og Helvedgård på Als. Thomas Sture var kongens amtmand på Sønderborg Slot og ansvarlig for Christian II's forvaring, mens han sad som fange på slottet. Thomas Sture ligger formodentlig begravet under højalteret. Tidligere fandtes Thomas Stures rustning og sabel i kirken, rustningen er nu forsvundet og sablen er deponeret på Sønderborg slot. På det kongelige Bibliotek findes et pergamenthåndskrift fra 1400-tallet, det såkaldte Notmarkmanual, en håndbog til liturgiske handlinger, Frederik III modtog (eller bortførte) håndskriftet ved et besøg i kirken 9. september 1669. (Kilde: kirkens brochure)

På siden Sønderjylland rundt skriver Torbjørn Ydegaard om Als, herunder kirkerne på Als. Tryk på nedenstående link.

Sønderjylland rundt, Als

Skibet set mod øst

Altertavle

Kalkmalede våben i korhvælvet

Døbefont

Skibet har bjælkeloft, koret fik indbygget hvælv i midten af 1400-tallet og er formodentlig blev forlænget mod øst i midten af 1500-tallet. Korbuen er blevet udvidet i forbindelse med hvælvslagningen i midten af 1400-tallet. Kalkmalerierne i korets vestfag blev kraftigt opmalet i 1907. I nord og østkappen ses stadig våben og årstallet 1564, i de øvrige hvælvkapper har været en Dommedag, som nu er overkalket, da overmalingen var for dårlig og uinteressant. Våbnene er noget forvanskede men kan tolkes som våben for Otto Breide og hustru i nordkappen og Thomas Sture og dennes enke i østkappen. Årstallet fortæller, at det må være Thomas Stures enke Berthe Ahlefeldt, som har ladet våbnene male, idet Thomas Sture døde i 1563. Muligvis er de blevet malet i forbindelse med østudvidelsen.

Altertavlen er en sengotisk fløjaltertavle med Marias himmelkroning i midterskabet, himmelkroningen flankeres af Johannes Døberen og en bispehelgen, på skillesøjlerne ses fire små figurer, der fremstiller helgeninderne Barbara, Margareta, Dorothea og Katarina, øverst ses kirkefædrene, i fløjene ses apostlene. Prædikestolen i ungrenæssance er formodentlig bekostet af Thomas Stures enke, Berthe Ahlefeldt, prædikestolen bærer våben for Sture og Ahlefeldt, den stammer formodentlig fra samme værksted som prædikestolene i Kettinge og Tandslet på Als. På skibets nordvæg er opsat et epitafium i sandsten over Thomas Sture og Berthe Ahlefeldt, epitafiet er udført af Jacop van der Borch i 1569. På korets nordvæg er ophængt et epitafium fra 1697 over amtmand Johan Franz von Aichelberg og frue, i storfeltet ses Ezekiels syn af de dødes opstandelse. Korbuekrucifikset på korets nordvæg dateres til o.1525 og svarer til korbuekrucifikset i Ørsted kirke på Fyn. Orglets facade i senbarok stammer fra 1769.

Den romanske granitfont har ranker på kummen og hjørnehoveder på den firkantede fod. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Sønderjyske rankefonte - Den sydlige gruppe.