Saltum kirke (Nørre Saltum)

Tilbage til Liste over kirke

Nørre Saltum kirke

Saltum kirke (Nørre Saltum kirke)

Hvetbo hr., Hjørring amt. Ålborg stift. Vendsyssel. Kirken var i middelalderen viet til Johannes Døberen og Sankt Nikolaus. Kirken blev opført o.1150 som en granitkvaderbygning med skib, kor og apsis, kort tid efter blev tilføjet et tårn. Koret var skilt fra skibet med smal korbue. O.1450 blev kor og apsis nedrevet, og skibet blev forlænget mod øst med et langhuskor på 1 fag. Det senromanske tårn blev ved samme lejlighed nedrevet og et nyt tårn blev opført, tårnets nederste del blev åbnet så skibet blev udvidet til 3 fag. Væggene blev forhøjet og kirken fik hvælv med otte ribber. Ved ombygningen blev de gamle granitkvadre genanvendt, bl.a. ses de krumme og profilerede sokler fra apsis som sokkelsten under korets nordmur. Den retkantede norddør er tilmuret, syddøren er stadig i brug. Bygningen blev istandsat 1959-60.

Skibet set mod øst

Altertavle

Altertavle

Korhvælv 1.fag østkappe

Korhvælv 1.fag østkappe mod nord

Korhvælv 1.fag vestkappe

Korhvælv 1.fag nordkappe

Korhvælv 1.fag nordkappe

Kor 1.fag nordvæg

Kor 1.fag nordvæg

Kor 1.fag nordvæg

Døbefont

I nordmuren ses oprindelige romanske vinduer. Prædikestolen er fra o.1600. Det nyere alterskab har snittede træfigurer fra et tidligere alter, figurerne menes snittet o.1470. I midterskabet se Nådestolen flankeret af Maria med barn og Anna selvtredje, i fløjene ses apostle og i fodstykket nødhjælperne. En Sankt Nikolaus-figur fra et sidealter er bevaret. På nordvæggen hænger en sengotisk krucifiksgruppe. Den romanske granitfont har ny fod, dåbshimlen er fra o.1600. Prædikestolen med våben for Otto Banner og Ingeborg Skeel er fra slutningen af 1500-tallet. I korvæggen ses en romansk gravsten fra o.1200 over præsten Thurgeif.

I korets hvælv og på nordvæggen ses kalkmalerier fra o.1520 som aldrig har været overkalket. De blev restaureret i 1911 af Rothe og renset af Hellvik i 1960.

I korets halve østfag er hvælvet udsmykket med rankeslyng. I nordøstkappen ses en løbende mand med bue og pil.

I korets 1.fag er hvælvet udsmykket med rankeslyng. Mellem bladrankerne ses drenge, narrebilleder, fugle og fabeldyr.

I østkappens venstre halvdel ses nederst en Sankt Jørgen-scene. En jæger skyder en basilisk med to hoveder, en dreng fanger basiliskens hale med en kødkrog. En lille dreng med en stav sidder i rankerne og ser mod nordkappen. Over drengen ses en spottefigur, der blotter sin bagdel og stikker hovedet ud mellem benene, med fingeren siger han utvetydigt "op i røven." I østkappen mod syd ses en Grif eller en uglelignende fugl.

I sydkappen ses øverst mod øst en dreng med ferle på en kæphest. Mod vest ses en herold sidde i en blomsterkalk og blæse på et horn. I vestkappen ses en spottefigur, der rækker tunge, måske skal det symbolisere Dommedag og synderen, som vrænger ad kirken og syndsforladelsen. Nederst i sydkappen til venstre ses rester af en skægget mand med store ører.

I vestkappen mod nord ses en spottefigur og en trommeslager. Over træbjælken sidder en spottefigur i hugstilling, han trækker mundvigene ud med fingrene og rækker tunge eller kaster op (frådseriet ?). Desuden ses en trommeslager med narrehue, trommeslageren er ofte en djævelfremstilling.

I nordkappen mod vest ses nederst til højre en hovedløs rytter med ansigt på brystet. Han bærer en krone, på kronen sidder en skade (en spottefugl). Hesten har menneskehoved med fipskæg og kasket. Måske er det et angreb på den hovedløse adel, der udnyttede bondestanden til krigstjeneste. Til venstre sidder to drenge med skeer omkring en gryde, den ene er nøgen den anden er kutteklædt. Ifølge legenden er det Jesus og Johannes, der skændes om de sidste grødrester. Over de to drenge omkring gryden klatrer (flygter) en dreng op i bladrankerne. Øverst til venstre ses en ugleagtig fugl som jages af en dreng med korsstav. Mod øst ses en Harpye og en dreng med fork.

På nordvæggen i korets vestfag ses Kristi Stamtræ. Nederst ligger den sovende Jesse (Davids far), fra hans bryst vokser stamtræet. Over ham står teksten VIRGA JESSE FLORIUT: et skud blomstrede af Jesse (Esaias 11:1). De kongelige efterkommere sidde i blomsterkalke i to rækker over hinanden. Nederst Josafat, Joram, David med harpe, Salomon samt en uidentificeret konge. I øverste række ses Ezekias, Eleazer, Manasse, Sjealtiel, Abiut og Josias. I træets top ses Madonna i stråleglans med barn, over dem står QUE STELLA MANIRMA: hvilken morgenstjerne (Johannes Åbenbaring 22:16).

Fonten er ikke registreret i Mackeprang.