Norra Strö kirke

Tilbage til Liste over kirke

Norra Strö kirke

Billedserie

Liste over billeder

Norra Strö kirke

Apsis, kor og skib er opført i slutningen af 1100-tallet af kalksten. Tårnet er opført i 1837, da kirken gennemgik en større ombygning. Ved denne ombygning blev de nuværende vinduer isat, hvorved de romanske vinduer forsvandt, portalerne mod nord og syd blev blændet og et våbenhus fra 1593 foran syddøren blev nedrevet, desuden opførtes et sakristi mod nord.

I koret er opsat tre træfigurer som dateres til 1400-tallet, to Maria-figurer og en Sankt Mikael-figur. Desuden ses et sidealterskab fra o.1475 med Sankt Olav. Altertavlen i renæssance bærer Christian IV's monogram, i storfeltet står Nadverens indstiftelsesord fra Christian III's bibel, nederst ses våben for Johan Taube og Olive Skram, som har skænket tavlen, Johan Taube var kammerherre hos Frederik II, der bekostede hans bryllup med Peder Skrams datter i 1582, Johan Taube var forlenet med Strö og Önnestad, altertavlen blev skænket til Strö kirke i 1601. Prædikestolen er formodentlig også skænket af Johan Taube, i felterne ses evangelisterne og Opstandelsen, på hjørnerne ses dydehermer, Tro, Håb og Kærlighed samt Retfærdighed, Klogskab og Tapperhed. På korets nordvæg er ophængt tre våbenskjolde for adelsmænd, som blev begravet under koret, Georg Hindrich Lybecker (død 1683), Johan Casper Greiffenschütz (død 1699) og Georg Danckwardt (død 1721).

Kirkens kalkmalerier blev afdækket i 1948 ved C.O.Svenson, man har dog allerede i 1868 haft kendskab til kalkmalerierne, idet Kornerup beskriver apsidens Majestas i 1868 og O. Rydbeck beskriver kirkens kalkmalerier i 1901. Apsidens kalkmalerier er meget fragmentariske og dateres til 1275-1300, i halvkuppelhvælvet ses en Majestas, kun en del af mandorlaen og Markusløven kan ses. På apsidens væg ses rester af en apostelrække under arkader, man kan læse Petrus og Johannes. På apsisbuen ses helgeninder, som er hårdt restaureret men som menes at stamme fra den tidlige udmaling, fra nord nederst ses, Katarina, Helena, Barbara, Gertrud, Christina, Dorothea og Margareta.

Kalkmalerierne i koret og skibets hvælv tillægges Vitskövle-værkstedet og dateres til o.1470, de menes udført af Nils Håkansson. I koret ses fragmenter af Det mystiske bryllup, Sankt Olav og en kongehelgen samt Nikolaus og Sigfrid. I skibets 1.fag ses Marias renselse samt Fremstillingen i templet og Omskærelsen, desuden ses Barnemordet og Flugten til Ægypten. I skibets 2.fag ses Kains legende og Adams død. I koret og skibets 1.fag ses i sviklerne medaljoner med scener fra Skabelsen og Syndefaldet.

I korets østkappe ses Det mystiske bryllup, her bliver Katarina formælet med Jesusbarnet, som sidder på Marias skød, dette motiv symboliserer alle nonners åndelig ægteskab med Kristus, i sviklerne ses Firmamentets skabelse og Vandene skilles. I sydkappen ses to kongehelgener, muligvis er det Olav og Knud den hellige (eller Erik), i sviklerne ses Skabelsen af landdyr og Skabelsen af fisk. I vestkappen ses Nikolaus og Sigfrid med tre hoveder i et kar, ved Nikolaus står de tre klerke, som Nikolaus reddede fra gryden, Sigfrid står med tre hoveder i et kar, i sviklerne ses Skabelsen af fugle og Adams skabelse. I nordkappen ses Laurentius og Erik (eller Knud den hellige), i sviklerne ses Adam priser Herren og muligvis Skabelsen af lys.

Sigfrid var en engelsk benediktinermunk, som blev kaldt til Norge af Olav Tryggvason o.995, han drog senere til Sverige og blev biskop i Växjö, her blev tre af hans hjælpepræster dræbt under missionsarbejdet, det er deres hoveder, som ligger i karret. Tryk på nedenstående link og læs Sigfrids helgenlegende på Den norske katolske hjemmeside.

Sigfrid

I skibets 1.fag i østkappen ses Barnemordet, mod nord ses Omskærelsen mod syd ses Sædekornslegenden, i sviklerne ses Evas skabelse og Gud formaner Adam og Eva. I sydkappen ses Sædekornslegenden, som fortsætter fra østkappen over den østlige del af sydkappen til selve sydkappen, mod vest ses træer, som er en del Flugten til Ægypten, i sviklerne ses Syndefaldet og Uddrivelsen. I vestkappen ses Flugten til Ægypten, Den hellige familie er nået frem til Sotinen i Ægypten, der omvender sig til kristendommen og bliver den første kristne menighed, mod nord ses den bagerste del af optoget til Marias renselse, i sviklerne ses Adam og Eva får tøj og redskaber samt Arbejdet. I nordkappen ses Marias renselse, efter fødslen anså man kvinder for urene og først efter seks uger måtte de atter komme i kirken, hvor de skulle gennemgå en renselsesceremoni, Fremstillingen i templet kædes her sammen med Marias renselse, som falder sammen med Kyndelmissen, der var forårets lysfest, Maria følges af 15 kvinder med lys, i sviklerne ses Arbejdet.

Efter jødisk tradition var kvinden uren de første syv dage efter en pigefødsel og 14 dage efter en drengefødsel. Hun måtte først komme i templet henholdsvis 40 og 80 dage efter fødslen. Ifølge Lukas overholdt Maria og Josef dette og 40 dage efter fødslen gik de til templet for at give offergaver. I senmiddelalderen blev det almindeligt i den romersk-katolske kirke, at kvinder der havde født kom til kirken for at blive renset 30-40 dage efter en fødsel. De medbragte et tændt lys og var fornemt klædt, et fornemt klædt optog fulgte dem. Denne skik overlevede reformationen. Maria renselse eller Kyndelmisse fejres 2.februar. På billedet i Norra Strö kirke ses Maria, der modtages i kirken, hun har udslået jomfruhår og hun holder et vokslys. Præsten har grebet hendes hænder for at føre hende ind i kirken, bag ham ses en messedreng med røgelseskar og vievandsbeholder. I optoget bag Maria ses Anna og Elisabeth med glorier, Anna har en kurv med tre duer som renselsesoffer. Lukas nævner kun at Maria og Josef gik til templet med to duer, her har optoget udviklet sig voldsomt og Josef er forsvundet.

I skibets 2.fag i østkappen ses Kain og Abels offer, mod nord ses Seth, der henter en kvist af Livets træ, denne scene er en del af Adams død, mod syd ses Kain og de to ravne. I sydkappen ses Brodermordet og Gud forbander Kain, mod øst ses Kain og de to ravne mod vest ses Kains flugt. I vestkappen ses Adams død mod syd ses Kain og løven mod nord ses Adams død. I nordkappen ses Adams død og begravelse, som den beskrives i Den gyldne legende. Kains legende ses i flere skånske kirker.

(Kilder:
Danske kalkmalerier bind 4, Nationalmuseet 1985 ISBN 87-480-0464-2
A catalogue of wall-paintings in the churches of medieval Denmark 1100-1600 Akademisk forlag 1976 ISBN 87-500-1746-2)

Den romanske granitfont har glat kumme og firkantet fod med trekantede sider.